Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvornår fordringer kan overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, samt en beskrivelse af at fordringshaver som udgangspunkt skal gennemføre sædvanlig rykkerprocedure og underrette skyldner om overdragelsen til inddrivelse, forud for at en fordring overdrages til inddrivelse.

Se også A.D.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet.

Overdragelse af fordringer til inddrivelse, sædvanlig rykkerprocedure 

Fordringer kan overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3.

Betingelsen om gennemførsel af sædvanlig rykkerprocedure gælder kun, hvis det er muligt.

Det vil fx ikke være muligt at gennemføre sædvanlig rykkerprocedure, hvis skyldneren ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Tilsvarende vil det ikke være muligt at gennemføre sædvanlig rykkerprocedure, hvis skyldneren er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, og rykkerbrevet kommer retur fra den oplyste adresse.

I de tilfælde hvor fordringshaverens sædvanlige rykkerprocedure er, at der slet ikke rykkes, er det alene en betingelse, at betalingsfristen er overskredet.

Betingelsen om gennemførsel af sædvanlig rykkerprocedure er en ordensforskrift, som forudsættes overholdt, men er ikke efter gældsinddrivelsesloven en betingelse for, at en fordring er gyldigt overdraget til inddrivelse.

Hvis det følger af den lovgivning, der gælder for opkrævning af en fordring, at det er en gyldighedsbetingelse for at overdrage fordringen til inddrivelse, at der er gennemført en bestemt rykkerprocedure, og denne lovgivning ikke giver mulighed for at undlade rykkerprocedure, når det ikke er muligt at rykke, vil spørgsmålet om en fordring er gyldigt overdraget til inddrivelse, selv om der ikke er gennemført rykkerprocedure, skulle afgøres efter den lovgivning, der gælder for opkrævning af fordringen.

Fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, inden fordringen overdrages til inddrivelse. Afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3.

Det bemærkes, at det er frivilligt for den enkelte fordringshaver, om denne mulighed for at tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, ønskes udnyttet. Fordringshaver kan eksempelvis forlænge en betalingsfrist eller tillade en afdragsordning, hvis der foreligger midlertidige likviditetsproblemer.

Hvis fordringshaveren efter anmodning fra skyldner giver tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand, skal fordringen ikke oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre skyldner misligholder betalingen i henhold til den meddelte tilladelse.

Bemærk

Der kan være fastsat særlige regler om henstand og afdragsordninger i den lovgivning, der gælder for opkrævning af fordringen.

Underretning om overdragelse

Inden fordringer overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, som udgangspunkt underrette skyldner skriftligt om, at fordringerne overdrages til inddrivelse.

Underretningen skal foretages, medmindre det ikke er muligt at foretage underretning eller underretning må antages at medføre en væsentlig forringelse af muligheden for at opnå dækning.

Det bemærkes, at underretning ikke er en betingelse for, at fordringer kan overdrages til  restanceinddrivelsesmyndigheden, men en ordensforskrift, som forudsættes overholdt.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4.

I praksis kan underretningen ske som led i opkrævningsproceduren, fx på selve opkrævningen, eller, hvis der praktiseres en rykkerprocedure, på sidste rykkerskrivelse inden overdragelsen.

Fx kan den skriftlige underretning gives via fortryk på skyldners årsopgørelse, såfremt denne underretning er kommet frem til skyldner, før fordringen overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det vil fx ikke være muligt at foretage underretning af skyldneren om overdragelsen til inddrivelse, hvis skyldneren ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Tilsvarende vil det ikke være muligt at gennemføre sædvanlig rykkerprocedure og foretage underretning, hvis skyldneren er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, og rykker-/underretningsbrevet kommer retur fra den oplyste adresse.

Underretning kan fx undlades ved foretagelse af arrest i medfør af retsplejelovens § 627, ved foretagelse af udlæg uden forudgående underretning efter retsplejelovens §§ 486 og 493 og indgivelse af konkursbegæring, fx i sager, hvor der optræder økonomisk kriminalitet, eller for uforfaldne krav konstateret i forbindelse med kontrol i en virksomhed.

Fordringer, der den 1. juli 2020 er under inddrivelse

Fordringer, der har været under opkrævning, og som den 1. juli 2020 er registreret hos restanceinddrivelsesmyndigheden til at være under inddrivelse, er senest denne dato under inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 i, stk. 1, 1. pkt.  

Bemærk

Skyldnere kunne frem til den 1. januar 2021 fremsætte indsigelser, der udspringer af manglende gennemførsel af rykkerprocedure eller underretning for fordringer, der var registret til at være under inddrivelse den 1. juli 2020.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 i, stk. 1, 2. pkt.