Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.2.2.1.4 Udlægsforretningens gennemførelse

Indhold

Dette afsnit beskriver de formelle regler, der gælder ved gennemførelsen af en udlægsforretning.

Afsnittet indeholder:

  • Pantefogedens pligter
  • Skyldners rettigheder og pligter
  • Udfyldelse mv. af fogedbogen
  • Vidner
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Bemærk

Fremgangsmåden under en udlægsforretning er den samme, uanset hvor den finder sted, og uanset om skyldneren tidligere har været tilsagt for kravet eller et andet krav.

Pantefogedens pligter

Før udlægsforretningen skal pantefogeden påse, at

Pantefogeden skal præsentere sig overfor den, som møder eller træffes under en udlægsforretning, og skal, hvis der anmodes om det, forevise legitimation.

Normalt kan skyldneren lade en anden møde for sig.  Pantefogeden bør derfor sikre sig om det er skyldner, der møder og kan evt. bede om at få forevist legitimation..

Inden tvangsfuldbyrdelsen gennemføres, opfordrer pantefogeden skyldneren til frivilligt at opfylde kravet. Se RPL § 496, stk. 1.

Bemærk

RIM kan ikke afvise en delvis betaling af kravet, da en fordringshaver ikke kan afvise afdrag på fordringen. Se RPL § 496.

Vejledningspligt

Under selve udlægsforretningen skal pantefogeden påse, at skyldnerens rettigheder ikke krænkes.

Pantefogeden skal også vejlede skyldneren om hans retstilling, uanset om skyldner tidligere har været mødt til en udlægsforretning. Se RPL § 500, stk. 1.

Hvis pantefogeden ikke iagttager vejledningspligten, og forsømmelsen er væsentlig, fx vejledning om klageadgang, kan retsvirkningen af forsømmelsen være, at udlægget ophæves som ugyldigt.

Normalt er det fogedretten, der afgør om en manglende vejledningspligt medfører, at et udlæg betragtes som ugyldigt og dermed ophæves, men RIM kan frafalde et udlæg, hvis det er fejlbehæftet/mangelfuldt.

Pantefogeden skal derfor altid vejlede skyldneren om

  • dennes pligter og rettigheder under og efter en udlægsforretning
  • skyldners mulighed for at klage. Se afsnit G.A.2.2 Klager Klager om klageadgange.

Opgørelse af kravet

Det eller de krav, der foretages udlæg for, opgøres for skyldneren og indføres på udlægsbladet. Hvis skyldneren har spørgsmål, besvares de så vidt muligt og på en sådan måde, at skyldneren er klar over, hvad det er for krav, der foretages udlæg for.

Vurdering af aktivet

Hvis pantefogeden finder det nødvendigt, eller skyldneren forlanger det, skal pantefogeden foretage en vurdering af det udlagte. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.2 Aktiver, der er undtaget fra udlæg.1 Aktivet skal have en økonomisk værdi

Udtagelsesret / Trangsbeneficiet

RIM kan ikke foretage udlæg i aktiver, der er nødvendige til at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Se RPL § 509.

Reglen er præceptiv. Det vil sige, at reglen ikke kan fraviges til ugunst for skyldner. Pantefogeden skal derfor iagttage, at udtagelsesretten overholdes. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.2 Aktiver, der er undtaget fra udlæg.3 Trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod) for en beskrivelse af reglen.

Påvisningsretten

Skyldneren har ret til at påvise de aktiver, RIM skal foretage udlæg i, og pantefogeden skal iagttage, at reglen overholdes. Se RPL § 517, stk. 1.

Påvisningsretten bliver kun aktuel, når skyldner ejer flere aktiver, hvis værdi til sammen overstiger gældens størrelse.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.2 Aktiver, der er undtaget fra udlæg.1 Aktivet skal have en økonomisk værdi om opgørelsen af kravet og fastsættelse af aktivets værdi.

Skyldners rettigheder og pligter

De følgende afsnit handler om, hvilke rettigheder og herefter hvilke pligter skyldner har under udlægsforretningen.

Rettigheder

I retsplejeloven er der indsat en række bestemmelser, som skal beskytte skyldneren under en udlægsforretning. De to væsentligste rettigheder

  • udtagelsesret / trangsbeneficiet og
  • påvisningsretten

er kort beskrevet i afsnittet ovenover.

Herudover har skyldner ret til at møde ved en befuldmægtiget.

Den, der uden at være advokat møder for skyldner, skal som hovedregel medbringe fuldmagt. Se RPL § 265.Fuldmagten skal forevises pantefogeden, som noterer i sagen, at den er forevist og derefter arkiverer fuldmagten på sagen.

Det ligger i en advokats stillingsfuldmagt, at han kan varetage klientens interesser, og der skal derfor ikke forevises en særskilt fuldmagt. Se RPL § 265, stk. 2.Reglerne om stillingsfuldmagt kan ikke umiddelbart udstrækkes til at gælde for andre grupper herunder revisorer. Se RPL § 265, stk. 3.

Et mangelfuldt fuldmagtsforhold medfører, at udlægget er ugyldigt, ligesom skyldneren ikke er bundet af de oplysninger, som er afgivet under udlægsforretningen.

Personen, der har fuldmagten, kan kun give en erklæring om, at skyldneren ikke ejer noget, der kan foretages udlæg i, hvis rekvirenten accepterer dette.  Højesteret har udtalt, at fogedretten ikke med virkning efter RPL § 490 (den såkaldte fredningsregel) kan konstatere, at en skyldner er insolvent, hvis det kun er på grundlag af en erklæring fra en fuldmægtig for skyldneren. Se UfR 2000.1952 H.

Møder en ægtefælle / reg. partner uden fuldmagt, men medbringende tilsigelsen, og mundtligt oplyser, at have fuldmagt fra skyldner, kan pantefogeden, når sagen er fuldt oplyst og det findes ubetænkeligt, dog gennemføre udlægsforretningen. 

Mødepligt

Skyldneren har mødepligt. Se RPL § 494, stk.1. Dette skal sammenholdes med, at skyldneren efter reglen i SKINDL § 10 kan tilsiges til en udlægsforretning, og at tilsigelsen er et pålæg om at møde.

En direktør, forretningsfører eller i fornødent fald et medlem af bestyrelsen kan tilsiges som repræsentant for et selskab. Se RPL § 494, stk. 4.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.2 Udlægsforretningens forberedelse Udlægsforretningens forberedelse, der nærmere beskriver, hvad der forstås ved en tilsigelse.

Oplysningspligt

Skyldneren skal give de oplysninger, som pantefogeden finder er nødvendige til at gennemføre udlægsforretningen. Se RPL § 497, stk. 1.

Efter bestemmelsen har skyldner derfor pligt til at give oplysninger om

  • egne og husstandens økonomiske forhold
  • egne formueforhold
  • andre oplysninger

der kan have indflydelse på skyldners mulighed for at betale gælden.

Bestemmelsen skal ikke tolkes for snævert. Se fx UfR 1982.461V hvor skyldneren var forpligtet til at oplyse, til hvem han havde overdraget selskabsanparter. Dette skyldtes, at oplysningen var af betydning for kreditors kontrol, dels af om overdragelsen havde fundet sted, og i givet fald om overdragelsessummen var betalt, dels om der var tale om en proformaoverdragelse.

Oplysningspligten gælder kun for skyldneren. En advokat eller anden procesfuldmægtig, der møder for skyldneren, har ikke oplysningspligt. Hvis skyldner er en juridisk enhed, vil en direktør mv., der møder som repræsentant for et selskab, dog have oplysningspligt om selskabets forhold under en udlægsforretning. Se RPL § 494, stk. 4.

Hvis skyldneren ikke vil fremkomme med de nødvendige oplysninger, kan skyldner tages i forvaring i op til seks måneder. Se RPL § 497, stk. 2. En sammenholdelse af RPL § 494, stk. 4, og RPL § 497, stk. 2, fører til, at retsplejelovens bestemmelse om forvaring, også kan gælde for et selskabs direktør mv.

En afgørelse om forvaring kan kun træffes af fogedretten og skal ske ved kendelse. Fogedretten påser, om der er udsigt til at opnå hel/delvis dækning, og om sanktionen (forvaring) står i rimeligt forhold til kravets størrelse. Se RPL § 494, stk. 3.

Sandhedspligt

Pantefogeden skal pålægge skyldneren at tale sandt og gøre ham bekendt med strafansvaret for at afgive urigtig erklæring. Se RPL § 497, stk. 1.

Urigtige forklaringer afgivet overfor fogeden kan straffes med bøde eller fængsel i indtil fire måneder. Se straffelovens § 162. Det gælder både mundtlige og skriftlige erklæringer. Ved grov tilsidesættelse af sandhedspligten kan forholdet anmeldes til politimesteren, der kan rejse tiltale.

Sandhedspligten i RPL § 497 gælder kun for skyldneren. Sandhedspligten gælder ikke

  • for de personer, der møder i henhold til en fuldmagt
  • i forhold til tredjemænd.

Se fx UfR 1960.717 ØLD.

Der kan imidlertid blive tale om, at andre end skyldneren afhøres som vidner. Hvis tredjemænd ønskes afhørt som vidne, skal sagen indbringes for den juridiske foged. Se fx UfR 1979.216/2V.

Åbningspligt

Skyldner har åbningspligt, det vil sige, at skyldner skal give pantefogeden adgang til at undersøge sine  husrum og gemmer. Se RPL § 498, stk. 1. Med husrum og gemmer menes de lokaler, hvorfra skyldneren driver sin virksomhed og skyldnerens bopæl mv.

Hvis pantefogeden ønsker at undersøge skyldners person, skal der indhentes telefonisk tilladelse fra fogedretten. Se SKINDL § 7, stk. 3. Bestemmelsen bør kun anvendes i undtagelsestilfælde, og kun hvis pantefogeden har en mistanke om, at skyldneren skjuler kontanter eller værdigenstande på sig.

Pantefogeden kan anvende den nødvendige magt, herunder bryde skuffer og døre op, eller der kan tilkaldes en låsesmed. Indgrebet indebærer en krænkelse af privatlivets fred, og det bør derfor kun anvendes, hvis ikke skyldneren er til stede, eller han nægter at åbne, og pantefogeden i øvrigt med tilstrækkelig sikkerhed kan identificere stedet som skyldnerens virksomhed eller bopæl.

Pantefogeden kan anmode politiet om bistand ved åbning mv. Se RPL § 498, stk. 2. Desuden kan pantefogeden anmode politiet om bistand i de tilfælde, hvor skyldneren optræder truende eller modsætter sig udlægsforretningens gennemførelse.

Pantefogeden kan også anvende den fornødne magt overfor en tredjemand, der forsøger at hindre udlægsforretningens gennemførelse. Derimod kan pantefogeden ikke undersøge tredjemands person.

Begrænsning i skyldnerens rådighed over udlagte genstande

Når der er foretaget udlæg i et aktiv, må skyldner ikke råde over de udlagte aktiver på en måde, der kan være til skade for udlægshaveren. Se RPL § 519, stk. 1. Det betyder, at selv om skyldneren fortsat må bruge det udlagte på sædvanlig vis, skal det behandles og opbevares forsvarligt, og skyldner må ikke foretage dispositioner i strid med udlægget. Hvis skyldneren forsætligt råder over aktivet i strid med udlægget, kan han blive straffet efter straffelovens § 283 om skyldnersvig. Se RPL § 519, stk. 2.

Udfyldelse mv. af fogedbogen

Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke retsbøger, der skal føres ved de forskellige retter. Se RPL § 33. Det er bestemt, at der skal føres en fogedbog. Se retsbogsbekendtgørelsen § 5, BKG nr. 253 af 13. maj 1976.

Tidspunktet for registreringen

Fogedbladet skal udfyldes under udlægsforretningens gennemførelse. Et fogedblad kan aldrig udfyldes efterfølgende, fx når pantefogeden er kommet tilbage på sit kontor. Se SKM2008.201.SKAT, om forældelsesafbrydende skridt, hvor reglerne for protokollering i fogedbladet indskærpes.

Registrering af det udlagte

Der skal altid udfærdiges en fogedbog, og alle relevante oplysninger skal noteres på udlægsbladet uanset udfaldet af forretningen. Pantefogeden skal optegne de aktiver, der foretages udlæg i. Se RPL § 518, stk. 1.

En registrering er altid nødvendig og skal foretages med omhu, da den er en afgørende forudsætning for de fleste af de retsvirkninger, der er knyttet til et udlæg. Hvis der opstår tvivl om hvilke genstande, der er foretaget udlæg i, må et udlæg frafaldes.

Ved udlæg stilles der samme krav om individualisering som ved tinglysning af underpant i løsøre. I en sag fra Sø- og Handelsretten, blev det fastslået, at formuleringen af udlægget ikke var tilstrækkeligt præcist til, at det dækkede formålet med udlægget. Se UfR 1987.750 S.

Hvis der ikke er tvivl om, hvilket aktiv der er foretaget udlæg i, vil en formel fejl i form af en fejlregistrering dog ikke i alle tilfælde medføre, at udlægget tilsidesættes. Se UfR 1984,1014 V hvor der i fogedbogen var anført et forkert registreringsnummer, der var oplyst af virksomhedens bogholder.

Registrering af forløbet

Hvis pantefogeden tilsidesætter vejledningspligten overfor skyldneren, fx vedrørende påvisningsretten, medfører det at udlægget ophæves. Det er pantefogeden, der over for fogedretten har bevisbyrden for, at skyldneren er blevet vejledt som foreskrevet. En omhyggelig registrering, af hvad der er passeret under udlægsforretningen, medvirker til, at pantefogeden kan løfte bevisbyrden over for fogedretten om, at udlægsforretningen er sket i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og skatteinddrivelsesloven.

I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at få skyldneren til at skrive under på udlægsbladet som bekræftelse på, at den pågældende er bekendt med, hvad pantefogeden har tilført til fogedbogen.

Tredjemandspant

Stiller tredjemand pant for skyldnerens gæld, er der tale om en frivillig pantsætning, der kræver tredjemands samtykke.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.1 Skyldners formue. skyldners formue, der nærmere beskriver, hvordan der kan ske tredjemandspant.

Skyldners protest

Under udlægsforretningen kan skyldner fremsætte indsigelser over for pantefogeden. Pantefogeden skal tilføre skyldners indsigelser til fogedbogen så præcist som muligt.

På grund af fogedens dobbeltrolle er det fogedretten, der træffer afgørelser om indsigelser mod pantefogedens udlæg. Se SKINDL § 6 og afsnit G.A.2.2.3 Fogedretten Fogedretten om klager over pantefogedens udlæg.

Vidner

Der kan medvirke vidner under udlægsforretningen. Se RPL § 491, stk. 4. I lovgivningen er der ikke krav om, at vidnet skal være offentligt ansat. En låsesmed, en taxachauffør eller lignende kan derfor godt medvirke som vidne.

Hvervet som vidne er et offentligt ombud, og vidnet pålægges tavshedspligt efter særlovgivningens regler. Overtrædelse straffes efter reglerne i straffelovens §§ 152 og 152 c - f.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR.2000.1952H

Højesteret udtalte, at fogedretten ikke med virkning efter RPL § 490 kan konstatere, at en skyldner er insolvent, kun på grundlag af en erklæring fra en fuldmægtig for skyldneren. Det modsatte kunne ikke, som anført af fogedretten, anses for forudsat i forarbejderne til RPL § 490. Den enkelte rekvirent kan dog for sit vedkommende samtykke til, at insolvens konstateres med virkning efter RPL § 490 på grundlag af en erklæring fra en fuldmægtig for skyldneren.

 

Landsretsdomme

UfR 1987.750 S

Sø- og Handelsretten fandt, at formuleringen af udlægget ikke på tilstrækkelig måde havde opfyldt kravet om individualisering af de effekter, hvori udlægget var gjort. Det anmeldte separatistkrav blev derfor ikke anerkendt.

 

UfR 1984.1014V

Ved en fejltagelse var der i fogedbogen anført et forkert maskinnummer, som blev opgivet af S' bogholder. Der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at lade den begåede formelle fejl få den virkning, at udlægget skulle tilsidesættes.

 

UfR 1982.461V

Under en udlægsforretning var rekvisitus efter RPL § 497, stk. 1, pligtig at oplyse, til hvem han havde overdraget nogle anparter i et anpartsselskab.

 

UfR 1979.216/2V

Bestemmelsen i RPL § 170, stk. 3, burde ikke afskære en udlægssøgende kreditor fra gennem vidneførsel af personale fra en nærmere angiven bankafdeling, der protesterede herimod med henvisning til princippet om »bankhemmeligheden«, at søge oplyst om skyldneren havde aktiver i afdelingen og i bekræftende fald disses art.

 

UfR 1960.717Ø

Landsretten fandt det berettiget, at skyldnerens advokat nægtede at oplyse, hvad der stod på skyldnerens klientkonto, da der ikke var hjemmel til at sidestille skyldnerens advokat med skyldneren selv ved anvendelse af RPL § 497, stk. 1. Derudover var advokaten ikke afkrævet  forklaring som vidne.

 

UfR 1948.1154Ø

I sagen fik skattevæsenet adgang til skyldnerens bankboks, hvori der lå statsobligationer. Det burde dog først have været forsøgt at fratage skyldneren bankboksnøglen, eventuelt under anvendelse af tvang efter RPL § 497, stk. 2, om forvaring.

 
Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.