Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af personer, der ejer næringsaktier.

Afsnittet indeholder:

• Indkomstopgørelsen
• Opgørelse af gevinst og tab
• Lagerprincippet
• Statusskift.

Se også

Se også afsnit C.B.2.13 Overdragelse med succession mv. om overdragelse af næringsaktier med succession.

Indkomstopgørelsen

Gevinst og tab på næringsaktier medregnes for personer ved opgørelse af den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, samt PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 4 (modsætningsvist).

Der er fuldt fradragsret for tab, og et evt. underskud i den skattepligtige indkomst kan fremføres til brug i et senere indkomstår. Se PSL (personskatteloven) § 13, stk. 1.

Gevinst og tab, som en næringsdrivende person lider på finansielle kontrakter, som indeholder en ret eller en pligt til at købe eller sælge aktier, medregnes i den skattepligtige indkomst. Se KGL (kursgevinstloven) §§ 29 og 33. Tabet er ikke kildeartsbegrænset efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL (kursgevinstloven) § 32, stk. 1, 2. pkt.

Næringsdrivende personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i den skattepligtige personlige indkomst. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, stk. 3, PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4 (modsætningsvist).

Udbytte fra næringsaktier medregnes til den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5.

Salgssummer i forbindelse med tilbagesalg af næringsaktier til det udstedende selskab efter LL (ligningsloven) § 16 B medregnes til den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af overskud ved den selvstændige handelsvirksomhed med næringsaktier. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) §§ 4-5.

Næringsdrivende personer kan vælge at anvende virksomhedsordningen ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. I denne situation vil gevinst og tab indgå efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Se også

• Afsnit C.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningen om virksomhedsordningen
• Afsnit C.B.1.8 Finansielle kontrakter om finansielle kontrakter
• Afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber om tilbagesalg til det udstedende selskab.

Opgørelse af gevinst og tab

Fortjeneste og tab medregnes efter realisationsprincippet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 1.

Ved brug af realisationsprincippet skal fortjeneste og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 1.

Fortjeneste og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning medregnes efter lagerprincippet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 4. Et skattemæssigt tab vil ikke være omfattet af kildeartsbegrænsningen for tab på visse investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 3, 13A og 17, stk. 4.

Se også

• Afsnit C.B.2.1.7 Opgørelsesmetoder om realisationsprincippet, lagerprincippet og gennemsnitsmetoden
• Afsnit C.B.2.1.7.4 Begrænsning af tabsfradrag som følge af skattefrit udbytte om tabsfradragsbegrænsning.

Lagerprincippet

Personer, som er næringsdrivende, kan vælge at anvende lagerprincippet på deres beholdning af næringsaktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 2.

Hvis den næringsdrivende vælger at anvende lagerprincippet, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For de aktier, som er købt i løbet af året, anvendes købssummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For de aktier, som er solgt i løbet af året, anvendes salgssummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 2.

Der er ikke mulighed for at gå tilbage til realisationsprincippet, hvis det er valgt at anvende lagerprincippet.

Ved skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet skal aktiernes anskaffelsessum anvendes som værdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori ændringen skal have virkning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 3, 1. pkt.

Overgangsregler

ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 13, indeholder en overgangsregel, fordi personer fortsat skal anvende lagerprincippet, hvis de efter tidligere regler anvendte lagerprincippet på aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17.

Der gælder en overgangsregel for lagerbeskattede vederlagsaktier, som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af aktieavancebeskatningslovens øvrige regler. Vederlagsaktiernes handelsværdi den 31. december 2005 skal anvendes som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab ved et salg af aktierne den 1. januar 2006 eller senere. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 14.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.7.2 Realisationsprincippet eller lagerprincippet? om lagerprincippet.

Statusskift

Er der valgt lagerprincippet, gælder der specielle regler vedr. anskaffelsessummen, når en aktie overgår fra næringsbeholdningen til anlægsbeholdningen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 4.

Gevinst og tab skal efter en næringsakties overgang til anlægsbeholdningen opgøres, når skatteyderen har valgt lagerprincippet, på baggrund af aktiens værdi ved slutningen af det indkomstår som lå før overgangen og ikke ud fra den faktiske anskaffelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 24, stk. 4.