Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.C.2.2.1.6 Selskabers finansielle grundlag

Indhold

Dette afsnit beskriver praksis og lovregler for udgifter, der vedrører selskabers finansielle grundlag.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om udgifter vedrørende selskabers finansielle grundlag
  • Årligt tilbagevendende gebyrer til Erhvervsstyrelsen
  • Stiftelsesgebyrer til Erhvervsstyrelsen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om udgifter vedrørende selskabers finansielle grundlag

Den omstændighed, at en udgift har en umiddelbar forbindelse med et selskabs finansielle grundlag (aktie- eller anpartskapitalen) udelukker ikke fradragsret, hvis der i øvrigt foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for dispositionen. Som for driftsomkostninger generelt er det også i disse tilfælde altafgørende, om den driftsmæssige begrundelse falder inden for virksomhedens hidtidige, naturlige rammer.

I den ledende dom på området blev et selskab indrømmet fradrag for den årlige noteringsafgift til Fondsbørsen. Højesterets begrundelse var, at børsnoteringen af selskabets aktier var af en sådan betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for dets indtjeningsmuligheder, at udgiften måtte anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Se UfR 1980, 712 HRD (Trælastkompagniet).

Tilsvarende indrømmede Vestre Landsret fradrag for udgifter til annoncering om aktieudbytte, som skete efter fondsbørsbekendtgørelsen. Se Skd. 1981.59.384.

Årligt tilbagevendende gebyrer til Erhvervsstyrelsen

Årligt tilbagevendende gebyrer til Erhvervsstyrelsen kan trækkes fra efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Stiftelsesgebyrer til Erhvervsstyrelsen

Gebyrer ved stiftelse kan fra og med indkomståret 2010 ikke længere trækkes fra, fordi den tidligere bestemmelse om fradrag i LL (ligningsloven) § 8 J, stk. 1, blev ændret ved Lov nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Efter en overgangsregel kunne sådanne udgifter, som var afholdt i 2009, trækkes fra, hvis etableringen var sket i 2010).

Se også

Se også afsnit

  • C.C.2.2.1.4 om etableringsudgifter
  • C.C.2.2.2 om driftsomkostninger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2002.571.HR

Fradrag indrømmet
Et selskab kunne fratrække det tab, der opstod ved, at medarbejderaktier blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, og medarbejderaktieordningen måtte anses for at være et led i medarbejdernes aflønning. Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev forpligtet over for medarbejderne ved ordningen, og at selskabet fik et tab, der opstod ved, at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs.

UfR 1980, 712 HRD

Fradrag indrømmet
Selskab fik fradrag for en årlig noteringsafgift til Fondsbørsen og for udgifter til ændringer af selskabets vedtægter, som var nødvendige for, at den hidtidige virksomhed kunne fortsætte.
Højesterets begrundelse er, at børsnoteringen af selskabets aktier var af en sådan betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for dets indtjeningsmuligheder, at udgiften måtte anses for en fradragsberettiget driftsomkostning.

(Trælastkompagniet)

Principiel.

Landsretsdomme

SKM2010.160.VLR

Fradrag nægtet
Et selskab, som havde udstedt konvertible obligationer til en række ledende medarbejdere, havde ikke fradrag for forskellen mellem konverteringskursen og markedskursen på konverteringstidspunktet. Ved aftalen fik medarbejderne ikke krav på, at den fastlagte konverteringskurs på udnyttelsestidspunktet ville være favorabel - men kun en mulighed for, at dette kunne vise sig at blive tilfældet.

Efter Højesterets dom i SKM2002.571.HR fandt landsretten, at det afgørende for, om selskabet som følge af udstedelsen af de konvertible obligationer led et fradragsberettiget tab, var, om erhvervelsen på aftaletidspunktet skete på markedsvilkår, eller om medarbejderne erhvervede obligationerne til en sådan lav pris, at de reelt måtte anses for at være en del af de pågældendes aflønning. Selskabet havde ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de konvertible obligationer blev erhvervet til favørpris, og at selskabet dermed havde lidt et fradragsberettiget tab.

TfS 1998, 325 VLD

Fradrag nægtet.
Udgifter til annoncering, brochuremateriale mv. i forbindelse med børsintroduktion blev ikke anset for at være fradragsberettigede driftsomkostninger, som var omfattet af SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Landsretten anså udgifterne for at være afholdt for at ændre selskabets indkomstgrundlag. Udgifterne kunne heller ikke fradrages efter LL § 8, idet landsretten bemærkede, at udgifterne i alt væsentligt måtte anses for afholdt med henblik på og til dels som følge af krav stillet i forbindelse med børsintroduktionen.

Ved Højesteret indgik parterne forlig, så der blev indrømmet selskabet fradrag for 100.000 kr. efter LL (ligningsloven) § 8, fordi en del af det fremstillede materiale senere var blevet genanvendt til reklame.

Forlig ved Højesteret kommenteret i TfS 1998, 346 DEP.

TfS 1991, 114 VLD

Fradrag nægtet
En bank kunne ikke fratrække udgifter til formularsæt, tegningsindbydelser, interimsbeviser, annoncering, gebyr til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, aktiebreve og kuponer, tegningsprovision samt kapitaltilførselsafgift, som var afholdt i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen.

Udgifterne skyldtes bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 706 af 14. juli 2000 af lov om banker og sparekasser m.v. (bankloven) om, at egenkapitalen skal udgøre mindst 8 pct. af bankens samlede gælds- og garantiforpligtelser.

Landsretten mente ikke, at den omstændighed, at bank- og sparekasselovgivningen stiller bestemte krav til et pengeinstituts soliditet, kan ændre ved hovedreglen om, at omkostninger ved kapitaludvidelser ikke er fradragsberettigede.

Landsskatteretskendelser

SKM2007.906.LSR

Fradrag nægtet
Et selskab kunne ikke fratrække udgifter ved medarbejderes udnyttelse af en warrant-ordning, da der ikke på tildelingstidspunktet var adgang for medarbejderne til at tegne aktier til favørkurs, men derimod til markedskurs. Det var derfor usikkert, om selskabet efterfølgende ville lide noget tab.

TfS 1990, 384 LSR

Fradrag nægtet
Et selskab kunne ikke fratrække udgifter til annoncer, konsulent, revisor, udarbejdelse af prospekt og kapitaltilførsel i forbindelse med selskabets børsintroduktion - hverken efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, eller efter LL (ligningsloven) § 8 om reklameudgifter.

TfS 1989, 204 LSR

Fradrag indrømmet

Udgifter til aktionærregister, gebyrer til pengeinstitut for notering af aktier og udbetaling af udbytte blev anset for at være fradragsberettiget for selskabet.

Skatterådet

SKM2009.53.SR

Fradrag indrømmet
I forbindelse med en bankpakke bekræftede Skatterådet, at en tilsagnsprovision var fradragsberettiget som driftsomkostning efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Andet

Skd. 1981.59.384

Fradrag indrømmet

En bank kunne fratrække udgifter til annoncering om udbetaling af aktieudbytte, som skete i henhold til fondsbørsbekendtgørelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.