Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.1.2.9.4.8.5 Kendetegn C 1 c - modtager skattefri af betaling

Kendetegn C 1 c er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 2, nr. 3, og lyder således:

"En ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og hvor betalingerne fritages helt fra beskatning i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende."

For at opfylde kendetegnet, skal følgende betingelser således være opfyldt:

  1. Der skal foretages grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender,
  2. Betalingerne skal være fradragsberettigede for betaleren, og
  3. Betalingerne skal være helt fritaget fra beskatning hos modtageren.

Det bemærkes, at kriteriet om det primære formål ligeledes skal være opfyldt for dette kendetegn. Opfyldelsen af ovennævnte betingelser kan ikke i sig selv være grund til at konkludere, at kriteriet om det primære formål er opfyldt. Se BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 20, stk. 3.

Betingelse 1 og 2 er gennemgået ovenfor i afsnit A.B.1.2.9.4.8.1 Kendetegn C 1 - Fradragsberettigede betalinger mellem forbundne foretagender.

Betingelse 3 vedrører den situation, hvor modtageren af betalingen ikke beskattes, fordi den pågældende indkomst er skattefri i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende.

Der skal altså være tale om en situation, hvor der ikke er tale om et nulskatteland, men hvor den pågældende indtægt er skattefri efter skattereglerne i modtagerens jurisdiktion, fx fordi den konkrete indtægt er skattefri eller fordi den konkrete selskabstype m.v. er skattefritaget.

Eksempel

Et dansk selskab betaler renter til et udenlandsk selskab uden for EU, som ikke beskatter renteindtægter.

Hvis formålet eller et af de vigtigste formål med ordningen er at opnå denne skattefordel, så vil ordningen være indberetningspligtig.

Eksempel

Et dansk selskab betaler renter til et udenlandsk selskab uden for EU. Det pågældende land kvalificerer lånet som egenkapital, og renterne betragtes derfor som udbytte, som er skattefrit i det pågældende land.

I denne situation vil det danske selskab ikke have fradrag for renteudgiften efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 D, stk. 2, da der er tale om et hybridt mismatch, som fører til fradrag for betaleren uden medregning hos modtageren. Der vil derfor ikke være tale om en fradragsberettiget betaling, og ordningen er derfor ikke indberetningspligtig.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.