Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-1
<< >>

H.A.5.5.3.8 Vurdering af ejendomme omfattet af kategorien rekreativt areal

Indhold

►Dette afsnit omhandler beregningsreglen i EVL § 34 c, stk. 2. Reglen fastlægger, hvordan grundværdien skal ansættes for ejendomme eller dele af ejendommen, der er omfattet af kategorien rekreativt areal i EVL § 34, stk. 1, nr. 8.

Afsnittet indeholder:

  • Beregningsreglen i EVL § 34 c, stk. 2
  • Standardiseret enfamiliehus

Beregningsreglen i EVL § 34 c, stk. 2

Det følger af EVL § 34 c, stk. 2, at der for ejendomme omfattet af EVL § 34, stk. 1, nr. 8, skal ansættes en grundværdi ud fra en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamiliehus med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af standardstørrelse. Det følger videre af bestemmelsen, at grundværdien ansættes på baggrund af den pågældende ejendoms grundareal. 

I denne variant af alternativomkostningsmodellen er det grundarealet, der indgår i værdiansættelsen.

Nedskalering på en tiendedel skal afspejle, at rekreative arealer som oftest er kendetegnet ved ingen eller en meget begrænset byggeret, hvorfor værdien af sådanne grunde vil være betragteligt lavere end grundværdier for grunde, der kan anvendes til andre erhvervstyper.

Grundværdien pr. kvadratmeter grundareal fastsættes med udgangspunkt i handelspriser for ejerboliger i nærområdet (referenceejendomme) og grundværdikurven. Vurderingsstyrelsen skal på den måde bruge en metode, der minder om den, som anvendes til ansættelse af grundværdien for ejerboliger. Vurderingsmetoden indebærer, at der beregnes en ejendomsværdi for en tænkt ejendom med udgangspunkt i de nærmeste referenceejendomme. I dette tilfælde et standardiseret enfamiliehus med en grund af standardstørrelse.

Den standardiserede ejendomsværdi vil skulle afspejle erhvervsejendommens beliggenhed. For at tage højde for, at en beliggenhed kan være attraktiv for en ejerbolig uden at være det for en erhvervsejendom og omvendt, neutraliseres den værdimæssige påvirkning af forhold som f.eks. afstand til kyst og motorvej i modelberegningen. Dermed vil en erhvervsejendom med en beliggenhed, der på grund af sådanne værdipåvirkende forhold er meget attraktiv for ejerboliger, ikke få beregnet en tilsvarende høj standardiseret ejendomsværdi. Ligeledes vil en erhvervsejendom ved f.eks. en motorvej ikke få beregnet en tilsvarende lav standardiseret ejendomsværdi.

Den standardiserede ejendomsværdi bruges til at aflæse en grundværdi på grundværdikurven. Den aflæste værdi kan herefter omregnes til en grundværdi pr. kvadratmeter grundareal, som efterfølgende nedskaleres med en tiendedel. Den nedskalerede kvadratmeterpris kan herefter ganges med den pågældende ejendoms grundareal.

Standardiseret enfamiliehus

I standardiseret enfamilieshus ligger, at det hus, der tages udgangspunkt i, har en række nærmere fastsatte karakteristika, bl.a. et bestemt opførelsesår, boligareal og en bestemt grundstørrelse.

Det kan ikke udelukkes, at standardiseringen vil ændre sig mellem vurderingsterminer.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.