►Indhold

Dette afsnit handler om betingelserne for at der kan ske tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse og virkningerne af tilbagekaldelsen.

Afsnittet indeholder:

• Retsgrundlag
• Betingelser for tilbagekaldelse af eftergivelsen
• Virkningen af tilbagekaldelse
• Karensperiode
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Retsgrundlag

Hvornår der kan ske tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse er reguleret i gældsinddrivelseslovens § 15, samt § 15 a for eftergivelse efter ret og pligt-ordningen. Gældsinddrivelseslovens § 15 og § 15 a, blev ændret ved lov nr. 238 af 3. februar 2026, hvor der blev indført regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal tilbagekalde en afgørelse om eftergivelse af gæld til det offentlige, hvis skyldner begår kriminalitet efter at have fået eftergivelse og idømmes vise typer af straf. Eftergivelsen er således betinget. Ændringsloven trådte i kraft den 4. februar 2026.

Reglerne omfatter tilbagekaldelse af både en afgørelse om eftergivelse efter de almindelige regler i gældsinddrivelseslovens § 13 og afgørelse om eftergivelse efter ret og pligt-ordningen efter gældsinddrivelseslovens § 15 a.

Herudover er der indført regler om muligheden for ophævelse af en afgørelse om tilbagekaldelse efter anmodning fra skyldner, som er nærmere udmøntet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31 a, der blev indsat ved ændringsbekendtgørelse nr. 240 af 3. februar 2026.

Se nærmere nedenfor samt afsnit G.A.3.4.7.8.2.1 Betingelser for og virkningen af tilbagekaldelse Ophævelse af en afgørelse om tilbagekaldelse af eftergivelsen

Betingelser for tilbagekaldelse af eftergivelsen

Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse, hvis skyldneren

1. i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold,
2. groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden, eller
3. senest 5 år efter datoen for afgørelsen om eftergivelse sigtes for et strafbart forhold, der ifølge sigtelsen er eller kan være begået efter denne dato, og for hvilket skyldneren eventuelt sammen med et andet strafbart forhold ved endelig dom idømmes:
   • en betinget eller ubetinget fængselsstraf, 
   • en foranstaltning efter straffelovens § 68 med en længstetid på 5 år eller uden længstetid, 
   • forvaring efter straffelovens § 70,
   • en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a, eller
   • hvad angår en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, vedtager eller ved endelig dom idømmes en bødestraf på mindst 50.000 kr.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk.1. og § 15 a, stk. 10.

Bemærk

Tilbagekaldelse efter § 15, stk. 1, nr. 2 er alene relevant for en afgørelse om delvis eftergivelse.

Ad 1 Svigagtigt forhold

Med svigagtigt forhold menes, at skyldner bevidst skal have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger for restanceinddrivelsesmyndigheden, som skyldner måtte indse, havde væsentlig betydning for afgørelsen om eftergivelse. Der kan fx være tale om svig, hvis skyldner bevidst fortier eller giver urigtige oplysninger om sin gæld eller sine indkomstforhold.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 1.

Ad 2 Grov tilsidesættelse af forpligtelser

Grov tilsidesættelse af forpligtelser ifølge afgørelsen om eftergivelse, vil ofte komme på tale, hvis skyldneren gennem længere tid undlader at betale, selv om den pågældende har midler til dette.

Se fx SKM2010.587.LSR om tilbagekaldelse af eftergivelse. Her fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at det tidligere SKAT havde tilbagekaldt en delvis eftergivelse af gæld, idet klageren groft havde tilsidesat sine forpligtelser. Der blev lagt vægt på, at klageren ikke var i god tro omkring modtagelse af et fejlagtigt udbetalt beløb fra SKAT og dermed havde udvist manglende betalingsvilje ved ikke at efterkomme SKATs opfordring til at tilbagebetale beløbet.

Hvis der imidlertid er tale om, at det fx er en:

• Konjunkturændring
• almindelig krise inden for branchen
• arbejdsløshed, eller
• sygdom,

som er årsag til misligholdelsen, vil der oftest ikke være tale om en grov tilsidesættelse af forpligtelserne, og eftergivelsen fastholdes derfor.

Nogle få dages forsinkelse med afdrag kan heller ikke anses for en grov tilsidesættelse. Der må både ses på misligholdelsens omfang og årsag. Der skal således foretages en konkret vurdering.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 2

Ad 3 Sigtelse for strafbart forhold

Hvilken type kriminalitet skyldner begår, er som udgangspunkt underordnet for tilbagekaldelse efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 3. Det relevante er alene, at skyldner sigtes for et strafbart forhold, for hvilket skyldner, eventuelt sammen med et andet strafbart forhold, ved endelig dom idømmes en af de typer af straf, som er nævnt i gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 3, herunder vedtager eller idømmes en bøde på 50.000 kr. eller derover for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

Sigtelsen skal være sket indenfor 5 år fra afgørelsen om eftergivelse. Det er således underordnet, om skyldner først endeligt idømmes en straf som nævnt i gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 3, efter udløbet af de 5 år, så længe dommen, eller den vedtagne eller idømte bøde, omfatter den pågældende sigtelse. Sigtelsen skal være for et forhold, der er begået efter afgørelsen om eftergivelsen.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 3.

Bemærk

En afgørelse om eftergivelse tilbagekaldes ikke efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 3, hvis eftergivelsen er givet efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 og er begrundet med, at gælden skyldes forhold, der ligger udenfor skyldners kontrol. Se mere om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 i afsnit G.A.3.4.7.3.3 Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 2.

Virkningen af tilbagekaldelse

Tilbagekalder restanceinddrivelsesmyndigheden en afgørelse om eftergivelse, genopstår den gæld, som enten helt eller delvist blev eftergivet ved afgørelsen. Det betyder, at skyldner skal betale gælden.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3 og § 15 a, stk. 11.

Den genopståede gæld får tilskrevet renter i henhold til gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 4 og § 15 a, stk. 12, og der løber igen en forældelsesfrist i henhold til gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 5 og § 15 a, stk. 13.

Se mere herom i afsnit G.A.3.4.7.8.2.2 Forrentning af genopstået gæld Forretning af genopstået gæld og afsnit G.A.3.4.7.8.2.3 Forældelse for genopstået gæld Forældelse af genopstået gæld.

Sidste rettidige betalingsdato

Skyldner får en betalingsfrist på 4 uger fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse, til at tilbagebetale den genopståede gæld. Dvs. at skyldner senest denne dag skal betale den genopståede gælden. Dette gælder uanset om tilbagekaldelsen af eftergivelsen efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1 skyldes et svigagtigt forhold, manglende overholdelse af en betalingsaftale, eller at skyldner har begået et strafbart forhold.

Er sidste rettidige betalingsdag en banklukkedag, udskydes betalingsfristen til den førstkommende bankdag.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3 og § 15 a, stk. 11.

Sidste rettidige betalingsdag gælder både for den gæld, der genopstår som led i afgørelsen om tilbagekaldelse, og den ikkeeftergivne gæld, som fordringshaver i forbindelse med en delvis eftergivelse har overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. Det er dog en forudsætning at den ikkeeftergivne del af gælden stadig helt eller delvist består på datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse.

Se også afsnit G.A.3.4.7.8.1 Overdragelse af fordringer i forbindelse med eftergivelse Overdragelse af gæld til restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med eftergivelse.

Karensperiode

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagekalder en afgørelse om eftergivelse som følge af et strafbart forhold, i medfør af gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1, nr. 3, bliver skyldner pålagt en karantæne i 5 år fra tilbagekaldelsen.

Det betyder, at skyldneren først kan anmode om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13 eller efter ret og pligt-ordningen i medfør af gældsinddrivelseslovens § 15 a, når der er gået 5 år fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelsen.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en ansøgning om eftergivelse fra skyldner, inden udløbet af denne 5-årige karensperiode, vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle afvise afsøgningen.

Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 6 og § 15 a, stk. 14.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

◄