Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

E.A.7.1.14 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter emballageafgiftsloven

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter emballageafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regler for oplagshavere
  • Særligt gældende for den volumenbaserede afgift
  • Særligt gældende for afgiften på bæreposer
  • Regler for registrerede varemodtagere
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regler for oplagshavere

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Se OPKL § 2, stk. 2 og afsnit E.A.1.6 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde og værdi om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

I den opgjorte afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb. Se afsnit E.A.7.1.15 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse om afgiftsgodtgørelse og afgiftsfritagelse. Den ubeskattede udlevering omfatter dog ikke varer til diplomater m.fl.

Bestemmelserne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for oplagshavere findes i EMBAL §§ 4 og 5.

Særligt gældende for den volumenbaserede afgift

Opgørelsen foretages på grundlag af udleveringen af emballager, der er fremstillet af oplagshaveren eller tilført denne ubeskattet fra udlandet eller fra andre oplagsahavere. For aftapningsvirksomheder omfatter den afgiftspligtige mængde antallet af udleverede påfyldte emballager.

For emballager, der er udleveret ubeskattet til en køber til formål (eksportemballage), der ikke medfører afgiftspligt for emballagen (ubrugte emballager), skal oplagshaveren i forbindelse med ordreoptagelsen kræve, at køberen oplyser om emballagens brug. Se EMBAL § 15, stk. 5.

Fakturaen skal tydeligt angive, at emballagen er leveret uden afgift og derfor ikke må bruges til formål, der medfører afgiftspligt.

Afgiftspligtige emballager, der er påfyldt indhold, se EMBAL § 1, nr. 1 - 2 (drikkevareemballager mv.), kan leveres (overføres) ubeskattet til en anden registreret virksomhed. Se EMBAL § 3a.

Særligt gældende for afgiften på bæreposer

Hvis udlevering og/eller fakturering af bæreposer sker i antal stk., kan omregning til kg ske på basis af en vægt pr. stk., der er beregnet ved vejning af mindst 100 poser.

Regler for registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter OPKL §§ 2 - 8. Afgiftsperioden er måneden. Se EMBAL §§ 7 og 7a.

For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter OPKL § 9, stk. 1, 3 og 4.

Se også

Se også afsnit E.A.1.6 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde og værdi om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsskatteretskendelser

SKM2008.978.LSR

Landsskatteretten anså differencen mellem faktisk varebeholdning og lagerført varebeholdning på et færdigvarelager som svind, der var afgiftspligtigt efter EMBAL § 4, stk. 1, da svindet måtte regnes som en "udlevering" i bestemmelsens forstand.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.