Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

A.B.1.2.8.6.11.3 Sanktion, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i medfør af SIL § 43, stk. 2, 1. pkt. eller SIL § 52, stk. 3

Det følger af SIL § 43, stk. 2, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om procedure for platformsoperatørernes identifikation af de sælgere og udlejere, hvorom der skal indberettes. Herudover vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at platformsoperatørerne har pligt til at lukke sælgerens eller udlejerens konto, og forhindre sælgeren eller udlejeren i på ny at blive registreret på platformen, eller tilbageholde betaling af vederlag til sælgere eller udlejeren, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles efter de regler om procedure for platformsoperatørernes identifikation af de sælgere og udlejere, hvorom der skal indberettes, som skatteministeren vil kunne fastsætte.

De procedurer, der vil kunne fastsættes regler om efter bestemmelsen, er de due diligence-procedurer, der fremgår af DAC7 og af OECD's modelregler.

De regler om lukning af konti eller tilbageholdelse af betaling af vederlag, der vil kunne fastsættes efter bestemmelsen, er regler, der skal gennemføre DAC7’s regler herom.

Bemyndigelsen er anvendt i § 47 i BEK nr. 1253 af 06/09/2022, hvoraf fremgår, at hvis en sælger ikke afgiver de oplysninger, der kræves efter bekendtgørelsen kapitel 2, efter to påmindelser herom efter den første anmodning fra den indberettende platformsoperatør, og der er gået mindst 60 dage, skal den indberettende platformsoperatør lukke sælgerens konto og forhindre sælgeren i på ny at blive registreret på platformen eller tilbageholde betaling af vederlaget til sælgeren, så længe sælgeren ikke giver de ønskede oplysninger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.