Indhold

Dette afsnit beskriver eventuelle prioritetskonflikter mellem virksomhedspant/fordringspant og andre rettigheder.

Afsnittet indeholder:

• Virksomhedspant kontra pantsætning af driftsmateriel/driftsinventar mv.
• Tinglyst virksomhedspant kontra senere tinglyst underpant i løsøre samt tinglysningslovens § 42 c-køretøjer (motorkøretøjer, sætte- og påhængsvogne til biler og campingvogne)
• Tinglyst virksomhedspant kontra senere tinglyst ejendomsforbehold i tinglysningslovens § 42 c-køretøjer
• Automatisk oprykningsret for efterstående rettighedshavere
• Virksomheds- og fordringspant i fordringer kontra håndpantsætning af disse efter gældsbrevsloven eller udlæg i disse
• Virksomhedspant med pant i fordringer, senere håndpantsætning af fordring og endnu senere udlæg i fordringen.

Virksomhedspant kontra pantsætning af driftsmateriel/driftsinventar mv.

Prioritetskonflikter (rækkefølgen af rettigheder til aktivet) mellem virksomhedspant, se tinglysningslovens § 47 c, og pantsætning af driftsmateriel og driftsinventar mv., (når en erhvervsvirksomhed drives fra lejede lokaler), se tinglysningsloven § 47 b, stk. 2, afgøres af tidspunktet for tinglysning. Se tinglysningslovens § 47 e, stk. 3.

Der er ingen konflikt i forhold til fordringspant, da pantsætning efter tinglysningslovens § 47 b, stk. 2 ikke kan omfatte virksomhedens udestående simple fordringer.

Tinglyst virksomhedspant kontra senere tinglyst underpant i løsøre samt tinglysningslovens § 42 c-køretøjer

Tinglyses underpantet i det individualiserede løsøre:

• Senest samtidig med løsørets erhvervelse, skal virksomhedspantet respektere den individualiserede pantsætning
• Efter erhvervelsen må denne underpanthaver respektere virksomhedspanthavers bedre prioritet i løsøret.

Tinglyst virksomhedspant kontra senere tinglyst ejendomsforbehold i tinglysningslovens § 42 c-køretøjer

Tinglyses ejendomsforbeholdet i tinglysningslovens § 42c-køretøjet:

• Senest samtidig med køretøjets erhvervelse, skal virksomhedspantet respektere ejendomsforbeholdet
• Efter erhvervelsen, må ejendomsforbeholdet respektere virksomhedspanthavers bedre prioritet i tinglysningslovens § 42c-køretøjet.

Automatisk oprykningsret for efterstående rettighedshavere

Udlæg- eller panterettigheder, som er stiftet efterfølgende i samme pant, rykker automatisk op, uanset hvordan den ved virksomheds- eller fordringspant sikrede fordring afdrages eller ophører. Dette er i overensstemmelse med hovedreglen i dansk ret.

En undtagelse til denne automatiske oprykning er dog, at ejeren kan indsætte en panteret på den ophørte panterets prioritetsplads, hvis den nye panteret er til sikkerhed for det lån, der blev brugt til indfrielsen af den tidligere panteret, og indsættelsen af den nye panteret sker ved den gamle panterets ophør.

Virksomheds- og fordringspant i fordringer kontra håndpantsætning af disse efter gældsbrevsloven eller udlæg i disse

Simple kundefordringer kan pantsættes efter både:

• Tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1 (virksomhedspant)
• Tinglysningslovens § 47 d og (fordringspant)
• Gældsbrevslovens § 31, stk. 1 (overdragelse af panteret).

Prioritetskonflikter afgøres til fordel for den panthaver, der først har iagttaget sin sikringsakt (tinglysning eller denuntiation/underretning). Den panthaver, der skal fortrænge en usikret panteret, skal dog ud over selv at have iagttaget sin sikringsakt, dvs. tinglysning af panteretten eller denuntiation til skyldneren, være i god tro om den bestående panterettighed på tidspunktet for sikringsaktens foretagelse.

Ved udlæg i de simple kundefordringer er der ingen sikringsakt. Se retsplejelovens § 526. Det er derfor afgørende, om virksomheds- eller fordringspanthaver på udlægstidspunktet havde sikret sin ret til kundefordringen gennem tinglysning.

Har virksomhedens kunde indfriet fordringen over for en sekundært berettiget håndpanthaver, vil en konflikt kunne opstå, hvis en primært berettiget virksomheds- eller fordringspanthaver gør krav på beløbet. Det er her afgørende, om virksomheds- eller fordringspanthaver har tiltrådt panteretten til fordringen, inden udbetalingen til den sekundært berettigede håndpanthaver fandt sted. Ved indfrielsen ophører fordringen med at eksistere, og den vil da udgå af virksomheds- eller fordringspantet.

Hvordan sker tiltrædelsen?

Efter lovforarbejderne kan en tiltrædelse ske gennem

• Inddrivelse af kundefordringen, se retsplejelovens § 538 a
• Ved spærring for yderligere træk på den konto, fx en kassekreditkonto, hvor fordringen skulle indbetales til.

Tiltrædelsen behøver ikke være effektiv i den forstand, at pantsætteren er berøvet muligheden for at råde over aktiverne i forhold til tredjemand.

En virksomheds- eller fordringspanthaver, der har tiltrådt pantet ved spærring af den konto, hvortil beløbet ifølge pantsætter skulle have været indbetalt, må derfor have ret til beløbet, hvis det af virksomhedens kunde i stedet for er blevet betalt til en sekundært berettiget håndpanthaver, der ved underretning efter gældsbrevslovens § 29 har opnået legitimationen/retten til at modtage beløbet.

Beløbet vil ikke kunne afkræves kunden (fordringsdebitor), da denne i god tro er blevet frigjort gennem betalingen til den sekundært berettigede, men den sekundært berettigede vil i stedet skulle udbetale beløbet til virksomheds- eller fordringspanthaver, da denne dels havde den primære ret til fordringen, dels havde tiltrådt pantet inden udbetalingen.

Noget tilsvarende gælder, hvis konflikten opstår i forhold til et sekundært placeret udlæg, og denne kreditor har opnået betaling i henhold til udlægget. Se gældsbrevslovens § 29. Hvis virksomheds- eller fordringspanthaver har tiltrådt sin panteret til kundefordringen, må den sekundært berettigede udlægshaver til virksomheds- eller fordringspanthaver udbetale den del af det modtagne beløb, der svarer til den fordring, som tiltrædelsen vedrørte.

Virksomhedspant med pant i fordringer, senere håndpantsætning af fordring og endnu senere udlæg i fordringen

Er der tinglyst virksomhedspant i fordringerne (se tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1), vil en senere håndpantsætning (dvs. overdragelse/transport - se gældsbrevslovens § 31, stk. 1) af en fordring, der er omfattet af virksomhedspanteretten, skulle respektere virksomhedspanteretten, medmindre virksomhedspanthaver accepterer, at fordringen udskilles af pantet. Er der endnu senere foretaget udlæg i en fordring, der er omfattet af en eksisterende virksomhedspanteret som førsteprioritet og en håndpanteret som anden prioritet, vil udlægget rykke op som førsteprioritet i fordringen, hvis udlægshaver efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 5, inden for tre hverdage fra udlæggets foretagelse giver virksomhedspanthaver underretning om udlægget. Udlægget vil derfor rykke forbi håndpanteretten, der dog ikke skubbes nedad. I stedet vil virksomhedspanteretten blive brudt op. Se om brudte prioriteter afsnit G.A.3.2.2.1.3.11.1 Reglerne om virksomheds- og fordringspant.