Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.2.2.1.2 Udlægsforretningens forberedelse

Indhold

Dette afsnit beskriver de formelle regler, der skal være opfyldt, før udlægsforretningen kan gennemføres.

Afsnittet indeholder:

  • Formelle betingelser
  • Fuldbyrdelsesfristen i RPL § 485
  • Underretning om udlægsforretningen til skyldner
  • Tilsigelse
  • Krav om forkyndelse
  • Forkyndelsesformer
  • Politifremstilling
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit G.A.1.3 Pantefogedordningen, begreb og kompetence Pantefogedordningen, begreb og kompetence om de formelle regler.

Formelle betingelser

Før udlægsforretningen skal pantefogeden påse, at de formelle udlægsbetingelser er overholdt, det vil sige, at

  • kravet ikke er forældet eller bortfaldet på anden måde, se afsnit G.A.3.2.2.1.6 Udlæggets bortfald.
  • kravet er omfattet af pantefogedens saglige, juridiske og stedlige kompetence, se afsnit G.A.1.3 Pantefogedordningen, begreb og kompetence pantefogedordningen, begreb og kompetence om bl.a. værnetingsreglerne
  • fuldbyrdelsesfristen i RPL § 485 er udløbet
  • Der er sket underretning om udlægsforretningen til skyldner.

Manglende overholdelse af de to første betingelser medfører, at udlægget er ugyldigt, hvorimod der i visse tilfælde kan ske fravigelse af de sidste to betingelser.

Fuldbyrdelsesfristen i RPL § 485

Udlæg i udpantningssager kan først foretages syv dage efter, at skyldner har fået meddelelse om udlægsforretningen. Se RPL § 485.

Denne syvdages frist kaldes fuldbyrdelsesfristen og er indført for at give skyldneren en mulighed for at afværge udlægsforretningen.

Undtagelse

Selv om hovedreglen er, at der skal ske forkyndelse for skyldner, før der kan foretages udlæg, er der en undtagelse til reglen. Se RPL § 486, stk. 2. Efter denne bestemmelse, kan der ske en fravigelse fra reglen i følgende situationer:

  • Hvis skyldner samtykker i, at udlæg kan foretages. Dette kan være praktisk både for RIM og for skyldner i de sager, hvor der er kommet nye krav til, efter at skyldner er blevet indkaldt til udlægsforretningen.
  • Hvis det må antages, at RIMs mulighed for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Denne undtagelsesbestemmelse kan kun anvendes, hvis en individuel og konkret vurdering viser konkrete holdepunkter for at antage, at muligheden for at opnå dækning for kravet i modsat fald vil blive væsentligt forringet. Dette vil fx være tilfældet hvis
    • skyldneren er i færd med at realisere sine aktiver for at tage til udlandet
    • skyldneren indgår usædvanlige handler
    • skyldneren pludselig får en stor arv eller gevinst.

Hvis undtagelsesbestemmelsen anvendes, skal det anføres på fogedbladet med angivelse af, hvorfor undtagelsesbestemmelsen er anvendt og hvilke konkrete forhold, der har begrundet anvendelsen.

Underretning om udlægsforretningen til skyldner

Fogedretten underretter så vidst muligt skyldneren om tid og sted for forretningen. Se RPL § 493, stk. 1.

Underretning kan undlades, hvis

  • det findes ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til skyldneren, eller
  • det må antages, at muligheden for at opnå dækning eller vil blive væsentligt forringet.

Se RPL § 493, stk. 2.

>

Bemærk

Fra 1. juli 2016 gælder den nye postaftale, hvorefter et almindeligt brev kan være op til fem hverdage undervejs.

<

Se også 

  • UFR2015.2299H, hvor Højesteret fastslog, at indkaldelse til retsmøde i fogedretten ved et anbefalet brev, der ikke blev udleveret til eller afhentet af modtager, ikke kunne tillægges udeblivelsesvirkning.
  • SKM2012.730.ØLR hvor Østre Landsret fandt at betingelserne for at undlade at underrette skyldner var opfyldt i en situation, hvor skyldner var bosat i Thailand og skyldners faldne arv kunne frygtes udbetalt til skyldner inden udlægsforretninge, hvis der blev givet underretning.
  • SKM2012.731.BR hvor RPL § 493, stk. 2, om udlæg uden underretning også kunne anvendes ved subsidiært udlæg, hvor ægtefællen, var bosat i Schweiz, men hvor aktiverne befandt sig hos politiet. Selv om pantefogeden ikke forinden havde gennemført forgæves udlæg overfor skyldneren, fastslog fogedretten, at det var tilstrækkeligt, at skyldners insolvens var godtgjort på anden vis.  

Undlader RIM at underrette skyldner, uden at betingelserne i RPL § 493, stk. 2, er opfyldt, er udlægget ugyldigt, medmindre det må antages, at den manglende underretning har været uden betydning.

Se også

Se også afgørelser:

  • SKM2006.545.HR, hvor Højesteret fandt, at det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg i 70.000 kr., der var konstateret under en ransagning, uden at skyldner havde fået forudgående underretning.
  • SKM2011.503.VLR, hvor Vestre Landsret, med henvisning til at udlæggene blev foretaget i bankindestående, som skyldner frit kunne disponere over, fandt at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt.

Tilsigelse

Underretning sker typisk i form af en tilsigelse. En tilsigelse er et pålæg til skyldner om at møde til udlægsforretning.

Tilsigelsen skal indeholde oplysninger om bl.a.

  • tid og sted for forretningens foretagelse
  • kravets grundlag
  • kravets størrelse
  • sidste rettidige betalingsdato.

Se RPL § 493, stk. 3.

Derudover skal tilsigelsen også indeholde oplysninger om

  • skyldners varsel
  • konsekvenserne af en udeblivelse.

Se RPL § 494, stk. 1.

Bemærk

Tid og sted for forretningens foretagelse

Hvis skyldner indkaldes til skattecentret, skal det nøjagtige tidspunkt (eller tidsinterval) angives.

Hvis udlægsforretningen foretages uden for skattecentrets adresse, skal tid og sted angives så præcist, som den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet tillader.

Skyldners varsel

Sendes underretning samtidig med bekendtgørelse i dagspressen, skal varslet/fristen af hensyn til overholdelse af fuldbyrdelsesfristen være på mindst syv dage.

Sendes underretningen efter udløbet af fuldbyrdelsesfristen, kan udlæg foretages med aftens varsel, men der skal gives skyldner en frist, som giver skyldner mulighed for at afværge udlægsforretningen.

Krav om forkyndelse

Hvis fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret, skal meddelelse om forretningen forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Se RPL § 493, stk. 3. På RIMs område er der en undtagelse til RPL § 493, stk. 3, fordi forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade. Se SKINDL § 9.

Forkyndelse kan derfor enten ske overfor den enkelte skyldner (individuel forkyndelse) på én af de forkyndelsesmåder, der gennemgås senere eller ved bekendtgørelse i dagspressen efter SKINDL § 9. Udlæg kan også foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på et indbetalingskort, hvor beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført. Se SKINDL § 9, stk. 2.

Forkyndelsesformen skal kun anvendes første gang, der foretages udlæg. Ved en senere forretning for samme krav skal der ikke ske forkyndelse, men kun ske underretning efter RPL § 493, stk. 1. Se RPL § 493, stk. 3, 3. punktum.

Bemærk

Forkyndelsen må efter RPL § 486, stk. 1, tidligst ske dagen efter sidste rettidige betalingsdag, og udlægget kan efter RPL § 485 først foretages, når der er gået syv dage efter forkyndelsen, medmindre der gøres undtagelse efter RPL § 486, stk. 2.

Forkyndelsesformer

Skyldner kan politifremstilles, hvis skyldner ikke møder, når RIM har forkyndt en tilsigelse på en af de anførte måder i RPL kap. 17. Se SKINDL § 7 sammenholdt med RPL § 494, stk. 2.

Er skyldneren en forening, et selskab eller lignende kan foreningens eller selskabets direktør, eller forretningsfører eller alternativt et andet medlem af bestyrelsen tilsiges. Se RPL § 494, stk. 4. Se også stævningsmandsforkyndelse vedr. forkyndelser for juridiske personer.

Forkyndelse kan ske ved:

  • Brevforkyndelse
  • Postforkyndelse
  • Stævningsmandsforkyndelse
  • telefonforkyndelse
  • Politiforkyndelse
  • Digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse
  • Forkyndelse i Statstidende.

Se RPL kap. 17.

Tilsigelser forkyndt i dagspressen efter SKINDL § 9 kan ikke danne baggrund for en politifremstilling, men kun medføre at sagen fortsætter som udkørende forretning.

Nedenfor gennemgås de forskellige forkyndelsesformer nærmere.

Se også

Se også SKM2008.123.SKAT politifremstilling af restanter, der præciserer retningslinierne for, hvornår en skyldner kan fremstilles ved politiets foranstaltning.

Forkyndelse i dagspressen

Dagbladsforkyndelse efter SKINDL § 9 sker ultimo hver måned og omfatter alle offentretlige krav mv., som i lovgivningen er tillagt udpantningsret og som inddrives af RIM.

Ved forkyndelse af udlægsforretningen efter SKINDL § 9 skal pantefogeden herudover give skyldneren underretning om tid og sted for udlægsforretningen. Se RPL § 493, stk. 1.

Tilsigelser forkyndt i dagspressen efter SKINDL § 9 kan som nævnt ikke danne baggrund for en politifremstilling, men kun medføre, at sagen fortsætter som udkørende forretning. En sådan udgående fogedforretning anses ifølge gældende retspraksis for en fortsættelse af den varslede, hvis den foretages uden ugrundet ophold (indenfor maksimalt to kalenderdage). Se SKM2016.310.VLR og SKM2008.201.SKAT

Hvis forretningen ikke kan fortsætte uden ugrundet ophold, skal der ske fornyet underretning af skyldneren, da der i så fald er tale om en ny udlægsforretning.

Brevforkyndelse

Meddelelse/tilsigelse sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelse på en genpart af dokumentet eller på et særligt modtagelsesbevis og returnere dette. Se RPL § 155, stk, 1, nr. 1.

Forkyndelse anses for sket, når skyldneren har underskrevet genpart eller modtagelsesbevis. Retsvirkningerne regnes fra den dag, forkyndelsen angives at være modtaget, eller hvis en modtagelsesdag ikke er anført den dag, der fremgår af poststemplet. Se RPL § 156.

Postforkyndelse

Meddelelse/tilsigelse sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (speciel blanket til forkyndelse af procesuelle meddelelser). Se RPL § 155,stk. 1, nr. 4.

Brevet skal så vidt muligt afleveres (forkyndes) overfor skyldner personligt. Se RPL § 157.

Hvis skyldner ikke kan træffes, kan der ske forkyndelse overfor samme persongruppe som ved stævningsmandsforkyndelse.

Stævningsmandsforkyndelse

Meddelelse/tilsigelse afleveres til den pågældende af en stævningsmand. Se RPL § 155, stk. 1, nr. 5.

Personer

Post- og stævningsmandsforkyndelse skal, så vidt muligt ske overfor skyldneren personligt. I så fald stilles der ikke krav til stedet for forkyndelsen. Se RPL § 157, stk. 1, nr. 1.

Træffes skyldneren ikke, kan forkyndelse ske

  • på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller hvis skyldneren bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet eller
  • på skyldnerens arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller for så vidt angår selvstændige næringsdrivende, på den pågældendes kontor, værksted eller forretningslokale overfor personer, der er ansat i virksomheden.
  • for ledelsen eller personalet på en institution eller et hospital, hvor den pågældende er bosat eller midlertidigt opholder sig

Se RPL § 157, stk. 1, nr. 2.

I de tilfælde skyldneren ikke træffes, kan forkyndelse dog ikke ske for personer under 18 år. Se RPL § 157, stk. 2.

 

Juridiske personer

For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse for en juridisk person, gælder følgende:

  1. Forkyndelse for et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons anliggender, bør så vidt muligt ske på det sted, hvorfra den juridiske person drives. Forkyndelse kan endvidere ske på den pågældendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted, jf. dog nr. 4 og 5. Forkyndelse for den pågældende er dog gyldig, uanset hvor den sker.
  2. Træffes et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons anliggender, ikke på bopælen, kan forkyndelse endvidere ske dér for personer, der er fyldt 18 år, der hører til husstanden, jf. dog nr. 4 og 5.
  3. Forkyndelse kan endvidere ske for ansatte, der er fyldt 18 år, på det sted, hvorfra den juridiske person drives, jf. dog nr. 4 og 5.
  4. Forkyndelse for kurator, bobestyrer m.v. kan alene ske for kurator, bobestyrer m.v. selv eller for vedkommendes ansatte, der er fyldt 18 år, på det sted, hvorfra kurator, bobestyrer m.v. driver sin virksomhed.
  5. Forkyndelse for en offentlig myndighed kan alene ske for myndighedens ansatte, der er fyldt 18 år, på myndighedens adresse.
  6. Ved forkyndelse efter nr. 2 og 4 finder § 157, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

Se RPL § 157 a, stk. 2.

Telefonforkyndelse

Den meddelelse, der skal forkyndes, med evt. bilag gives telefonisk den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet. Telefonforkyndelse kan kun ske for pågældende personligt. Se RPL § 155, nr. 6.

Telefonforkyndelse kan ikke ske, når der skal ske forkyndelse for juridiske personer, jf. RPL § 157 a.

RIM kan beskikke ansatte hos RIM, der har gennemgået en oplæring, efter Justitsministeriets nærmere fastsatte regler, til at foretage telefonforkyndelser. Se RPL § 58. Disse personer vil til brug for forkyndelserne kunne få adgang til de hemmelige telefonnumre i nummeroplysningsdatabasen (118). Se § 31, stk. 6 i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester.

Politiforkyndelse

Kan der ikke ske forkyndelse for skyldner efter de foreliggende oplysninger om

  • adresse
  • opholdssted eller
  • arbejdssted

og kan RIM ikke tilvejebringe nye oplysninger ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde, kan RIM anmode politiet om bistand til at fremskaffe sådanne oplysninger. Se forkyndelsesbekendtgørelsen § 23, BKG. nr. 816 af 25. juni 2013.

Efter disse regler kan politiet foretage forkyndelse, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelser vedrørende skyldnerens adresse, opholdssted eller arbejdssted træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske.

En anmodning om bistand fremsendes til politidirektøren i København eller politimesteren i den politikreds, hvor skyldneren sidst har haft bopæl

Digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse

Ved digital kommunikation gøres meddelelse/tilsigelse tilgængelig for pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen. Se RPL § 155, nr. 2.

Ved forenklet digital forkyndelse gøres meddelelsen/tilsigelsen tilgængelig for pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offentlige (fx borger.dk, virk.dk eller skattemappen). Meddelelsen anses for forkyndt, når der er sendt et automatisk svar retur om, at meddelelsen er åbnet af den pågældende. Se RPL § 155, nr. 3.  Forkyndelse anses for sket den dag, den pågældende åbner meddelelsen.

Forkyndelse i Statstidende

Meddelelse/tilsigelse kan forkyndes gennem Statstidende, hvis der ikke er mulighed for forkyndelse på anden vis. Se RPL § 159.

Forkyndelse kan ske i Statstidende, hvis

  • skyldnerens bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses eller,
  • en fremmed myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse for en skyldner med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet. Se RPL § 158.

Politifremstilling

Hvis tilsigelse er forkyndt for skyldner på en af de anførte måder i RPL kap. 17 og udebliver skyldner fra mødet uden oplyst lovlig forfald, kan pantefogeden bestemme, at skyldner skal politifremstilles. Se RPL § 494, stk. 2.

Begæring om politifremstilling beror på pantefogedens skøn. Det skal indgå i skønnet, om der forinden bør forsøges med en udgående udlægsforretning.

Hvis pantefogeden anser det for overvejende sandsynligt, at der under udlægsforretningen ikke kan opnås hel eller delvis dækning af kravet, bør pantefogeden ikke træffe bestemmelse om politifremstilling, medmindre formålet i særlige tilfælde er, at kravets forældelse skal afbrydes. Se SKM2008.201.SKAT.

Lovligt forfald

Lovligt forfald foreligger først og fremmest, hvis skyldneren kan dokumentere, at han var forhindret i at møde på grund af sygdom. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at han fx skulle på arbejde eller ud at rejse.

Foreligger der ikke lovligt forfald, men dog visse undskyldende omstændigheder kan disse tages i betragtning i relation til skønnet over det rimelige i at lade skyldneren politifremstille.

Har skyldneren på grund af bortrejse ikke personligt været bekendt med tilsigelsen, bør han ikke politifremstilles.

Har skyldneren reageret på tilsigelsen ved fx at sende et brev med indsigelser, eller har han betalt et afdrag, bør han som udgangspunkt ikke politifremstilles, men i stedet tilsiges til et nyt møde eller en ny udlægsforretning.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR2015.2299H

Højesteret udtalte, at til lovlig indkalde ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til den pågældende. En indkaldelse til retsmøde i fogedretten ved et anbefalet brev, der ikke blev udleveret til eller afhentet af modtager, kunne derfor ikke tillægges udeblivelsesvirkning.

SKM2006.545.HR

Viborg Politi fandt under en ransagning 70.000 kr., som politiet tog i sin besiddelse. Politiet kontaktede herefter Viborg Kommune, der på baggrund af oplysningerne om, at politiet var i besiddelse af 70.000 kr. tilhørende skyldneren foretog udlæg i beløbet, hvilket skete uden forudgående underretning af skyldneren.

Højesteret fandt, at det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg uden forudgående underretning af kærende, efter SKINDL § 5 og RPL § 493, stk. 2. Højesteret fandt også, at kommunen ikke havde fået kendskab til beløbets eksistens på en sådan måde, at udlægget var ulovligt.

 

Landsretsdomme

SKM2016.310.VLR

 

Sagen drejer sig om, hvorvidt et udlæg foretaget af SKAT kunne anses for fortsat uden ugrundet ophold.

Fogedretten udtalte, at udlægsforretningen måtte anses for fortsat uden ugrundet ophold med den virkning, at forældelsen måtte anses for afbrudt på tidspunktet for den udgående udlægsforretning den 14. januar 2015, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1.

Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at der umiddelbart efter den udgående udlægsforretning blev taget skridt til stævningsmandsforkyndelse og at forkyndelsen alene beroede på skyldners modvilje til at lade indkaldelse forkynde for sig. Den omstændighed, at politiforkyndelse først fandt sted den 14. september 2015 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Vestre Landsret var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede derfor fogedrettens kendelse.

 

 

SKM2015.757.VLR

Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage udlæg uden forudgående underretning.

I sagen havde SKAT foretaget udlæg i skyldners ejendom uden forudgående underretning, idet SKAT ikke havde kendskab til skyldners adresse i udlandet. Skyldner gjorde efterfølgende indsigelse mod udlægget, idet SKAT, efter skyldners opfattelse, ikke var berettiget til at foretage udlægget uden forudgående underretning. Fogedretten stadfæstede udlægget. Som begrundelse herfor anførte fogedretten, at skyldner ikke havde registreret sin adresse i Det Centrale Personregister. Skyldner kærede herefter fogedrettens kendelse til Vestre Landsret. I den forbindelse gjorde skyldner gældende, at SKAT, igennem en tidligere ransagning på skyldners adresse i Letland og som følge af, at skyldners adresse var blevet oplyst i forbindelse med den løbende korrespondance under sagsbehandlingen, var bekendt med skyldners adresse, hvorfor udlægget ikke kunne foretages uden forudgående underretning.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse, idet landsretten fandt, at SKAT, ved opslag i Det Centrale Personregister, havde udfoldet rimelige bestræbelser på at fremsøge skyldners adresse. Udlægget kunne derfor foretages uden forudgående underretning.

 

 

SKM2015.414.ØLR

 

SKAT havde foretaget subsidiært udlæg i As ejendom for hendes ægtefælles skattegæld. På underretning var ikke angivet noget sted for udlægsforretningen, men det fremgik, at SKAT agtede at foretage udlæg i de aktiver, ægtefællen havde efterladt sig i Danmark.

Fogedretten ophævede udlægget, idet fogedretten lagde til grund, at A var udrejst af landet, at ejendommen fremstod tømt og at A bestred, at hun var samlevende med BA på udlægstidspunktet.

Østre Landsret fandt, at underretningen burde have været mere præcis, men at A på trods af den manglende præcisering ikke kunne være i tvivl om, hvor udlægsfor-retningen ville blive fortaget og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen

 

Også offentliggjort som

UfR2015.2386Ø

 

SKM2012.730.ØLR

Østre Landsret fandt, at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt, i en situation hvor skyldner var bosat i Thailand, og skyldners faldne arv kunne frygtes udbetalt til skyldner inden udlægsforretninge, såfremt der blev giver skyldner underretning

SKM2011.503.VLR

Vestre Landsret fandt at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt. Begrundelsen var, at udlæggene blev foretaget i bankindestående, som skyldner frit kunne disponere over.

 

Byretsdomme 

 

SKM2012.731.BR

 

Fogedretten anså betingelserne for at gennemføre subsidiært ægtefælleudlæg efter § 12 i INDOG for opfyldt i en sag, hvor pantefogeden ikke forinden havde gennemført en forgæves udlægsforretning over for skyldneren. Fogedretten fastslog, at det er tilstrækkeligt, at skyldnerens insolvens er godtgjort på anden vis.

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.