A.C.2.1.2.1.5.2 Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema
Skatteministeren fastsætter regler om, at visse skattepligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at give oplysningerne som nævnt i SKL (skattekontrolloven) § 2 i et oplysningsskema, jf. SKL (skattekontrolloven) § 5, i stedet modtager en årsopgørelse.
Se SKL (skattekontrolloven) § 8, stk. 1, nr. 2.
Bemyndigelsen efter SKL (skattekontrolloven) § 8, er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.
Hovedregel for erhvervsdrivende - oplysningsskema
For så vidt angår erhvervsdrivende er det hovedreglen, at de modtager et oplysningsskema.
Undtagelse for visse erhvervsdrivende - årsopgørelse
Uanset bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, modtager en fysisk person, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og som i øvrigt ikke er omfattet af § 1, herunder har anmodet Skatteforvaltningen om at få tilsendt et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 5, en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Personen er ikke registreret med moms- eller lønsumsafgiftspligtige forhold for indkomståret.
2) Personens virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst for indkomståret.
3) Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konto for opsparet overskud, som ikke er hævet, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 10.
4) Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konjunkturudligningskontoen eller anvendt udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere, som ikke er hævet, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) §§ 22 b og 22 d.
5) Personen er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet.
Grundlaget for vurderingen af, om ovenstående 5 betingelser er opfyldt, er oplysningerne i personens årsopgørelse for det seneste indkomstår. Er personens forskudsopgørelse blevet ændret for det aktuelle indkomstår, er grundlaget i stedet oplysningerne i forskudsopgørelsen.
Se § 2, stk. 1-2, i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.
Årsopgørelse indkomst fra anparter
Selv om betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, ikke er opfyldt, modtager en fysisk person en årsopgørelse, hvis personen har indkomst af anparter, som beskattes efter
-
PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller
-
PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003.
Se § 2, stk. 3, i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.
Oplysningsskema - indkomst fra visse anpartsprojekter
En fysisk person modtager et oplysningsskema og ikke en årsopgørelse,
-
hvis personen har indkomst fra anpartsprojekter,
-
hvor anparterne er anskaffet før den 12. maj 1989 og
-
anparterne ikke vedrører investering i skibe, eller
-
-
hvis personen ud over indkomsten fra anpartsvirksomheden har indkomst fra anden selvstændig erhvervsvirksomhed, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Se § 2 i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.
Undtagelse - fysiske personer med udlandsforhold
Uanset § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, modtager en fysisk person, som forventes at skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om indkomst fra udlandet eller om en ejendom i udlandet, og som i øvrigt ikke er omfattet af undtagelserne i § 1, stk. 2, eller stk. 3, nr. 1-4, eller har anmodet Skatteforvaltningen om at få tilsendt et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. § 1, stk. 3, nr. 5, en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis
1) personens indkomst fra udlandet består af pension,
2) personens indkomst fra udlandet består af kapitalindkomst,
3) personen har ejendom i udlandet eller
4) personens indkomst fra udlandet består af indkomst omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 2, eller §§ 5 b-8.
Grundlaget for vurderingen af, om betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, er oplysningerne i personens årsopgørelse for det seneste indkomstår, når oplysningerne er givet i TastSelv, medmindre oplysningerne er slettet i forskudsopgørelsen.
Grundlaget for vurderingen af, om betingelsen i stk. 1, nr. 4, er opfyldt, er den udenlandske arbejdsgivers indberetning af lønindkomsten til Skatteforvaltningen, jf. sømandsbeskatningslovens § 11 a.
Se § 3 i BEK nr. 1302 af 14. november 2018 ændret ved BEK nr. 166 af 28. februar 2020.
Fysiske personer, som forventes at give Skatteforvaltningen oplysninger omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1-5, eller er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1-3 eller 5, modtager et oplysningsskema.
Se § 4 i BEK nr. 1302 af 14. november 2018.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed