Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.C.2.4.2.7 Overgangsregler

Indhold

Afsnittet beskriver kort nogle overgangsregler.

Afsnittet indeholder:

  • Miljøforbedrende driftsmidler i landbrug mv.
  • Udlejningsaktiver og forlods afskrivning
  • Leasingaktiver og leasingreglerne.

Miljøforbedrende driftsmidler i landbrug mv.

Efter den tidligere AL (afskrivningsloven) § 3 A kunne anskaffelsessummen for miljøforbedrende driftsmidler i landbrug mv., fuldt ud trækkes fra i det indkomstår, hvori anskaffelsen skete, efter lov nr. 606 af 23. december 1980 om miljøstøtte (miljøstøtteloven) § 1.

Salgssummer og forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende de miljøforbedrende driftsmidler skal behandles efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 6, stk. 2. Det vil sige, at disse beløb skal medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen sker. Se AL (afskrivningsloven) § 62, stk. 1.

Ved ophør af virksomhed skal salgssummer vedrørende de miljøforbedrende driftsmidler, der kan straksafskrives, behandles efter AL (afskrivningsloven) § 9 om ophør af virksomhed.

Udlejningsaktiver og forlods afskrivning

Hvis selskaber og foreninger, der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, erhverver aktiver,

  • der er omfattet af reglen om straksafskrivning i AL (afskrivningsloven) § 6, stk. 1, med henblik på udlejning, eller
  • som allerede ved anskaffelsen er udlejet,

så kan disse selskaber og foreninger ikke foretage straksfradrag efter AL (afskrivningsloven) § 6, stk. 3 (straksfradrag i indkomståret efter anskaffelsesåret), hvis der er brugt investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på aktiverne. Se AL (afskrivningsloven) § 67.

Leasingaktiver og leasingreglerne

Der er opretholdt nogle regler i den tidligere afskrivningslov for aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989. Reglerne i den tidligere afskrivningslovs afsnit V A, der begrænsede adgangen til at afskrive på aktiver i forbindelse med leasingvirksomhed (leasingreglerne) blev ophævet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989. Ophævelsen har kun virkning for aktiver, der er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere. Se AL (afskrivningsloven) § 68.

For aktiver, der blev anskaffet før den 12. maj 1989, blev leasingreglerne altså opretholdt, og dette er videreført ved AL (afskrivningsloven) § 68.

Efter leasingreglerne var der ingen adgang til at pristalsregulere anskaffelsessummen for nærmere afgrænsede aktiver, der udlejes, og ingen mulighed for at foretage løbende afskrivninger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.