►Indhold

Afsnittet handler om, hvornår fordringshaver, eller den der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, skal overdrage fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med, at restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om eftergivelse.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Obligatorisk overdragelse
• Ikke obligatorisk overdragelse
• Tilfælde hvor fordringer ikke overdrages i forbindelse med eftergivelsen

Regelgrundlag

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om eftergivelse, skal den eftergivne del af skyldners gæld til det offentlige afskrives.

Ved lov nr. 238 af 3. februar 2026, § 1, nr. 1, er gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3 udvidet med 5.-7. pkt., med regler om restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af fordringer, der er eftergivet helt eller delvist, mens de var under opkrævning hos fordringshaver, eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen.

Fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, kan vælge at overdrage fordringer, der er eftergivet helt - fakultativ overdragelse.  Fordringer, der er delvist eftergivet og hvor der skal ske afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af fordringen, skal overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden - obligatorisk overdragelse. Se nærmere herom nedenfor.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 5.-7. pkt. 

Den fordring eller den del af en fordring, der er blevet eftergivet, overdrages som en suspensivt betinget fordring.

Fordringen er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afskrivning eller administration af en fastsat afdragsordning for restfordringen (den del af fordringen, der ikke er eftergivet), og ikke med henblik på inddrivelse, idet betingelserne for at overdrage fordringen til inddrivelse ikke vil være opfyldt.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden senere tilbagekalder afgørelsen om eftergivelse, efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 1 eller § 15 a, stk. 10, som begge er ændret ved lov nr. 238 af 3. februar 2026, vil den genopståede fordring blive ubetinget. Det vil sige, at hele fordringen herefter anses for at være under inddrivelse.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 7 pkt.

Se også afsnit G.A.3.4.7.8.3 Klage over afgørelsen Tilbagekaldelse af eftergivelsen, hvori betydningen af overdragelsen i forbindelse med tilbagekaldelse er nærmere beskrevet.

Obligatorisk overdragelse

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om delvis eftergivelse, hvorefter skyldners gæld til det offentlige nedsættes efter gældsinddrivelseslovens § 14, skal fordringshaver, eller den der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, snarest muligt efter at denne har opnået kendskab til eftergivelsen, overdrage hele fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis fordringen ikke i forvejen er modtaget til inddrivelse.

Med ’’hele fordringen’’ menes både den del af fordringen, der er eftergivet ved afgørelsen om delvis eftergivelse, og den resterende del af fordringen, som skyldner skal afdrage i henhold til afgørelsen om delvis eftergivelse.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 5 pkt.

Fakultativ overdragelse

Har restanceinddrivelsesmyndigheden truffet afgørelse om hel eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, eller truffet afgørelse om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 15 a, hvorefter fordringen bortfalder helt, og er fordringen hos fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, kan denne vælge

1.    snarest muligt efter at have fået kendskab til eftergivelsen, at overdrage fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afskrivning, eller

2.    at beholde den bortfaldne fordring under opkrævning, og selv gennemføre afskrivningen af fordringen.

Overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med eftergivelsen vil således bero på fordringshavers beslutning og er ikke obligatorisk.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 6 pkt.

Bemærk

Ved eftergivelse efter ret og pligt-ordningen sker nedsættelsen af den samlede gæld, der er omfattet af ordningen, ikke som en forholdsvis nedsættelse af de enkelte fordringer, men efter en bestemt rækkefølge. Der vil derfor i forbindelse med eftergivelsen kunne være fordringer, der bortfalder helt, fordringer, der nedsættes og fordringer, der hverken bortfalder eller nedsættes. En fordring, der var under opkrævning, da restanceinddrivelsesmyndigheden traf afgørelse om eftergivelse, vil derfor kunne bortfalde helt eller blive nedsat efter gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 9, 3. pkt., nr. 2.

Se afsnit G.A.3.4.7.7.4 Virkninger af eftergivelse efter ret og pligt-ordningen Virkninger af eftergivelse efter ret og pligt-ordningen, hvor nedsættelse af gæld efter ret og pligt-ordningen er beskrevet nærmere.

Tilfælde hvor fordringer ikke kan overdrages i forbindelse med eftergivelsen

Fordringer under opkrævning, som nedsættes, uden der fastsættes en afdragsordning efter gældsinddrivelseslovens § 14, hverken kan eller skal overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med eftergivelsen. Fordringerne forbliver således under opkrævning.

Dette vil kunne gøre sig gældende i følgende tilfælde:

1. Hvis fordringen er nedsat delvis ved en eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Se afsnit G.A.3.4.7.3.3 Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse.
2. Hvis eftergivelsen er sket efter gældsinddrivelseslovens § 15 a, hvorefter skyldners gæld til det offentlige nedsættes med et beløb, der svarer til 50 pct. af gælden på tidspunktet for skyldnerens indgivelse af anmodningen, og rækkefølgen for nedsættelse resulterer i, at fordringen nedsættes delvist.

 I disse tilfælde, vil fordringshaver, eller den der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, selv skulle gennemføre afskrivningen.

Se også afsnit G.A.1.3.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse, sædvanlig rykkerprocedure og fordringshavers underretningsforpligtelser Overdragelse af fordringer til inddrivelse, sædvanlig rykkerprocedure og fordringshavers underretningsforpligtelser.◄