E.A.7.1.13 Registrerede varemodtagere mv. omfattet af emballageafgiften
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke virksomheder som skal lade sig registrere efter emballageafgiftsloven som registrerede varemodtagere.
Afsnittet indeholder:
- Registrering som registreret varemodtager
- Registrering som midlertidig varemodtager
- Regler om fjernsalg
- Bagatelgrænse for registrering som registreret varemodtager
- Krav om sikkerhedsstillelse
- Fratagelse af registrering som registreret varemodtager.
Se også
Se også afsnit E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering) om de generelle bestemmelser for registrerede varemodtagere.
Registrering som registreret varemodtager
Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshavere, skal lade sig registrere som registrerede varemodtagere.
Bestemmelserne om registrering som registrerede varemodtagere findes i EMBAL §§ 7 og 7a.
Bemærk
Hvis virksomheden driver mellemhandel (engroshandel), er der mulighed for at blive registreret som oplagshaver.
Registrering som midlertidig varemodtager
Virksomheder, institutioner eller personer
- der lejlighedsvist modtager varer fra udlandet som led i udøvelsen af deres erhverv eller
- erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet
kan registreres som midlertidig varemodtager. Se EMBAL § 7a, stk. 5.
Regler om fjernsalg
Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne fra et andet EU-land til en privat køber i Danmark. Ved fjernsalg skal afgifterne betales i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. Dette vil typisk dreje sig om internethandel.
Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren i større eller mindre omfang er involveret i transporten eller forsendelsen af varen. Se EU-domstolens dom i sag C-296/95, The Man in Black Ltd.
Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift eller dækningsafgift efter bestemmelse i en national afgiftslov, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Se lov nr. 2616 af 28. december 2021.
Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2021. Der er bl.a. indført en fælles EU-beløbsgrænse, som medfører, at virksomheder der er etableret i EU skal betale moms i forbrugslandet, når virksomhedens samlede fjernsalg af varer og salg af elektroniske ydelser, herunder teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, til ikke erhvervsmæssige aftagere i andre EU-lande overstiger 10.000 euro pr. år. For virksomheder, der er etableret i mere end ét EU-land, eller i et land uden for EU finder beløbsgrænsen ikke anvendelse og pligten til at afregne moms i forbrugslandet gælder for alle fjernsalgsleverancer uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.
Følgende virksomheder, som fjernsælger varer pålagt nationale punktafgifter til Danmark, er ifølge emballageafgiftslovens § 3, stk. 6 forpligtet til at lade sig registrere for fjernsalg og afregne nationale punktafgifter:
- Virksomheder etableret i ét EU-land, som har et salg til andre EU-lande for over 10.000 euro om året (kalenderåret).
- Virksomheder etableret i ét EU-land, som har salg til andre EU-lande som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderåret), men som har valgt at være tilsluttet Moms One Stop Shop.
- Virksomheder etableret i mere end ét EU-land - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.
- Virksomheder etableret i et land uden for EU - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.
Virksomheder etableret alene i ét andet EU-land med fjernsalg til andre EU-lande, som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderår), og som ikke er tilmeldt Moms One Stop Shop, skal og kan således ikke registreres for fjernsalg af nationale punktafgiftspligtige varer til ikke-erhvervsmæssige aftagere her i landet. Forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder, påhviler i stedet den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9.
En udenlandsk virksomhed kan undlade at lade sig registrere som fjernsælger efter emballageafgiftsloven, hvis mængden af afgiftspligtige varer efter emballageafgiftsloven svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt (regnskabsår) jf. EMBAL § 3, stk. 8. Ved indtræden af forpligtigelsen i henhold til EMBAL § 3, stk. 6 til at lade sig fjernsalgsregistrere, skal bagatelgrænsen i EMBAL § 3, stk. 8, vurderes i forhold til den afgiftspligtige mængde udleveret fra begyndelsen af virksomhedens igangværende regnskabsår.
Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.
Forpligtigelsen til at afregne afgift vedrørende leverancer foretaget af virksomheder, som ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. og i den forbindelse undlader at lade sig fjernsalgsregistrere, påhviler i stedet den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9.
Se EMBAL § 3, stk. 6, som ændres ved lov 2616 af 28. december 2021.
Bagatelgrænse for registrering som registreret varemodtager
Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som registreret varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Se EMBAL § 7a, stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Se EMBAL § 9, stk. 11, som ændret ved § 10 i lov 1240 af 11. juni 2021.
Betingelserne for at kunne undlade at lade sig registrere som registreret varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet den registrerede varemodtager dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet. Der henvises derfor til afsnittene E.A.7.1.5 Virksomheder omfattet af den volumenbaserede afgift (oplagshavere) og E.A.7.1.12 Virksomheder omfattet af afgiften på bæreposer, engangsservice eller pvc-folier (oplagshavere).
Krav om sikkerhedsstillelse
Skattestyrelsen kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet efter EMBAL § 18. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr.
Sikkerheden frigives, hvis varemodtageren inden for en 2-års-periode ikke er straffet efter EMBAL § 18. Sikkerheden skal være Skattestyrelsen i hænde før forsendelsen af ubeskattede leverancer begyndes. Skattestyrelsen fastsætter regler for sikkerhedsstillelsen.
Bestemmelsen om sikkerhedsstillelse findes i EMBAL § 7a, stk. 2. Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse efter OPKL § 11 gælder også.
Fratagelse af registrering som registreret varemodtager
Skattestyrelsen kan fratage en virksomhed registreringen som registreret varemodtager, hvis
- virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt eller
- virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i EMBAL § 9.
Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.
Se SKM2009.443.SKAT. Se EMBAL § 7a, stk. 7.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed