Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.7.1 Bøder: politibøder, administrative bøder og tvangsbøder

Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for inddrivelse af bøder mv.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Definition på de forskellige kravtyper, der er omfattet af reglerne
  • Forældelse
  • Afdragsordninger
  • Dækningsrækkefølge
  • Forvandlingsstraf
  • Eftergivelse
  • Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen
  • Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.
  • Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

Følgende regler er specielt relevante ved læsning af dette afsnit:

  • Straffuldbyrdelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, §§ 90-93
  • lov om Offerfonden, lov nr. 603 af 12. juni 2013
  • Bødebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 409 af 9. april 2015.
  • Klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, Bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015.
  • Bødevejledningen, Vejledning nr. 9206 af 13. april 2015.
  • Inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 9 og 10.

Bemærk

En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 1.

Bødebekendtgørelsen regulerer nærmere, hvordan politiet varetager opkrævningsopgaven, og hvornår politiet skal sende sagen til inddrivelse hos RIM.

Se kap. 2 i bødevejledningen, der nærmere beskriver, hvilke idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver, og som evt. efterfølgende skal inddrives af RIM.

Udpantningshjemmel

RIM har kompetencen til at inddrive bøder. Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, offerbidrag, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter kan inddrives ved

  • lønindeholdelse, efter INDOG § 10, og
  • udpantning, efter INDOG § 11.

Se INDOG, Bilag 1, nr. 15.

Efter lovens bemærkninger til bilagets nr. 15 vedrører bestemmelsen alle typer af bøder, herunder

  • strafferetlige bøder
  • tvangsbøder, fx. dagbøder og administrative bøder
  • bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
  • bøder efter folkeregistreringsloven
  • bøder pålagt af Advokatnævnet
  • kontrolafgifter, fx kontrolafgifter vedrørende
    • kontrol af gyldig rejsehjemmel
    • licenstilmelding
    • parkeringsafgift, både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune.

Retsafgift

Der skal ikke betales retsafgift i forbindelse med udlægsforretninger vedrørende

  • bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige.

Se retsafgiftsloven § 20, stk. 1.

Definition på de forskellige kravtyper, der er omfattet af reglerne

Tvangsbøde

Tvangsbøder er bøder, der pålægges med det formål at gennemtvinge forpligtelser, som ikke vedrører penge, fx

Anvendelse af tvangsbøder forudsætter lovhjemmel. Bøderne, der forfalder løbende, fx hver uge, bortfalder, når forpligtelsen efterleves.

Tvangsbøder kan pålægges ved dom efter RPL § 997, stk. 3, men der findes også talrige love, der indeholder hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes tvangsbøder til gennemtvingelse af pligter overfor det offentlige. Fx kan SKAT fremtvinge en selvangivelse ved pålæg af daglige bøder efter SKL § 5, stk. 2.

Andre bøder end tvangsbøder

En bøde skal betales til politiet, med mindre andet er bestemt i afgørelsen. Se Straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 1.

Visse overtrædelser af straffeloven kan afgøres ved administrative bødeforlæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke forventes at medføre højere straf end bødestraf. Der findes talrige love, der hjemler mulighed for at myndigheder, fx Arbejdstilsynet, Finanstilsynet, Fødevarestyrelsen m.m., kan afgøre disse overtrædelser administrativt. Sager om overtrædelse af straffebestemmelserne i SKL afgøres derfor i vidt omfang administrativt i SKAT.

Generelt gælder, at sager, som ikke afgøres ved, at modtageren accepterer at vedtage et administrativt bødeforlæg, som regel vil være en politianmeldelse, således at sagen i stedet afgøres under en straffesag ved domstolene.

På visse områder gælder der særlige regler for idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det påhviler politiet at opkræve. Se kap. 9-10 i Inddrivelsesbekendtgørelsen.

Militære straffesager

Straffuldbyrdelsesloven, og de bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt efter denne, gælder også vedrørende fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager.

I bødebekendtgørelsen træder auditøren i stedet for politiet og forsvarsministeren i stedet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 3 i bekendtgørelse om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager, bekendtgørelse nr. 981 af 26. september 2006.

Offerbidrag

I forbindelse med straffesager, vedrørende

  • Overtrædelse af straffeloven
  • Betinget eller ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af andre love
  • Betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten samt kørselsforbud
  • Klip i kørekortet

vil gerningsmanden skulle betale et bidrag på 500 kr. til en ny offerfond. Se lov om Offerfonden § 4.

Reglerne i Straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 2-3, § 91, stk. 2-3 og § 92 gælder også for inddrivelse af offerbidrag.

Konfiskationsbeløb

Konfiskation kan være bestemt ved dom, eller der kan være sket indenretlig vedtagelse efter RPL § 936. Konfiskation kan også være vedtaget for en administrativ myndighed efter RPL § 924, stk. 5. Reglerne i Straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 2-3, § 91, stk. 2-3 og § 92 gælder også for inddrivelse af konfiskationsbeløb. Se RPL § 997, stk. 2, 2.pkt.

Sagsomkostninger

I forbindelse med straffesagen kan den dømte blive pålagt at betale sagsomkostninger til det offentlige, men spørgsmålet om erstatning af sagsomkostninger kan også afgøres ved en vedtagelse. Se RPL § 1012. Reglerne i Straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 2-3, § 91, stk. 2-3 og § 92 gælder også for inddrivelse af konfiskationsbeløb. Se RPL § 1013, stk. 3.

Forældelse

Nedenfor gennemgås reglerne for forældelse vedrørende:

  • Tvangsbøder
  • Sagsomkostninger
  • Bøder 
  • konfiskation
  • Forvandlingsstraf.

Bemærk

Bemærk, at lov nr. 1253 af 17. november 2015 bestemmer, at forældelsesfristen for fordringer, herunder bøder, der er til inddrivelse hos RIM den 19. november 2015 eller senere, tidligst begynder at løbe den 20. november 2018.

Forældelse af tvangsbøder

Tvangsbøder er ikke omfattet af de særlige forældelsesregler, der fremgår af straffeloven § 97a. Dette skyldes, at tvangsbøder som tidligere nævnt, ikke er en strafferetlig retsfølge, men et særligt retsmiddel. Derfor gælder de særlige forældelsesregler for straffelovsbøder ikke for tvangsbøder, og tvangsbøder er derfor omfattet af forældelseslovens almindelige regelsæt, herunder hovedreglen på 3 års forældelse i FORÆL § 3.

Forældelse af sagsomkostninger

Sagsomkostninger og udgifter til ophold og forplejning under strafafsoning er underlagt forældelseslovens regler. Kravene var tidligere underlagt en 20-årig forældelse efter DL 5-14-4, men er nu omfattet af hovedreglen på 3 års forældelse i FORÆL § 3.

Da sagsomkostninger er underlagt forældelseslovens regler, kan forældelsen blive afbrudt efter forældelseslovens almindelige regler.

Forældelse af konfiskation

Forældelsesfristen for konfiskationskrav er 10 år uanset beløbets størrelse. Se straffelovens § 97 a, stk. 4.

Da konfiskationskrav iøvrigt er underlagt forældelseslovens regler, kan forældelsen blive afbrudt efter forældelseslovens almindelige regler.  

Forældelse af bøder

Forældelsesfristen for bøder er:

  • 5 år for bøder på 10.000 kr. og derunder.
  • 10 år for bøder på over 10.000 kr.

Se straffeloven § 97 a

Dette gælder også overtrædelser af straffeloven, der er afgjort ved administrative bødeforlæg.

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler vil kunne fuldbyrdes. Se straffeloven § 97 a, stk. 3.

En straffedom kan ikke fuldbyrdes, før fristen for anke efter lovens almindelige regler er udløbet, eller ankeafkald er meddelt. Er der grund til at antage, at den dømte vil forlade landet, inden fuldbyrdelse kan ske, eller på anden måde forsøge at unddrage sig fuldbyrdelse, kan det i bødedommen bestemmes, at bøden straks skal kunne inddrives. For bødedomme, som ikke kan ankes, gælder en fuldbyrdelsesfrist på 3 dage. Se RPL § 999, stk. 3.

I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.

Bemærk

Ankefristen er normalt 14 dage fra dommens afsigelse, men kan være længere, hvis dommens skal forkyndes eller tiltalte ikke var bekendt med tidspunktet for afgørelse. se RPL § 904.

Straffelovsbøder er ikke omfattet af forældelseslovens regler. Dette betyder, at der ikke kan ske afbrydelse af forældelsen.

Det fremgår klart af Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004, der angiver:

"Fristen regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen blev eksigibel. Forældelsesfristen antages alene at suspenderes i tilfælde, hvor fuldbyrdelse ved udlæg er iværksat inden forældelsesfristens udløb, men ikke er afsluttet forinden dette tidspunkt, og da alene for den periode, som herefter medgår til udlægsforretningens foretagelse og realisation af et foretaget udlæg. Forældelsesfristen suspenderes derimod ikke ved udlæg, som foretages og afsluttes inden udløbet af 3 år (5 år) fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kunne fuldbyrdes. Afdragsordninger eller bødefældtes anerkendelse af (rest)skylden har ingen indvirkning på den løbende forældelse med hensyn til den endnu ubetalte del af bøden."

Det betyder, at hvis der inden forældelsesfristens udløb foretages udlæg i aktiver, kan forældelsesfristen forlænges med den tid, der går til at realisere udlægget. Der er derfor kun tale om en suspensionsregel og ikke en afbrydelsesregel.

Det er en forudsætning, at sagen fremmes uden ugrundet ophold. Se UfR1978, 582.

Bemærk

Der kan gælde særlige forældelsesregler for bødekrav, som RIM overtager til inddrivelse (fuldbyrdelse) i Danmark efter bestemmelser i

  • kriminallov for Grønland
  • lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf 
  • lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i Den Europæiske Union.

Forældelse af forvandlingsstraf

Forældelsesfristen for at fastsætte en forvandlingsstraf for bøder, er forskelligt fra selve bødens forældelsesfrist og er:

  • 3 år for bøder, der ikke overstiger 10.000 kr. og
  • 5 år for bøder, der overstiger 10.000 kr.

Se straffeloven § 97 a, stk. 2.

Forældelse af forvandlingsstraf afbrydes, når fuldbyrdelsen påbegyndes. 

Denne forældelsesfrist er som den eneste på bødeområdet IKKE omfattet af lov nr. 1253 af 17. november 2015 om udskydelse af forældelse.

Afdragsordninger

Tvangsbøder

Tvangsbødernes særlige formål, nemlig at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud, medfører, at RIM kun undtagelsesvis bør indgå i en afdragsordning.

Andre bøder end tvangsbøder

Bøder skal betales straks. Hvis bøden ikke betales, skal RIM overveje, om der skal foretages udlæg til sikring af gælden, med mindre skyldner stiller anden fyldestgørende sikkerhed.

Hvis der er

  • særlige forhold 
  • tilstrækkelig sikkerhed for gælden

kan RIM indgå i en afdragsordning med skyldner. RIM skal dog være opmærksom på, at længden af afdragsordningen sikrer, at bøden er betalt fuldt ud inden forældelsesfristens udløb. Dette skyldes, at forældelsesfristen på bøder ikke kan afbrydes, og derfor betragtes det som en delvis eftergivelse af den del af bødegælden, der ikke er betalt, når forældelsen indtræder.

Særligt vedrørende afdragsordninger for bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. som det påhviler politiet at opkræve

Kap. 9 i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsætter særlige regler vedrørende visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver.

Udgangspunktet er, at disse krav inddrives efter bekendtgørelsens almindelige regelsæt i kap. 3 og 4. Dvs. at afdragsordninger som udgangspunkt fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5.

Hvis skyldners nettoindkomst er mindre end nedre grænse i tabellen, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder på en af følgende måder:

  • Under hensyn til gældens størrelse  
  • På baggrund af en konkret betalingsevnevurdering.

Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 31, stk. 2.

Hvis skyldneren ikke overholder en afdragsordning, medfører det, at hele det resterende beløb straks forfalder til betaling. Dette gælder uanset, om det blot er et enkelt afdrag, der er udeblevet. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 32, stk. 3.

RIM giver henstand med betalingen, hvis:

  • skyldner ikke har en betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 3 og 4. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 31, stk. 1
  • der er afsagt kendelse om gældssanering og henstanden gives, indtil gældssaneringssagen er afsluttet
  • skyldneren er idømt en bøde forud for indsættelse i en institution under Kriminalforsorgen, og den pågældende under indsættelsen alene har indtægt i form af vederlag for beskæftigelse i Kriminalforsorgens institutioner
  • skyldneren for tiden ikke har nogen betalingsevne, og det må antages, at den pågældende senere vil blive i stand til at betale gælden helt eller delvist, eller betingelserne for eftergivelse i øvrigt ikke er til stede.

Dækningsrækkefølge

Når skyldneren betaler af på bøde, offerbidrag, konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er dømt eller vedtaget. Dernæst afskrives på offerbidrag, dernæst på konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 32, stk. 1.

Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 32, stk. 2.

Forvandlingsstraf

Bødebekendtgørelsens kap. 3 om forvandlingsstraf for bøder  gælder for sager, som RIM oversender til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af bødeforvandlingsstraf. Det gælder uanset, om bøden opkræves af politiet eller af en anden myndighed. Se bødebekendtgørelsen § 2.

Der er forskellige betingelser for at oversende sager til politiet. Der sondres først og fremmest mellem tvangsbøder og andre bøder end tvangsbøder.

Bødebekendtgørelsens kap. 3 er opdelt sådan, at §§ 8-12 vedrører andre bøder end tvangsbøder, mens tvangsbøder er reguleret i §§ 13-14.

Tvangsbøder

Betales en tvangsbøde ikke, kan der fastsættes en forvandlingsstraf uanset om tvangsbøden er pålagt ved dom eller ved afgørelse af en administrativ statslig eller kommunal myndighed. Se § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov (Ikrafttrædelsesloven), lovbekendtgørelse nr. 608 af 6. september 1986.

Det er politiet, der træffer afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder. Se bødebekendtgørelsen § 13.

Hvis tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversendes sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 37.

RIM skal derfor ikke foretage vurdering af skyldnerens betalingsevne mv. De særlige regler på området er begrundet med tvangsbøders særlige formål, nemlig at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud.

Politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, forudsætter derfor også, at det ved politiets behandling af sagen kan lægges til grund, at handlepligten aktuelt ikke er opfyldt. Politiets behandling af sagen sker typisk på grundlag af oplysninger fra fordringshaver. Efter omstændighederne kan politiet eventuelt bistå med undersøgelsen heraf.

Hvis RIM, efter at sagen er oversendt til politiet, modtager oplysning om, at forpligtelsen er opfyldt, skal RIM hurtigst muligt orientere politiet herom.

Andre bøder end tvangsbøder

Andre bøder end tvangsbøder kan oversendes til politiet med henblik på afgørelse om bødeforvandlingsstraf, når RIM må konstatere

  • at det ikke er muligt at inddrive bøden helt eller delvist og
  • at skyldneren har betalingsevne.

Se Inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1.

Begge forudsætninger skal være til stede. Dette indebærer, at alle muligheder for at inddrive bøden skal være udnyttet, inden sagen oversendes til politiet og at sagen ikke sendes til politiet, hvis skyldneren, efter en konkret vurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 6, ikke har betalingsevne.

Hvis skyldneren har betalingsevne, men ikke vilje til at betale, og kan bøden ikke inddrives ved lønindeholdelse, modregning eller andet inddrivelsesmiddel, er betingelserne for oversendelse til stede. Se bødevejledningen.

Når politiet modtager sagen skal de påse, at det ud fra de oplysninger, politiet har modtaget fra RIM, kan lægges til grund, at ovennævnte betingelser er til stede. Se bødebekendtgørelsen § 8. Politiet skal derfor ikke foretage en nærmere vurdering af skyldnerens betalingsevne eller de foretagne inddrivelsesskridt.

Klager over politiets afgørelse om:

  • at skyldner skal udstå forvandlingsstraf for en bøde, 
  • at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder

kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse. Se bødebekendtgørelsen § 14.

Politiet skal orientere RIM, når der træffes afgørelse i sagen, ligesom politiet skal underrette RIM, når bødeforvandlingsstraffen er udstået.

Hvis sagen er sendt til politiet, og RIM pludselig får kendskab til, at betingelserne for at fastsætte en forvandlingsstraf ikke er opfyldt, fx at

  • skyldneren ingen betalingsevne har
  • RIM har modtaget indbetaling på bøden
  • RIM på et andet grundlag må lægge til grund, at skyldneren nu har betalingsvilje

skal RIM hurtigst muligt - og efter omstændighederne straks orientere politiet om dette.

Ansøgning om udsættelse eller fritagelse for udståelse af forvandlingsstraf for andre bøder end tvangsbøder

Hvis skyldneren ansøger om udsættelse med fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om henstand. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 1.

Men hvis skyldneren ansøger om fritagelse for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Disse ansøgninger involverer RIM, hvis skyldners ansøgning er begrundet med økonomiske forhold. Hvis ansøgningen kun er begrundet med ikke-økonomiske forhold, fx skyldnerens helbred, behandles ansøgningen af kriminalforsorgsområdet efter reglerne i udsættelse- og benådningsbekendtgørelsen. Se bødebekendtgørelsen § 10.

De to typer af ansøgninger har væsentlig betydning for skyldneren, da politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå bødeforvandlingsstraf, som hovedregel bortfalder, hvis skyldneren indgiver ansøgning om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse. Se bødebekendtgørelsen § 11, stk. 1.

Bemærk

Er en tilsvarende afgørelse om forvandlingsstraf tidligere bortfaldet som følge af en ansøgning fra skyldneren, bortfalder afgørelsen om forvandlingsstraf dog kun, hvis RIM finder, at

  • den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller
  • at der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

Se bødebekendtgørelsen § 11, stk. 2.

Sager hvor der ikke kan fastsættes en forvandlingsstraf.

RIM skal ikke sende sagen til politiet, hvis der ikke er hjemmel til at fastsætte forvandlingsstraf for bøden. Se Inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 2, nr.1. Der kan fx ikke fastsættes en forvandlingsstraf for bøder, der sendes til inddrivelse i Danmark efter lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Se § 26 i Lov nr. 1434 af 22. december 2004.

RIM skal heller ikke sende sagen til politiet, hvis bødeforvandlingsstraffen er forældet. Se Inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 2, nr. 2.

Eftergivelse

RIM er bemyndiget til at træffe afgørelse om eftergivelse eller nedsættelse af offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde- og konfiskationsbeløb efter:

  • Kongelig resolution nr. 9725 af 31.oktober 2005 om bemyndigelse til eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationsbeløb
  • Inddrivelsesbekendtgørelsen § 33, stk. 1.

Bemærk

Denne bemyndigelse gælder ikke tvangsbøder.

Bemærk også

Hvis skyldneren ansøger om fritagelse for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

De særlige regler, der er fastsat for inddrivelsen af bøder, offerbidrag, konfiskationer og sagsomkostninger, som opkræves af politiet, er begrundet i det særlige retshåndhævelseshensyn, som gør sig gældende i disse sager.

Det fremgår af lovforslag nr. 113, 2004/2005, forslag til lov om ændring af forskellige love (konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer), at det særlige retshåndhævelseshensyn betyder

  • at "det bl.a. er vigtigt, at der kun sker eftergivelse under helt særlige omstændigheder"
  • at "for så vidt angår muligheden for at fastsætte en afdragsordning for skyldneren eller bevilge henstand med betalingen, træder hensynet til retshåndhævelsen tydeligt frem, og det bør derfor i videst mulige omfang sikres, at det fulde beløb inddrives effektivt".

Når RIM træffer afgørelse om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, skal følgende iagttages:

  • At eftergivelse af bøder m.m. efter praksis normalt kan ske to år efter dommen eller vedtagelsen, hvis skyldneren på grund af manglende aktuel betalingsevne har haft henstand med betalingen, og det må anses for åbenbart, at beløbet ikke, inden der indtræder forældelse, vil kunne betales eller inddrives.
  • At retshåndhævelsen kan tale imod eftergivelse, herunder
    • hvis manglende betalingsevne skyldes livsforhold, der indebærer et forsætligt fravalg af indtægtsgivende virksomhed eller andre ydelser
    • hvis skyldneren gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter
    • hvis skyldneren har overtrådt færdselslovens bestemmelser om spiritus- eller promillekørsel eller anden overtrædelse, hvor straffen tilsigter en særlig umiddelbar generalpræventiv effekt.
    • At retshåndhævelsen i almindelighed vil tale imod eftergivelse af konfiskationsbeløb.

Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen

Er en sag sendt til RIM, skal politiet give RIM meddelelse, hvis skyldner ansøger om:

  • Tilladelse til at anke straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 1
  • Genoptagelse af straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 35, stk. 1.

Ved anke

Samtidig med at politiet orienterer RIM om skyldnerens ansøgning om anketilladelse, afgiver politiet en indstilling til RIM om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 1.

Hvis RIM træffer en afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal RIM vejlede skyldneren (den dømte) om muligheden for at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, efter RPL § 911, stk. 2 og 3, eller Højesteret, efter RPL § 932, stk. 3.

Får skyldneren efterfølgende tilladelse til at anke straffesagen, skal fuldbyrdelsen (inddrivelsen) udsættes eller standses. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 2, sidste punktum.

Ved genoptagelse

Begæring om genoptagelse medfører ikke udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, medmindre retten bestemmer det modsatte. Det samme gælder beslutning om genoptagelse, der træffes efter RPL § 976. Er genoptagelse besluttet efter RPL § 977, skal fuldbyrdelsen altid udsættes eller standses, hvis domfældte begærer det. Se RPL § 986.

Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager. Se straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 3. 

Justitsministeriet har fastsat sådanne regler i bekendtgørelse om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015.

RIMs afgørelser om eftergivelse af sager, som er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 9, kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1, i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Straffuldbyrdelsesloven indeholdte tidligere i §§ 90, stk. 4 og 91, stk. 4 generelle regler om klageadgang for så vidt angår politiets og RIMs afgørelser om henstand eller afdragsvis betaling. Ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 som trådte i kraft den 6. maj 2015, skete der en begrænsning af klageadgangen, idet disse 2 bestemmelser blev ophævet. Den foreslåede § 111, stk. 2, hvorefter afgørelser, der træffes i henhold til loven, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, vil efter bemærkningerne også omfatte RIMs afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Herefter vil der alene være klageadgang på RIMs afgørelser om eftergivelse. Klagen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt skyldneren. Se § 2 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Der vil efter vedtagelsen af lovforslaget ikke være klageadgang til Direktoratet for Kriminalforsorgen for RIMs afgørelse om henstand, afdragsvis betaling, lønindeholdelse eller modregning på sager omfattet af kap. 9 i inddrivelsesbekendtgørelsen. Ændringerne betyder endvidere, at der for disse typer afgørelser, heller ikke er klageadgang til anden forvaltningsmyndighed, f.eks. Skatteankestyrelsen

Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt 

Nedenfor er indsat en liste over bøder, der kan afgøres administrativt uden retslig forfølgning ved pågældendes erkendelse. Listen er ikke udtømmende. 

 

Bøder

Udpant-ningsret

INDOG §11

Indehold-elsesret

INDOG §10

Modreg-
ningsret

Gebyr beregning

Eftergivelse

Overtrædelse af kildeskatteloven

(jf. § 79)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af lønsumsafgiftsloven

(jf. § 18)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af momsloven

(jf. § 81)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Skattekontrol-
lovsbøder

(jf. § 20)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af tinglysnings-
afgiftsloven,

(§ 30)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af toldloven

(jf. § 80)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

u/opkrævning:

OPKL § 6
Rykkergebyr 65,-
OPKL § 7
Mdl. Morarenter

Toldlovens § 37

NB: nye regler pr. 1/5 2016

INDOG§§ 13-15

 


Kioskbøder

Udpant-ningsret

INDOG §11

Indehold-elsesret

INDOG §10

Modreg-
ningsret

Gebyr beregning

Eftergivelse

Overtrædelse af Chokoladeafgiftsloven (§26)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af
Emballageafgiftsloven (§18)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af Spiritusafgiftsloven (§31)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af Tobaksafgiftsloven (§25)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Overtrædelse af Øl- & vinafgiftsloven (§25)

Ja

Ja

Ja - hvis gensidighed

JA inddrivelses-bekendtgørelsen
§ 28

INDOG§§ 13-15

Ud over ovennævnte overtrædelser, kan der pålægges administrative bøder efter § 106 i Pantbekendtgørelsen, bkg. nr. 1353, af 25.11.2015.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 1978, 582 Ø

Rekvirenten havde inden udløbet af den daværende 5-års frist i straffeloven § 97 a (nu 10 år) foretaget udlæg til forauktionering i skyldners faste ejendom og derved efter samme bestemmelse afbrudt forældelsen af den idømte bøde. En fastsat afdragsordning efter RPL § 525, stk. 2, forhindrede, at den udlagte ejendom kunne sættes på tvangsauktion, og rekvirenten havde derfor protesteret imod fogedens beslutning om en afdragsordning. Østre Landsret udtalte, at rekvirenten fandtes at have forsøgt at fremme sagen til tvangsauktion uden ugrundet ophold efter RPL § 527 og fandt herefter ikke, at der burde ske ophævelse af den påkærede beslutning.

UfR 1999, 1893 VLD

Vestre Landsret fastslår, at det forhold, at forældelsesfristen på 3 eller 5 år for bødeforvandlingsstraf kun afbrydes ved påbegyndelse af fuldbyrdelse (afsoning), medfører, at der efter udløbet af fristen ikke er grundlag for at fastsætte en forvandlingsstraf for bøden.

Da den bøde, som sagen vedrørte, blev vedtaget den 6. december 1993, havde byretten den 29. marts 1999 ikke grundlag for at fastsætte en forvandlingsstraf.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.