Salgssum for driftsmidler, der indgår i saldoværdien ved årets begyndelse + driftsmidler, der er købt i løbet af året

160.000 kr.

+ salgssum for (straksafskrevet) værktøj

10.000 kr.

Samlet salgssum

170.000 kr.

Saldoværdi ved indkomstårets begyndelse

100.000 kr.

+ anskaffelsessum for driftsmidler

20.000 kr.

120.000 kr.

Fortjeneste

50.000 kr.

Driftsmiddelsaldoen er negativ ved indkomstårets begyndelse

÷ 50.000 kr.

Salgssum for driftsmidler, der indgår i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse, og driftsmidler, der er købt i årets løb

40.000 kr.

Salgssum for straksafskrevet værktøj

10.000 kr.

Samlet salgssum

50.000 kr.

+ positivt beløb, der svarer til den negative saldo

50.000 kr.

100.000 kr.

Anskaffelsessum for maskiner købt i salgsåret

÷ 30.000 kr.

Fortjeneste

70.000 kr.

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2012.239.HR

Fiskekutter. Disponibel kapacitet. Disponibel kapacitet er den tonnage og den motorkraft, der knytter sig til et fiskefartøj, der er udgået af fiskeflåden. Det er en betingelse for at drive erhvervsfiskeri, at et fiskefartøj er tildelt disponibel kapacitet. Skatteyderen havde ikke betalt for at få tildelt disponibel kapacitet fra myndighederne. Skatteyderen havde afhændet sin andel af kutterens disponible kapacitet. Anskaffelsessummen for en fiskekutter omfattede værdien af kutterens kapacitet som fiskefartøj. Det er den samlede besiddelse af et fiskefartøj og disponibel kapacitet, der fører til, at fartøjet kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri og dermed udgør et afskrivningsberettiget aktiv i virksomheden. Det gælder, uanset om der er betalt for disponibel kapacitet, eller den er modtaget uden betaling.Udgiften til erhvervelse af disponibel kapacitet må derfor anses som en del af driftsmidlet, der kan foretages skattemæssige afskrivniger på.Salgssummen for skatteyderens andel af den disponible kapacitet blev derfor anset for skattepligtig efter AL (afskrivningsloven) § 9, stk. 4 og 5. Det gælder, uanset om driftsmidlet i form af fartøj og diponibel kapacitet sælges under et, eller der sker særskilt salg af fartøj og disponibel kapacitet.

SKM2007.321.HR

Skatteyderens konsulentarbejde ophørte med udgangen af september 1998, og den sidste faktura i 1998 blev udstedt i oktober måned. I 1999 var der ingen omsætning eller varekøb. I 2000 udstedte virksomheden en faktura med en avance på 196 kr. Den erhvervsmæssige virksomhed blev anset for opgivet inden udgangen af 1998, og skatteyderen kunne ikke afskrive på driftsmidler for indkomståret 1998.

Tidligere SKM2005.170.ØLR

SKM2007.56.HR

Et aktieselskab, der drev virksomhed med fiskeri fra en kutter overdrog en ideel andel på ¼ af kutteren til hovedaktionærens søn. Fra overdragelsestidspunktet blev fiskerivirksomheden drevet i partrederi med selskabet og hovedaktionærens søn som partredere. Kutteren dannede i det hele grundlag for selskabets virksomhed, dens værdi udgjorde ca. 96 pct. af aktivernes samlede værdi. Under disse omstændigheder blev salget af en ideel andel af kutteren anset for salg af en ideel andel af selskabets virksomhed. Der skulle derfor ske ophørsbeskatning efter AL (afskrivningsloven) § 9. Højesteret anså beskatningen efter AL (afskrivningsloven) § 9, stk. 1 for at være i overensstemmelse med mangeårig, administrativ praksis, der ikke kunne anses for at være i strid med AL (afskrivningsloven) §§ 5 og 9.

