A.C.3.2.1.11.1 Generelle bemærkninger om straffebestemmelser i toldlovgivningen
Indhold
Dette afsnit giver en oversigt over straffebestemmelserne indenfor toldlovgivningen.
Afsnittet indeholder:
- Straffebestemmelser i toldlovgivningen
- Illegal vareførsel
- Legal vareførsel
- Tilbageholdelse/beslaglæggelse
- Bødeikendelse på stedet
Straffebestemmelser i toldlovgivningen
EU udgør en toldunion, og de materielle regler om told er derfor helt overvejende EU-lovgivning. Straffebestemmelserne for overtrædelse af toldlovgivningen fremgår af den nationale lovgivning og findes i TDL §§ 73-79 og toldbehandlingsbekendtgørelsen §§ 139-140.
Se også
Se afsnit F.A.1 Indledning Toldlovgivningen.
Illegal vareførsel
Selvom sondringen ikke fremgår af toldlovgivningen, sondres der i daglig tale mellem legal og illegal vareførsel. I strafmæssig henseende i forhold til toldlovgivningen omfatter begrebet illegal vareførsel varer, der ikke er angivet ved indførsel fra tredjeland. Det typiske eksempel er smugleri, hvor fx cigaretter ikke angives ved indførslen. Se nærmere om smugleribegrebet i afsnit A.C.3.2.1.9.2
Se TDL § 73, TDL § 74 og TDL § 75.
Se også
Se afsnit A.C.3.5.2.3.1 Beregning af normalbøder ved illegal varetrafik (smuglerisager) om beregning af normalbøder ved illegal varetrafik og smugleri.
Legal vareførsel
Legal vareførsel er kendetegnet ved, at varerne angives ved indførslen. Men der kan alligevel være tale om unddragelse af told eller afgifter, fordi der foreligger urigtig angivelse eller dokumentation.
Se TDL § 76.
Se også
Se afsnit A.C.3.5.2.3.2 Beregning af normalbøder ved legal varetrafik om beregning af normalbøder ved legal varetrafik.
Overtrædelse af forskellige ordens- og kontrolforskrifter er også strafsanktioneret. Se TDL § 77, TDL § 78 og TDL § 79. TDL § 79, nr. 4 indeholder hjemmel til, at overtrædelse af ordens- og kontrolforskrifter i EU toldlovgivningen kan straffes. TDL § 79 a giver hjemmel til, at der i toldbehandlingsbekendtgørelsen kan fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Se toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 139-140.
Se også
Se afsnit A.C.3.5.4.6 Ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen om ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen.
Tilbageholdelse/beslaglæggelse
Toldloven indeholder bestemmelser, der giver hjemmel til at tilbageholde varer og transportmidler til sikkerhed for betaling af skyldig told og afgift, bødestraf og sagsomkostninger. Se afsnit A.C.3.1.2.3 Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af varer og likvide midler og afsnit A.C.3.1.2.4 Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af befordringsmidler med hjemmel i toldloven.
Bødeikendelse på stedet
Da det er vanskeligt at gennemføre straffesager og afgørelsessager mod personer på gennemrejse, er der i toldloven hjemmel til at træffe en eksigibel afgørelse om bøde og afgift på stedet, når særlige betingelser er opfyldt. Se afsnit A.C.3.6.2 Anvendelse af bødeforelæg og bødeikendelse i visse toldsager.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed