Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

A.D.1.2.2 Renter af personskadeerstatning

Ligningslovens § 5, stk. 6En kapitalerstatning for personskade er i sig selv skattefri, mens renterne beskattes. En skatteyder der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan fordele renterne over de år, renterne vedrører, såfremt der anmodes rettidigt herom.

Det er uden betydning, om der er tale om erstatningsbeløb, der udbetales fra en forsikring eller fra andre kilder.

Anmodningen om periodisering efter LL § 5, stk. 6, skal indgives senest samtidig med selvangivelsen for det år, hvori kapitalerstatningen er modtaget. Er selvangivelsen indsendt inden selvangivelsesfristen, uden at der er anmodet om periodisering af renterne, kan der dog anmodes om periodisering inden selvangivelsesfristens udløb. Personer der ikke tidligere har indsendt selvangivelse skal indsende den senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret, hvor kapitalerstaningen er modtaget, for at renterne kan tilbagefordeles. jf. SFL § 26, stk. 2. Efter denne frist er der alene mulighed for at foretage tilbagefordeling af renter, hvis der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

En skadelidts interesse i tilbageførsel kan f.eks. være en bedre udnyttelse af personfradraget i ældre år eller bundgrænserne for mellemskat eller topskat. I tilfælde, hvor tilbageførslen medfører, at der bliver tale om restskat i de tidligere år, skal man være opmærksom på, at der ikke er hjemmel til at undlade at beregne procent- og rentetillæg til restskat m.v. efter KSL § 61 - 62 A. Disse tillæg skal altså tages med i betragtning ved overvejelse af, om tilbagefordeling kan betale sig. Procenttillæg for restskat udgør normalt 8 pct. for indkomstår til og med 1997 og derefter 7 pct. Rentetillæg til restskat inkl. procenttillæg pålignes for indkomstårene 1998 og senere fra 1. oktober i året efter indkomståret og til og med udskrivningsmåneden for den nye årsopgørelse. Størrelsen af rentetillægget er 0,6 pct pr. måned til og med den 31. december 2001 og herefter renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 % pr. påbegyndt måned (udgør 0,6 pct. pr. måned fra 1. januar 2002 til 31. december 2004, 0,5 pct. pr. måned fra 1. januar 2005 til 31. december 2006, og 0,6 pct. fra 1. januar 2007).

I SKM2010.558.LSR ville en klager, der i 2008 af Arbejdsskadestyrelsen fik tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne for hvert af årrene 1999 til 2007, tilbagefordelte disse til indkomstårene 1999 - 2007. Klageren kunne ikke få eftergivet renter af for sent betalt skat i de pågældende indkomstår, uanset han ikke havde haft erstatningsbeløbet til rådighed. Restskat, indbetalt i 2008, kunne ikke tilbageføres til indkomstårene 1999 - 2007, da fristen for indbetaling af foreløbig skat for indkomståret 2007 og tidligere år var udløbet.

>I SKM2011.793.ØLR havde A ved dom fået tilkendt et større erstatningsbeløb for en personskade, og han blev samtidig tilkendt renter, der er skattepligtige. A valgte med hjemmel i LL § 5, stk. 6, at fordele renterne af erstatningen over den relevante periode ved genoptagelse af skatteansættelserne for de berørte år.<

>

Landsretten udtalte, at det følger af ordlyden af de dagældende bestemmelser i KSL § 61, stk. 2, og § 62 A, stk. 1, at der tillægges restskat procenttillæg og renter. Videre udtalte landsretten, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder er holdepunkter for, at procenttillæg og renter ikke skal betales i tilfælde, hvor det ikke kan bebrejdes skatteyderen, at han ikke har betalt skat af de tilkendte renter, ej heller i tilfælde hvor betaling af restskat skyldes, at skatteyderen har anvendt sin mulighed for fordeling af renter i medfør af LL § 5, stk. 6. Skattemyndighederne havde derfor med rette opkrævet procenttillæg og renter hos A.

<>

På baggrund af ordlyden af bestemmelsen i inddrivelseslovens § 13, stk. 6, og bestemmelsens forarbejder fandt landsretten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter procenttillæg og renter ikke skulle eftergives A efter denne bestemmelse.

<
Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

BEREGNER
Skatteberegning 2015 som Excel-regneark
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer.
Skatteberegning 2015...  

En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
En kreds af dommere...  

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
Landsskatteretten tvunget...  

En beskidt eftertackling
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
En beskidt eftertackling...  

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?...  

Skatteministeren under EU-tøflen
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
Skatteministeren under EU-tøflen...  

BEREGNER
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015?
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen.
Beregn hvad en bruttolønnedgang koster...  

 

,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT

Selvstændig i Berlingske 8. september 2015

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.