Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

H.A.6.4 Fordeling af ejendomsværdi for ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000 m2 beliggende helt eller delvist i landzone

Indhold

Dette afsnit omhandler fordeling af ejendomsværdi for ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000 m2.

For ejerboliger med et grundareal på mere end 5.000 m2, som helt eller delvist er beliggende i landzone, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 35, fordeles ejendomsværdien på den del, der knytter sig til boligdelen, og den øvrige del af ejendommen. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen. Dette følger af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 1.

Ved fordelingen anses 5.000 m2 for at tilhøre boligdelen. Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 2, 1. pkt.

Er det grundareal, der ligger i umiddelbar forbindelse med boligen, mindre end 5.000 m2, anses kun dette grundareal for at høre til boligen. Det fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 2, 2. pkt. Det er således kun denne del af ejendommens værdi, der danner grundlag for ejendomsværdibeskatningen.

Denne regel er en videreførelse af fordelingsreglerne i vurderingsloven, hvilket indebærer, at grundarealet anses for at ligge i umiddelbar forbindelse med boligen, når ingen del af arealet er adskilt fra det øvrige, fx ved en mellemliggende ejendom eller ved gennemskæring af offentlig vej.

Vurderingsstyrelsen vil administrere bestemmelsen således, at de hidtidige oplysninger om, hvilket grundareal der anses for at ligge i umiddelbar forbindelse med boligen efter VUL § 33, stk. 11, vil blive lagt til grund ved fordelingen efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 2, 2. pkt. Er der sket ændringer i eksisterende forhold, eller opstået behov for at foretage en vurdering efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 2, 2. pkt., kan ejeren henvende sig herom i deklarationen.

Da EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af VUL § 33, stk. 11, vil Vurderingsstyrelsen lægge de tidligere oplysninger til grund ved vurderingen af ejendomme omfattet af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 2, 2. pkt.

Hvis der skal foretages en ansættelse af ejendomsværdien for boligdelen efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 35, stk. 1, foretages der ikke en fordeling efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 36, stk. 1. Se hertil afsnit H.A.6.1 For ejendomme, der anvendes til bolig- og erhvervsformål ansættes en ejendomsværdi for boligdelen efter EVL § 16, der bl.a. omhandler fordeling af ejendomsværdi for ejendomme, der anvendes til både bolig- og erhvervsformål.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.