A.B.1.2.9.4.8.3 Kendetegn C 1 b i - betaling til nulskatteland
Kendetegn C 1 b i er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 2, nr. 2, litra a og lyder således:
"En ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, men denne jurisdiktion opkræver ikke nogen virksomhedsskat eller opkræver en virksomhedsskattesats på nul eller næsten nul procent."
For at opfylde kendetegnet, skal følgende betingelser således være opfyldt:
- Der skal foretages grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender,
- Betalingerne skal være fradragsberettigede for betaleren, og
- Modtageren skal være skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, der ikke opkræver nogen virksomhedsskat eller opkræver en virksomhedsskat på nul eller næsten nul procent.
Det bemærkes, at kriteriet om det primære formål ligeledes skal være opfyldt for dette kendetegn. Opfyldelsen af ovennævnte betingelser kan ikke i sig selv være grund til at konkludere, at kriteriet om det primære formål er opfyldt. Se BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 20, stk. 3. At der foretages betalinger til et nulskatteland kan dog efter Skattestyrelsens opfattelse være en væsentlig indikator for, at det primære formål eller et af de vigtigste formål med ordningen er at opnå en skattefordel.
Betingelse 1 og 2 er gennemgået ovenfor i afsnit A.B.1.2.9.4.8.1 Kendetegn C 1 - Fradragsberettigede betalinger mellem forbundne foretagender.
Betingelse nr. 3 vedrører tilfælde, hvor modtageren af betalingen er hjemmehørende i et land, der har et skattesystem, men hvor selskabsskatten er nul eller næsten nul procent.
En indkomstskattesats på næsten nul procent skal forstås som en nominel sats på mindre end 1 procent.
Hvis der er tale om en jurisdiktion, hvor indenlandske indtægter beskattes med en nominal sats på fx 10 procent, mens indtægter fra udlandet ikke beskattes, så er der ikke tale om et nulskatteland. Ordningen kan i stedet for være omfattet af kendetegn C 1 d som beskrevet i afsnit A.B.1.2.9.4.8.6 Kendetegn C 1 d - betaling genstand for præferentiel skatteordning hos modtager.
Nogle lande, fx Estland og Letland, pålægger først selskabsskat, når beløb udloddes til aktionærerne. Der opkræves således en virksomhedsskat, men først ved udlodning til aktionærerne. Betalinger til et selskab i en sådan jurisdiktion vil efter Skattestyrelsens opfattelse ikke være omfattet af kendetegn C 1 b i om betaling til nulskattelande, hvis den pålagte selskabsskat er på mindst 1 procent.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed