S.I.2.10 Betalingskorrektion efter LL § 2, stk. 5 | Når en primær transfer pricing-regulering er fulgt op af en korresponderende regulering, er den skattemæssige indkomstfordeling bragt i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. LL § 2. Se afsnit S.I.1.3 Armslængdeprincippet. De underliggende transaktioner og pengestrømme vil imidlertid være uændrede, der er stadig ikke handlet på armslængdevilkår, og der er med andre ord sket en overførsel af midler fra den ene part til den anden. En sådan fordel vil et dansk selskab mv. blive beskattet af som udbytte, tilskud, lån eller andet, denne beskatning kaldes en sekundær justering. Se nærmere i afsnit S.I.1.3.3 Sekundære justeringer. Ved Lov nr. 343 af 18/4 2007 er tilskudsbeskatningen mellem sambeskattede selskaber i visse situationer blevet ophævet. Se afsnit S.D.4.1.4 Skattefrie tilskud.
Som nævnt i afsnit S.I.1.3.3 Sekundære justeringer, giver LL § 2, stk. 5, 1. pkt., skattepligtige mulighed for med en betalingskorrektion at bringe sine dispositioner i overensstemmelse med armslængdeprincippet og således undgå ovennævnte yderligere følgeændringer - dvs. den sekundære justering - ved en transfer pricing-regulering. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder er der kun mulighed for betalingskorrektion, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 3. pkt. For kontrollerede transaktioner omfattet af SKL § 3 B, skal følgende betingelser således være opfyldt for at undgå en sekundær justering: - Der skal være foretaget en korresponderende regulering (gælder også for udenlandske sambeskattede selskaber), og
- den skattepligtige skal forpligtige sig til betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som er fastsat i henhold til LL § 2, stk. 1.
|
|
Eksempel | Et eksempel på anvendelsen af LL § 2, stk. 5, vil være, hvor et udenlandsk moderselskab har ydet et dansk datterselskab et rentefrit lån, og den udenlandske skattemyndighed har fastsat/fikseret en rente på armslængdevilkår. Armslængdekorrektionen indebærer, at det udenlandske moderselskab beskattes af rentebeløbet (den primære regulering) og datterselskabet i Danmark får et tilsvarende rentefradrag (den korresponderende regulering). Datterselskabet vil imidlertid som udgangspunkt tillige blive beskattet af et tilskud fra moderselskabet (den sekundære justering) svarende til den sparede rente, der ikke er betalt til moderselskabet. Såfremt datterselskabet ønsker at undgå denne sekundære justering af den skattepligtige indkomst, kan datterselskabet i medfør af LL § 2, stk. 5, forpligte sig til betaling af rentebeløbet til moderselskabet. Reglen om undgåelse af sekundære justeringer i LL § 2, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i øvrige tilfælde af forhøjelser i overensstemmelse med armslængdeprincippet - f.eks. ved handel med varer, tjenesteydelser mv. Betalingsforpligtelsen skal påtages i tilknytning til gennemførelsen af de foretagne armslængdekorrektioner, og den skal være uforbeholden. Et tilsagn om betalingsforpligtelse kan godt være uforbeholden, selvom den skattepligtige forbeholder sig retten til alene at betale den pris, en eventuel klagemyndighed måtte nå frem til som armslængdepris. En påklage af korrektionen udskyder ikke tidspunktet for påtagelsen af betalingsforpligtelsen. Betalingsforpligtelsen har virkning fra det oprindelige transaktionstidspunkt, hvorfor der eksempelvis skal beregnes rente fra dette tidspunkt. |
|
Vejledningspligt | SKAT skal ved en ansættelsesændring indeholdende en sekundær justering foretaget med hjemmel i LL § 2, stk. 1, vejlede skatteyderen om muligheden for ved betalingskorrektion at undgå yderligere følgeændringer (den sekundære justering). Anvendelsen af LL § 2, stk. 5, forudsætter, at der er tale om korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem forbundne parter, jf. henvisningen i LL § 2, stk. 5, til stk. 1. Se SKM2001.38.LSR, hvor en skatteyder ikke kunne anvende LL § 2, stk. 5, fordi der var tale om en regulering for rette indkomstmodtager. Se endvidere TfS 2000, 740,TSS som redegør for anvendelsen af LL § 2, stk. 5 (tidligere stk. 4), og afgrænsningen til omgørelse efter SKL § 37 C. |
|
|
|
|
|
Læs også:
| Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven |
|
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse. |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2015 som Excel-regneark |
|
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. |
|
|
|
|
| En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager |
|
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
|
|
|
|
|
|
| Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen |
|
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase. |
|
|
|
|
|
| En beskidt eftertackling |
|
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010. |
|
|
|
|
|
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| Praksisændring eller ren og skær lovlydighed? |
|
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet. |
|
|
|
|
|
| Skatteministeren under EU-tøflen |
|
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig. |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Hvad koster det at få tid til børnene i 2015? |
|
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen. |
|
|
|
|
|
|
|
