Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.C.3.5.3.6 Bødeniveau ved overtrædelse af SKL § 84, nr. 5, for sen transfer pricing dokumentation

Indhold

Dette afsnit handler om fastsættelse af ordensbøde for at overtræde SKL § 84, nr. 5.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Pligter omfattet af reglen
  • Bødeudmåling
  • Prøvesager

Regel

Ved udmålingen af bødestraf for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5, forudsættes det i lovbemærkningerne til bestemmelsen, at bødeniveauet for overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012, videreføres.

Se også

Afsnit A.C.3.2.1.2.8 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL-Lbk 1264 § 17 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL-Lbk 1264 § 17.

Afsnit A.C.3.2.1.3.4.5 For sen transfer pricing dokumentation, SKL § 84, nr. 5 For sen transfer pricing dokumentation, SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5.

Pligter omfattet af reglen

SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5, omfatter

  • fyldestgørende skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der ikke indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet,
  • supplerende dokumentation samt databaseundersøgelser og revisorerklæringer, der ikke efterfølgende indsendes på skatteforvaltningens konkrete anmodning.

Bødeudmåling

Bødeudmåling for overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 5, viderefører principperne for bødeudmåling efter SKL-Lbk 1264 SKL § 17, stk. 4, jf. lovbemærkningerne til SKL (skattekontrolloven) § 84.

Det forudsættes, at bøden udgør et fast beløb på 250.000 kr. med tillæg på 10 pct. af den indkomstforhøjelse, som fremgår af ansættelsesændringen.

Det faste beløb på 250.000 kr. kan nedsættes til 125.000 kr., hvis der senere fremkommer dokumentation af den fornødne kvalitet.

Tillægget på 10 pct. af en eventuel indkomstforhøjelse kan først beregnes, når der foreligger en endelig ansættelse.

Der beregnes en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke er indgivet fyldestgørende transfer pricing-dokumentation. Der er mulighed for at lægge bødestraffen for flere overtrædelser sammen, fx flere indkomstår, dvs. absolut kumulation.

Bemærk

En bøde kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angivne strafnedsæt­telsesgrunde foreligger, ligesom en bøde kan forhøjes, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, som angivet i straffeloven.
Se afsnit A.C.3.5.5 Strafnedsættelsesgrunde Strafnedsættelsesgrunde og afsnit A.C.3.5.6 Strafskærpelsesgrunde Strafskærpelsesgrunde.

Prøvesager

Rigsadvokaten har tilkendegivet, at der ikke er behov for at føre prøvesager, når det ønskede bødeniveau er anført i lovbemærkninger. Skattestyrelsen kan derfor afslutte sagerne med administrative bødeforelæg i overensstemmelse med de ovenstående bødesatser. Der er dog fortsat behov for at føre prøvesager i tilfælde, hvor bøden forhøjes med 10 pct. af en eventuel indkomstforhøjelse.

Der er omtale af otte tidligere prøvesager i afsnit A.C.3.5.3.6 Bødeniveau ved overtrædelse af SKL § 84, nr. 5, for sen transfer pricing dokumentation i 2022-2-udgaven af Den juridiske vejledning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.