B.5 Omregning af delårsindkomst til helårsindkomst

Hvis indkomstansættelsen for en person, hvor den fulde skattepligt ophører eller indtræder, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, omfatter en periode, der er kortere end et år (delårsperiode), skal indkomsten omregnes til helårsindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 14, stk. 1. Omregningen omfatter skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, der omregnes hver for sig. Reglerne om omregning finder ikke anvendelse på aktieindkomst. Indkomstskatten beregnes af helårsindkomsten og nedsættes med skatteværdien af personfradrag. De beregnede skatter, opgjort for hver skat for sig, nedsættes efter forholdet mellem indkomsten i delårsperioden og helårsperioden.

Reglerne om omregning af delårsindkomst finder anvendelse i de tilfælde, hvor beskatningsperioden ikke udgør et helt år, f.eks. ved dødsfald eller ved ophør af fuld skattepligt som følge af fraflytning samt ved indtræden af fuld skattepligt som følge af tilflytning fra udlandet. Ved fraflytning havde en person en periode med fuld skattepligt og en periode med begrænset skattepligt. Der skulle ved skatteberegningen foretages helårsomregning af periodeindkomsten i begge perioder, jf. SKM2006.359.LSR.

PSL (personskatteloven) § 14, stk. 1, bygger på en forudsætning om, at reglen om helårsomregning ikke kan medføre, at skatten af helårsindkomsten bliver lavere end skatten af delårsindkomsten. Udgangspunktet for beregning af indkomstskatten er SL (statsskatteloven) §§ 4-6. Hverken formålet med bestemmelsen eller ordlyden af denne giver grundlag for en fortolkning, der kan medføre en lavere skat, end den skat, der ville blive beregnet, hvis bestemmelsen ikke eksisterede. Bestemmelsen kan derfor kun medføre en forhøjelse af skatten på delårsindkomsten. Den praksis, der gælder for overførsel af underskud til og fra perioder med henholdsvis fuld og begrænset skattepligt indenfor samme indkomstår, jf. nedenfor, ses ikke at kunne anvendes på underskud, der alene opstår som følge af helårsomregning, idet der ikke er tale om et egentligt underskud. 

Den skattepligtige indkomst i en delårsperiode kan således ikke med hjemmel i PSL (personskatteloven) § 14, stk. 1, opgøres til et lavere beløb end den faktiske skattepligtige indkomst i delårsperioden. Der skal ifølge PSL (personskatteloven) § 14, stk. 1, foretages helårsomregning af såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Hvis et eller flere af disse indkomstgrundlag ved helårsomregningen bliver mindre end det beløb, der udgør indkomstgrundlaget i den skattepligtige periode, skal der ikke foretages helårsomregning. Helårsomregning efter PSL (personskatteloven) § 14, stk. 1, kan således ikke medføre, at skatten på delårsindkomsten bliver lavere end skatten ville have været uden anvendelse af PSL (personskatteloven) § 14, stk. 1. Hvis fx delårsindkomsten i januar måned består af et virksomhedsunderskud på 50.000 kr. (helårsomregnes til 600.000 kr.) og et hævet opsparet overskud på 500.000 kr. (omregnes ikke), beregnes skatten af den faktiske skattepligtige delårsindkomst (450.000 kr.).

Retstilstanden vedrørende overførsel af personfradrag mellem ægtefæller ved delårsansættelse:

• En ægtefælle (Æ1), hvis skattepligt indtræder i løbet af et indkomstår, er berettiget til et helårspersonfradrag, idet skatteværdien af personfradraget fratrækkes i de beregnede skatter af den beregnede helårsindkomst.
• Hvis denne ægtefælle (Æ1) har en uudnyttet skatteværdi af personfradrag efter fratrækning i skatter, kan den overføres til ægtefællen (Æ2) til fradrag i ægtefællens (Æ2) skatter uden begrænsning i forhold til perioden af sambeskatning, eller i forhold til perioden med fuld skattepligt. Eneste begrænsning, der sker ved overførsel af personfradrag mellem ægtefæller, er den helårsberegnede indkomst, idet kun den uudnyttede del af personfradraget kan overføres.
• Når der ingen begrænsninger er af personfradraget i forhold til perioden med sambeskatning eller perioden med fuld skattepligt, kan skatteværdien af det fulde personfradrag for en ægtefælle (Æ1), hvis fulde skattepligt indtræder i løbet af året og som ingen indkomst har i perioden med fuld skattepligt, overføres til den anden ægtefælle (Æ2), som har været helt eller delvist fuld skattepligtig i året, til fradrag i denne ægtefælles (Æ2) helårsskatter. Der sker således en forholdsmæssig nedsættelse af det overførte personfradrag, hvis den modtagende ægtefælle (Æ2) er delårsansat.

Personer, hvor den fulde skattepligt ophører eller indtræder, kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning, jf. PSL (personskatteloven) § 14, stk. 2. I så fald opgøres den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for året, som om den fulde skattepligt gælder for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører, og kan omgøres indtil den 30. juni i det andet år efter indkomståret.

Ved omregning af delårsindkomst skelnes der på den ene side mellem engangsindtægter og -udgifter og på den anden side løbende indtægter og udgifter.

Éngangsindtægter og -udgifter er kendetegnet ved, at de ikke påvirkes af indkomstårets længde. Som eksempler på éngangsindtægter og -udgifter kan nævnes indbetalinger til pensionsopsparing, med mindre de betales løbende f.eks. hver måned med lige store beløb, forsikringspræmier, der betales en gang om året, indkomstskattepligtige gaver, feriepenge for tidligere år m.v. Éngangsindtægter og -udgifter indgår med samme beløb i delperiodens indkomst og i helårsindkomsten. Indtægter og udgifter, der således kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.

Løbende indtægter og udgifter omfatter sædvanligvis lønindkomst, renteindtægter og -udgifter. De løbende indkomster og udgifter omregnes til helårsindkomst efter forholdet mellem delperiodens længde og et helt år. Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, omhandlede bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.

Ekstra befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af delperiodens indkomstgrundlag og delperiodens befordringsfradrag. Befordringsfradrag inkl. eventuelt det ekstra befordringsfradrag indgår herefter i periodens ligningsmæssige fradrag, som omregnes til et helårligt ligningsmæssigt fradrag og fragår ved beregning af helårsskatten, dog således at det helårlige ekstra befordringsfradrag ikke kan overstige >7.900 kr. (2013)<. Tilsvarende gælder beskæftigelsesfradrag i henhold til LL § 9 J, LL (ligningsloven) § 8 M, stk. 2, og KSL (kildeskatteloven) § 5 B, stk. 2, dog således at det helårlige beskæftigelsesfradrag ikke kan overstige >22.300 kr. (2013)<.

Der skal ikke foretages helårsomregning, hvis indkomstansættelsen er kortere end 1 år for personer, der har valgt at blive beskattet efter reglerne i KSL (kildeskatteloven), afsnit I A, se TfS,2000,74.

Indkomst, som begrænset skattepligtige personer i en periode modtager fra her i landet udført arbejde eller virksomhed, skal ikke omregnes til helårsindkomst. Disse personer har tilsvarende ikke ret til personfradrag. Denne personkreds kan imidlertid vælge at få et personfradrag, hvilket indebærer at den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst skal omregnes til helårsindkomst, jf. også B.4.4. Begrænset skattepligtige, der opfylder betingelserne og vælger at anvende reglerne for grænsegængere, jf. KSL (kildeskatteloven) §§ 5 A-5 D, har ret til personfradrag.