Tidligere SKM2005.305.VLR

SKM2007.37.HR

Et selskab solgte sin virksomhed i 1999. Køberen af virksomheden skulle betale købesummen over tre år med en omsætningsbestemt ydelse. Ved salget af virksomheden havde selskabet en positiv driftsmiddelsaldo på omkring 2 mio. kr., som selskabet først trak fra i indkomstårene 2000 og 2001. Selskabet henviste til, at det efter salget havde noget edb-udstyr i behold, der var nødvendigt for at kunne bogføre den omsætningsbestemte ydelse, der var betaling for overdragelse af kundekartotek og goodwill. Højesteret fandt, at en ophørt virksomhed efter AL (afskrivningsloven) § 9, stk. 2 om adgangen til at videreføre en positiv saldo til indkomstår efter ophøret, skal forstås sådan, at der skal være en forretningsmæssig begrundelse for at beholde driftsmidlerne. Selvom edb-udstyret faktisk blev anvendt efter virksomhedens ophør til bogføring af den omsætningsbestemte ydelse, der var betaling for overdragelse af kundekartotek og goodwill, fandt Højesteret, at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for at beholde edb-udstyret efter virksomhedens ophør.

Tidligere SKM2005.319.ØLR.

Se også SKM2002.484.HR

SKM2004.66.HR

Varelager, goodwill, firmanavn, telefonnummer, medarbejderforpligtelser og samtlige driftsmidler, undtagen en kopimaskine og en skrivemaskine blev overdraget ved en virksomhedsoverdragelse af den 3. september 1998. Køberen indgik samtidig en lejeaftale om virksomhedens lokaler. Virksomhedens indtægter i 1989 kom næsten udelukkende fra salg af varelageret. Det fik ikke betydning, at en kopimaskine og en skrivemaskine, der efter det oplyste blev brugt i forbindelse med den papirmæssige afslutning af salget af virksomheden, ikke fulgte med i handelen. Det var ikke godtgjort, at der var erhvervsmæssige aktiviteter i 1999. Virksomheden blev herefter anset for ophørt i 1998.

Tidligere SKM2002.124.LSR

SKM2002.484.HR

Fradrag for driftsmiddelsaldoen i senere indkomstår for en ophørt virksomhed forudsætter, at der er en forretningsmæssig begrundelse for at afhænde driftsmidlerne i de senere indkomstår.

Se også SKM2007.37.HR

Landsretsdomme

SKM2015.402.ØLR

Efter en konkret vurdering fandt landsretten, at et selskabs, H1, anparter i tre kommanditselskaber måtte anses for en samlet virksomhed og at kommanditselskabernes aktiver som følge heraf var omfattet af reglen om fælles saldoværdikonto efter AL (afskrivningsloven) § 5.. Landsretten henviste bl.a. til, at kommanditselskaberne blev administreret af H1, der var eneste kommanditist i de tre kommanditselskaber og tillige ejer af de tre komplementarselskaber, at hverken kommanditselskaberne eller komplementarselskaberne havde selvstændige bankkonti og til at de færger, der indgik i kommanditselskaberne, var omfattet af en aftale med G1 om management, kommission og købsoptioner.

Se tidligere SKM2013.319.BR

SKM2008.622.ØLR

Et partrederi havde fået leveret nogle kraner. Rederiets skibe blev solgt i 1982/83, og virksomheden ophørte. Inden virksomheden ophørte blev der anlagt sag imod leverandørerne af kranerne om erstatning for mangler ved kranerne. Sagen blev først afsluttet ved et forlig i 2000, hvorefter partrederne fik erstatning for indtægtstab, som de havde haft som følge af manglerne ved kranerne. Efter AL (afskrivningsloven) § 48 sidestilles erstatningssummer med salgssummer for et aktiv. Erstatningsbeløbet var skattepligtigt efter AL (afskrivningsloven) § 9, stk. 5, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

SKM2007.876.VLR

Efter en samlet bedømmelse lagde Landsretten til grund, at der i årene 2000 til 2002 ikke var nogen produktionsvirksomhed med møbler i et selskab, og at et datterselskab i Litauen havde haft produktion af møbler. Moderselskabets produktion blev anset for at være ophørt, jf. AL (afskrivningsloven) § 9, stk. 1.

SKM2006.738.ØLR

Et selskab havde afhændet driftsaktiviteter og ejendom i 1993, og selskabet havde herefter ingen ansatte. Selskabets virksomhed ansås for ophørt i dette år. Der blev indhentet salgstilbud på tilbageværende leasingkontrakter, men de ansås for reelt overdraget i 1993, selvom tilbuddet først blev formelt accepteret i 1994. Accepten af tilbuddet blev ikke tillagt vægt i skattemæssig henseende.

SKM2004.26.ØLR

Virksomhed med taxikørsel skulle anses for ophørt i relation til AL (afskrivningsloven) § 6, fordi de bevillinger, der var en nødvendig betingelse for at drive virksomheden var inddraget i en længere periode med den følge, at driftsmidlerne måtte afhændes.

SKM2002.681.VLR

En bank, der var eneaktionær i et leasingselskab, solgte alle aktierne til et selskab, der drev et lavprisvarehus. De to selskaber blev derefter sambeskattet. Der var i nogle år ikke afskrevet skattemæssigt på leasingselskabets driftsmiddelsaldo, og der var en positiv saldo på et betydeligt beløb på tidspunktet for overdragelsen. Leasingselskabet havde ved overdragelsen intet personale, og der blev ikke indgået flere kontrakter. Leasingselskabet og banken havde, uden i øvrigt at være interesseforbundne parter, en fælles interesse i, at den fradragsmulighed, som underskuddet på driftsmiddelsaldoen udgjorde, kunne udnyttes bedst muligt. Efter overdragelsen var der ikke nogen aktivitet i selve leasingselskabet, der ikke havde nogen ansatte. Der blev dog fortsat drevet leasingvirksomhed på grundlag af de leasingkontrakter og de aktiver, som leasingselskabet efter overdragelsen i hvert fald formelt ejede, og leasingselskabet modtog beløb, svarende til leasingydelserne. Virksomheden blev anset for at være drevet forretningsmæssigt med henblik på at opnå overskud. Aftalerne indeholdt ikke bestemmelser, hvorefter ejendomsretten til leasingaktiverne ved leasingaftalernes udløb ikke skulle tilkomme leasingselskabet. Herefter havde leasingselskabet ikke i skattemæssig henseende afhændet samtlige driftsmidler ved overdragelsen, og den negative driftsmiddelsaldo skulle derfor ikke trækkes fra i overdragelsesåret, jf. den dagældende AL (afskrivningsloven) § 6.

Landsskatteretskendelser

SKM2018.497.LSR

Et selskab var ophørt med at drive virksomhed. Det var ikke forretningsmæssigt begrundet, at selskabet havde beholdt en række driftsmidler. Det var herefter med rette, at den positive driftsmiddelsaldo, i overensstemmelse med hidtidig praksis, var henført til fradrag i ophørsåret, idet den ikke forretningsmæssigt begrundede disposition ikke kunne udskyde fradragstidspunktet, jf. SKM2002.484.HR og SKM2007.37.HR.

SKM2015.132.LSR

Et selskab var opdelt i to forretningsområder: lægemiddelproduktion og "Label & Pack". Landsskatteretten fandt, at uanset der blev udøvet to funktioner, var der tale om én virksomhed. Retten lagde herved vægt på, at virksomheden var udøvet i ét selskab på én lokalitet og på, at der var udarbejdet ét regnskab, hvor der ikke var foretaget regnskabsmæssig opdeling på de to omhandlede funktioner. Det forhold, at der var to direktører - én for hver funktion - kunne ikke føre til, at der var tale om to virksomheder.

SKM2006.70.LSR

Et selskab, der var stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse, skulle medregne genvundne afskrivninger med 100 pct. (Ikke 90 pct. som personer skulle medregne efter AL (afskrivningsloven) § 21, stk. 6) for indkomståret 2001, ved indkomstopgørelsen i forbindelse med et efterfølgende salg af en afskrivningsberettiget fast ejendom, der var erhvervet ved virksomhedsomdannelsen.

SKM2002.595.LSR

Et selskabs indkomst var blevet forhøjet for indkomståret 1999 med negativ saldoværdi vedrørende driftsmidler, og for indkomståret 2000 var negativ saldoværdi vedrørende driftsmidler tilbageført. Selskabet havde pr. den 1. juni 1998 afhændet sin hovedaktivitet, der var produktion og salg af blikemballage. Aktiviteten var blevet solgt uafhængigt af selskabets øvrige aktiviteter. Landsskatteretten fandt, at denne aktivitet skulle anses for at være en særskilt virksomhed, og at samtlige driftsmidler, undtagen en bil, måtte anses for at være tilknyttet denne virksomhed. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold at selskabet fortsat havde enkelte driftsmidler i behold, hverken havde betydning for vurderingen af, om virksomheden var ophørt eller for vurderingen af, om der var tale om en eller flere virksomheder. Da driftsmiddelsaldoen var blevet negativ i indkomståret 1999, skulle den indtægtsføres i dette år.

SKM2002.118.LSR

Ved bedømmelsen af på hvilket tidspunkt en virksomhed med buskørsel til rutekørsel og turistfart var ophørt efter AL (afskrivningsloven) § 6, stk. 1 (dagældende), blev tidspunktet for ophøret afgjort efter en konkret vurdering. I vurderingen indgik bl.a. hovedanpartshaverens subjektive hensigt, og at den tilbageværende bus først blev solgt efterfølgende. Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet drev en igangværende forretning med busdrift, og at det ikke var sandsynligt, at driften var ophørt uden undersøgelser om mulighederne for at fortsætte. Retten fandt efter den konkrete vurdering, at busdriften først var ophørt efter den 30. juni 1996, dvs. efter udløbet af indkomståret 1996. Den negative driftsmiddelsaldo skulle derfor ikke beskattes i indkomståret 1996.

Konkret afgørelse

Ligningsrådet

SKM2001.413.LR

Et selskab drev virksomhed, både med afvikling af en tidligere banks almindelige bankforretninger og med virksomhed i form af afvikling af leasingaktiviteter, som den tidligere bank havde haft i et helejet datterselskab. Leasingaktiviteten blev anset for at udgøre en integreret del af det nuværende selskabs øvrige finansielle virksomhed med afvikling af aktiviteterne i den tidligere bank og bankens datterselskaber. Der blev lagt vægt på at

• udbud og administration af leasingprojekter er et sædvanligt forekommende bankprodukt
• administrationen vedrørende afviklingen af leasingaktiviteten blev varetaget af det samme personale, og foregik fra de samme kontorlokaler, som stod for afviklingen af de øvrige bankaktiviteter
• selskabet udadtil fremstod som en enhed.

Leasingdriftsmidlerne kunne derfor ikke afskrives på en særlig saldo, og der blev ikke tale om et særskilt ophør for leasingvirksomheden.

SKM2001.394.LR

Et selskab drev finansieringsvirksomhed med udlån og leasing. Selskabet fremstod som én virksomhed, der drev forskellige former for aktiviteter. Alle aktiviteterne vedrørte finansiering, og selskabets formål var finansieringsvirksomhed i form af udlån og leasing. Der var et fælles regnskab for hele virksomheden og fælles administration af aktiviteterne i selskabet. Selskabets aktiviteter blev anset for at udgøre én virksomhed, så ophør af leasingaktiviteten ikke medførte, at driftsmiddelsaldoen skulle medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige virksomhed for ophørsåret efter AL (afskrivningsloven) § 9, stk. 1.