H.A.5.5.3.6 Vurdering af ejendomme omfattet af kategorien solcelleanlæg
Indhold
►Dette afsnit omhandler beregningsreglen i EVL § 34 d, stk. 1. Reglen fastlægger, hvordan grundværdien skal ansættes for ejendomme eller dele af ejendommen, der er omfattet af kategorien solcelleanlæg i EVL § 34, stk. 1, nr. 6.
Afsnittet indeholder:
- Beregningsreglen i EVL § 34 d, stk. 1
Beregningsreglen i EVL § 34 d, stk. 1
Grundværdien for ejendomme, hvorpå der er opført eller kan opføres solcelleanlæg, skal ikke ansættes efter alternativomkostningsmodellen.
Det følger af EVL § 34 d, stk. 1, at der for ejendomme omfattet af EVL § 34, stk. 1, nr. 6, skal ansættes en grundværdi til den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet som anlægget ganget med en standardiseret pris på 180 kr. pr. MWh (2021-niveau). Der ansættes tillige en grundværdi ud fra handelsprisen for landbrugsjord for det område, hvori ejendommen er beliggende, og ejendommens grundareal, hvis en sådan grundværdi er højere end grundværdien baseret på den standardiserede årlige produktionskapacitet.
Den standardiserede pris pr. megawatt-time reguleres efter PSL § 20. De 180 kr. i 2021-niveau er fastsat ud fra en samlet afvejning af handelsprisniveauerne for grunde under solcelleanlæg og vindmølleanlæg.
Den standardiserede årlige produktionskapacitet fastsættes ud fra solcelleanlæggets produktionskapacitet samt ud fra markedsstandarden for antallet af MWh, som et typisk solcelleanlæg med en tilsvarende produktionskapacitet kan producere i et standardår med typiske solforhold.
Er der opført et solcelleanlæg på en ejendom, anses alle solceller på ejendommen som en del af solcelleanlægget, og produktionskapaciteten for de forskellige solceller vil skulle lægges sammen.
Hvor der ud fra plangrundlaget skal ansættes en grundværdi for anvendelsen til solcelleanlæg, og den tilladte produktionskapacitet ikke kendes, vil der skulle skønnes over produktionskapaciteten ud fra arealet af den del af grunden, hvorpå der kan opføres solceller samt markedsstandarder for produktionskapaciteten for solcelleanlæg.
Det forhold, at der også skal ansættes en grundværdi ud fra handelsprisen for landbrugsjord, der skal konkurrere med grundværdien baseret på den standardiserede årlige produktionskapacitet, sikrer, at grundværdien for solcelleanlæg ikke bliver lavere end en grundværdi ansat ud fra handelsprisen for landbrugsjord.◄
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
