G.A.3.4.4.4.9.3 Omstødelse af arveafkald (konkurslovens § 65)
Indhold
Dette afsnit indeholder reglerne om omstødelse af arveafkald.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Afkald
- Arv
- Gennemførelse af omstødelsen.
Regelgrundlag
Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet vedkommende, kan afkaldet fordres omstødt. Hvis arv er udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget. Se konkurslovens § 65, stk. 1.
Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det af den begunstigede godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent. Se konkurslovens § 65, stk. 2.
Afkald
Bestemmelsen gælder, selv om arveafkaldet gives til fordel for en bestemt person, og selv om der måtte være ydet skyldneren et vederlag for afkaldet. Et vederlag vil dog påvirke størrelsen af boets krav. Se konkurslovens § 75.
Afkaldet er et løfte og har dermed retsvirkning, når løftet er bindende, dvs. når den, afkaldet er givet til fordel for, har fået kundskab om afkaldet.
Arv
Bestemmelsen omfatter kun afkald på falden arv. Arveladeren skal dermed være afgået ved døden, da afkaldet blev givet.
Det har ingen betydning, om arveafkaldet vedrører legal eller testamentarisk arv.
Gennemførelse af omstødelsen
Hvis arven endnu ikke er udloddet, da omstødelse sker, udøver konkursboet efter omstødelsen arvingens (dvs. fallentens) beføjelser.
Er arven derimod udloddet til den, der begunstiges ved arveafkaldet, vil kravet efter omstødelsen bestå af nettoforøgelsen af den begunstigedes formue, fordi dennes andel i boudgifter og arveafgift fradrages.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed