C.A.5.17.8 Aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 7 A (Generelle ordninger - tidligere regler)
Indhold
Dette afsnit handler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der er omfattet af den tidligere gældende regel i LL § 7 A.
Ligningslovens § 7 A er ophævet med ikrafttræden den 1. januar 2012. Se lov nr. 1382 af 28. december 2011.
Reglen indeholdt en skattebegunstigelse af aktier samt købe- og tegningsretter til aktier modtaget i ansættelsesforhold. Skattebegunstigelsen bestod enten i en udskydelse af skatten eller i en lavere beskatning kombineret med en skatteudskydelse. Denne skattebegunstigelse er nu afskaffet.
Reglerne i LL (ligningsloven) § 7 A vil dog fortsat i en årrække finde anvendelse på allerede eksisterende medarbejderaktieordninger. Se afsnit C.A.5.17.8.9 Overgangsregler ved ophævelsen af LL § 7 A om overgangsreglerne.
Konsekvensen af at LL (ligningsloven) § 7 A er ophævet, er, at den ansatte fremover lønbeskattes af de modtagne aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Beskatningen sker på retserhvervelsestidspunktet. Det betyder, at skatten ikke længere kan udskydes til et senere tidspunkt, og at aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier beskattes som almindelig løn. Se LL (ligningsloven) § 16 og SL (statsskatteloven) § 4.
Det vil dog i nogle tilfælde være muligt at anvende LL (ligningsloven) § 28 på købe- og tegningsretter til aktier. Hvis købe- og tegningsretter kan omfattes af LL (ligningsloven) § 28, indebærer det, at den ansatte først beskattes på tidspunktet for afståelse eller udnyttelse af disse retter. Beskatningen vil ske som almindelig lønbeskatning. Se afsnit C.A.5.17.2 Købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 16 og § 28 om LL (ligningsloven) § 28.
Afsnittet indeholder:
- Favørkursaktier (C.A.5.17.8.1 Favørkursaktier)
- Gratisaktier (C.A.5.17.8.2 Gratisaktier)
- Medarbejderobligationer (C.A.5.17.8.3 Medarbejderobligationer)
- Generelle betingelser efter LL (ligningsloven) § 7 A (C.A.5.17.8.4 Generelle betingelser efter LL § 7 A)
- Selskabsretlige omstruktureringer (C.A.5.17.8.5 Selskabsretlige omstruktureringer)
- Lønomlægning i kombination med medarbejderaktier mv. (C.A.5.17.8.6 Lønomlægning i kombination med medarbejderaktier mv.)
- Overgangsregel for medarbejderaktieordninger godkendt før den 19. maj 1993 (C.A.5.17.8.7 Overgangsregel for medarbejderaktieordninger godkendt før den 19. maj 1993)
- Lovens baggrund, formål og historik (C.A.5.17.8.8 Lovens baggrund, formål og historik)
- Overgangsregler ved ophævelsen af LL (ligningsloven) § 7 A (C.A.5.17.8.9 Overgangsregler ved ophævelsen af LL § 7 A).
Som udgangspunkt skal medarbejdere, som aflønnes med medarbejderaktier eller andre medarbejderordninger, medregne værdien til den personlige indkomst, jf. SL (statsskatteloven) § 4 og LL (ligningsloven) § 16.
Ifølge LL (ligningsloven) § 7 A skal værdien af medarbejderaktier i henhold til en generel ordning ikke medregnes til den personlige indkomst. Skattefriheden er betinget af, at de objektive krav i LL (ligningsloven) § 7 A er opfyldt. SKAT kan ved ligningen kontrollere, at betingelserne er opfyldt. Hvis det ikke er tilfældet, betragtes ordningen som skattepligtig.
Begrebet medarbejderaktier og aktier mv. anvendes som en fælles betegnelse for aflønning af virksomhedens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i form af følgende ydelser:
- Aktier
- Køberetter til aktier
- Tegningsretter til aktier.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed