Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

G.A.3.2.2.1.3.6.3 Salg med ejendomsforbehold

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er ejendomsforbehold?
  • Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbehold
  • Køb til videresalg og køb af materialer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er ejendomsforbehold?

Reglerne om ejendomsforbehold står i kreditaftaleloven, særligt i kapitel 10.

Et salg med ejendomsforbehold er et salg, der betinger, at køber først bliver fuld og hel ejer af varen, når betingelserne for salget er opfyldt. Det vil som udgangspunkt sige, når varen er færdigbetalt. Se kreditaftalelovens § 4, nr. 16.

Heri ligger naturligvis, at der ikke er tale om nogen kontant handel, men derimod om et kreditkøb med ratevis betaling eller betaling på et senere tidspunkt.

Sælgers formål med at tage et ejendomsforbehold er primært, at sælger kan tage det solgte tilbage, hvis køber misligholder købsaftalen, samt at købers kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort i det solgte aktiv, uden at gøre dette med respekt af ejendomsforbeholdet. Sælger løber derfor ikke den samme økonomiske risiko som ved almindeligt salg på kredit.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for, at et ejendomsforbehold er gyldigt.

Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem forbrugerkøb og erhvervskøb.

Forbrugerkøb

Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Som forbrugerkøb anses ligeledes køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende. Se købelovens § 4a og kreditaftalelovens § 4, nr. 1.

Erhvervskøb

Ved erhvervskøb forstås, når køber og sælger begge handler som led i sit erhverv. De er begge professionelle aktører. Dette er modsætningen til et civilkøb, hvor begge parter handler uden for erhverv fx i "Den Blå Avis".

Gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold 

  • Ejendomsforbeholdet skal være aftalt (kontrakt) mellem sælger og køber senest ved varens overgivelse til køber, se kreditaftalelovens § 34, stk. 1 nr. 1
  • Den samlede købesum skal overstige kr. 2.000, se kreditaftalelovens § 34, stk. 1 nr. 2
  • Der skal være aftalt en fast afdragsprofil. Fx 6 afdrag a kr. 800
  • Køber skal, senest ved overgivelsen af varen, have betalt mindst 20 % af varens samlede pris, se kreditaftalelovens § 34. stk. 1 nr. 4.

Der gælder de samme regler for erhvervskøb og forbrugerkøb, dog med den undtagelse, at sælger ikke skal fyldestgøres for 20 % af det samlede beløb, der skal betales, se kreditaftalelovens § 50, stk. 2. 

Om kravene til beviset for, at der er tale om et erhvervskøb, kan henvises til UfR 1988.206 VLD. I sagen havde sælgeren af en personbil solgt med sædvanligt ejendomsforbehold. Sælgeren havde haft rimelig grund til at gå ud fra, at personbilen skulle bruges erhvervsmæssigt, hvilket dog viste sig ikke at være tilfældet. Selv om udbetalingen havde været mindre end de ved forbrugerkøb krævede 20 %, se ovenfor, kunne sælgeren hævde sit ejendomsforbehold over for to udlægshavere.

Bemærk

Hvis der tages ejendomsforbehold i en bil mv., skal ejendomsforbeholdet tinglyses for at opnå beskyttelse. Se tinglysningslovens § 42 d. Se også G.A.3.2.2.1.3.6.10.

Udbetalingskravet

Ejendomsforbeholdet er ikke gyldigt, hvis udbetalingen betales i form af et lån fra sælgeren til køberen. Hvis køberen låner penge til udbetalingen hos tredjemand (et finansieringsselskab eller lignende), vil udbetalingskravet derimod være opfyldt, medmindre sælgeren som kautionist eller lignende hæfter for lånets opfyldelse. Sælgeren kan i et sådant tilfælde ikke siges at være "fyldestgjort" for udbetalingen. Se ordlyden af kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 4.

Udbetalingen kan dog godt betales med andet end penge, fx en arbejdsydelse, eller i form af en transport på en fordring, forudsat at køberen bliver frigjort derved. Indestår køberen derimod for betalingen af den transporterede fordring, fx fordi han har givet skadesløs transport på denne, kan transporten ikke betragtes som fyldestgørende udbetaling. Udstedelse af en veksel opfylder ikke lovens krav til udbetalingen, idet vekslen efter sit indhold blot giver en vis henstand med betalingen.

Maskeret kreditsalg

Kreditaftaleloven gælder også for lejeaftaler, hvor det i realiteten er meningen, at lejeren skal blive ejer af genstanden, når lejeperioden er udløbet, og lejen er betalt. Vederlaget sidestilles med en betaling af lejen. Dette kaldes maskeret kreditsalg. Sådanne lejeaftaler betragtes som køb med ejendomsforbehold. Se kreditaftalelovens § 4, nr. 16. "Udlejers" (som egentlig er sælger) mulighed for at håndhæve sit ejendomsforbehold over for "lejerens" (køberens) kreditorer kræver derfor, at ovennævnte gyldighedsbetingelser for ejendomsforbeholdet er opfyldt (om mindsteudbetaling mv.).

Leasingaftaler vil også kunne være maskerede kreditsalg. Se nedenfor i G.A.3.2.2.1.3.6.8. Det er tilfældet, hvis den, der leaser en genstand, i realiteten vil blive ejer af genstanden på et senere tidspunkt. Leasingselskabets (sælgers) mulighed for at gøre brug af ejendomsforbeholdet over for "købers" kreditorer mv. kræver ligeledes, at gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbehold er opfyldt (mindsteudbetaling mv.). Derimod skal "udlejeren", dvs. reelt sælgeren, ikke udtrykkeligt formulere et ejendomsforbehold, idet en sådan kontrakt (maskeret kreditsalg) i henhold til kreditaftalelovens § 4, nr. 16, netop betragtes som "køb med ejendomsforbehold".

Kreditaftaleloven gælder derimod ikke i forbindelse med kontokøb, dvs. køb på løbende konto, hvor der fx er meddelt et kreditmaksimum, men hvor kontohaveren i takt med nedbringelse af saldoen kan foretage nye køb mod kredit. Se kreditaftalelovens § 3, stk. 2.

Køb til videresalg og køb af materialer

Ifølge kreditaftalelovens § 2 finder reglerne om ejendomsforbehold ikke anvendelse på erhvervsdrivendes køb, hvor købet er sket til videresalg eller består af materialer, der indgår i virksomhedens produktion.

Efter retspraksis kan der dog ved kreditkonsignation (konsignation er en salgsform, hvor sælger har ejendomsretten, til købesummen er betalt, men inden betaling er sket, kan aktivet godt sælges videre) aftales et ejendomsforbehold, hvis de almindelige betingelser er opfyldt, og køberen ("konsignataren") er forpligtet til at afregne over for sælgeren ("konsignanten"), så snart "konsignataren" har videresolgt varen. Tanken er, at et ejendomsforbehold ikke må tjene til at sikre en kreditgivning. Et sådant ejendomsforbehold vil dog normalt kun kunne håndhæves over for konsignantens kreditorer, men ikke tillige dennes godtroende aftaleerhververe.
Se G.A.3.2.2.1.3.6.7 om konsignation.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

UfR.1988.206 VLR

Selv om udbetalingen havde været mindre end de ved forbrugerkøb krævede 20 %, kunne sælgeren hævde sit ejendomsforbehold over for to udlægshavere.

Da købet blev anset som erhvervskøb, trods det ikke var tilfældet, var det ikke en betingelse, at der skete udbetaling på 20 % af købesummen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.