Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2016-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.5.4 Dispositioner mellem ægtefæller

Indhold

Dette afsnit handler om dispositioner mellem ægtefæller.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om dispositioner mellem ægtefæller
  • Gaver
  • Retsvirkningerne af manglende ægtepagt ved overdragelse
  • Kalenderårets overskud
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

Generelt om dispositioner mellem ægtefæller

Da ægtefæller efter lov om ægteskabets retsvirkninger betragtes som formuemæssigt selvstændige personer, kan ægtefællerne naturligvis indgå retshandler med hinanden. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 29.

Hvis en skyldner overdrager aktiver fra sin bodel til ægtefællens bodel, kan der i overensstemmelse med princippet om særråden og særhæften ikke foretages udlæg i disse aktiver.

Er der tale om en reel handel, hvor overdragelsen sker til reelle handelspriser, vil skyldnerens aktiver kun gennemgå en udskiftning, fx til kontanter. Dette giver ikke anledning til noget problem for kreditorerne.

Sker overdragelsen derimod som gave eller på anden måde helt eller delvist vederlagsfrit, skal nogle nærmere fastsatte regler være opfyldte, for at kreditorerne nødvendigvis må acceptere overdragelsen.

Der er mellem ægtefæller et naturligt gavemiljø, og de specielle regler, der skal være opfyldte, omfatter derfor ikke det, der kan betegnes som sædvanlige lejlighedsgaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens økonomiske kår på gavetidspunktet.

Gaver

Der skal oprettes gaveægtepagt, hvis der mellem ægtefæller gives gaver, der ikke har karakter af sædvanlige lejlighedsgaver. Det samme gælder gaver, som består i livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsørgelse, som sikres den anden ægtefælle.  Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 30, stk. 1.

Ægtefællerne har bevisbyrden for, at gaven ikke kræver ægtepagt. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 32. Ved bedømmelsen heraf skal der tages udgangspunkt i gavens værdi i forhold til giverens økonomiske forhold samt til, i hvilken anledning gaven er givet. Se fx UfR 1996.145.VLD, UfR 2000.990.ØLD og UfR 2001.1148.VLD til illustration af praksis på området.

I forbindelse med handel mellem ægtefæller kan der i handelsprisen ligge en delvis gave, hvis den aftalte pris ikke er i overensstemmelse med handelsprisen. I denne situation er det også ægtefællerne, som har bevisbyrden for, at der ikke foreligger en gave, der kræver ægtepagt.

Selv om en gave er givet ved ægtepagt, og alle regler herfor er opfyldt, er det ikke sikkert, at kreditorerne skal respektere gaven.

Har giveren i forbindelse med ydelsen af gaven ikke beholdt utvivlsomt nok til at fyldestgøre sine kreditorer, og er giveren ikke i stand til efterfølgende at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, kan kreditor over for gavemodtageren forfølge det krav, som han har på giveren, men dog kun inden for gavens værdi. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 33. Denne bestemmelse betegnes ofte som "da-reglen", fordi det er en betingelse, at kreditors krav bestod, og giverens insolvens var til stede eller opstod, da gaven blev givet.

Retsvirkningerne af manglende ægtepagt ved overdragelse

Hvis ægtefællerne har overdraget aktiver uden at oprette og tinglyse en ægtepagt, skal denne overdragelse kun respekteres af kreditorerne, hvis overdragelsen mellem ægtefællerne ikke krævede ægtepagt.

Hvis ægtefællerne ikke kan dokumentere, at der er oprettet ægtepagt enten

  • ved ægteskabets indgåelse
  • under ægteskabet eller
  • i forbindelse med ydelse af gaver, der ikke kan betragtes som sædvanlige lejlighedsgaver

er konsekvensen, at der hverken foreligger særeje eller gyldige gaver. Kreditorerne kan derfor foretage udlæg i aktiverne. Se fx UfR 1999.1772.ØLD til illustration af en dom på området. 

Kalenderårets overskud

En ægtefælle, hvis indtægter i løbet af et kalenderår har givet overskud, kan inden udløbet af det følgende år uden oprettelse af ægtepagt vederlagsfrit overdrage den anden ægtefælle indtil halvdelen af overskuddet. Der er ikke tale om det skattemæssige begreb "medhjælpende ægtefælle", men om en reel overførsel. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 31.

Begrebet "overskud" er ikke defineret i loven eller i lovens forarbejder, men det ligger fast, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der skal ved beregningen tages hensyn til giverens leveomkostninger og skatter mv., så der nærmere er tale om det, der kan kaldes "opsparingsevnen".

Betingelserne for, at en kreditor skal respektere en sådan overførsel, er, at

  • der udfærdiges en skriftlig opgørelse over overskuddet, som viser, hvor meget der er overført,
  • opgørelsen foreligger, før en kreditor begynder at vise interesse for sagen,
  • overdragelsen er reel, hvilket vil sige at modtageren skal have dispositionsret over beløbet, og at der ikke kun er tale om regnskabsmæssig overførsel,
  • giveren har beholdt "utvivlsomt nok" til at fyldestgøre sine kreditorer, hvilket vil sige at han ikke blot skal være solvent efter overførslen, men at han også har beholdt tilstrækkeligt med likvide midler til, at kravene mod ham kan fyldestgøres, efterhånden som de forfalder.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal kreditorerne ikke respektere overførslen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 2001.1148.VLD

Der var tale om en sag, hvor hustruen gennem en årrække havde drevet forretning fra familiens fælles bolig, der tilhørte manden.

Hustruen havde oprettet en kassekredit hos en sparekasse til brug for forretningens drift. Manden havde stillet sikkerhed i form af et ejerpantebrev på 100.000 kr. for, hvad han eller hustruen måtte skylde til sparekassen.

Der skete månedlige overførsler fra hustruens kassekredit til mandens budgetkonto. De overførte beløb blev i hovedsagen anvendt til at betale udgifterne ved mandens ejendom.

Hustruen måtte i slutningen af 1997 ophøre med sin forretning på grund af svigtende indtjening. Trækket på kassekreditten steg i perioden fra november 1994 til september 1998 fra 240.000 kr. til 685.000 kr.

Sparekassen påstod ægtefællerne dømt til at anerkende, at hustruen som følge af overførslerne havde et tilgodehavende hos manden på 200.000 kr., da et beløb af denne størrelsesorden måtte anses som gave mellem ægtefællerne, som krævede ægtepagt.

Byretten frifandt imidlertid ægtefællerne, fordi der blev lagt vægt på, at sparekassen havde været nøje bekendt med ægtefællernes indtægter og formueforhold og havde samtykket i overførslerne, selv om disse i perioder bevirkede store overtræk. Sparekassen havde også haft interesse i at finansiere ægtefællerne, havde fået de fornødne regnskabsmæssige oplysninger og havde ikke anmodet manden om at kautionere for hustruens gæld.

Landsretten tiltrådte, at overførslerne ikke var gaver, somkrævede ægtepagt, da de måtte ses som et led i den måde, som ægtefællerne - med sparekassens vidende - havde indrettet deres økonomiske forhold. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

 

UfR 2000.990.ØLD

Der var tale om en sag, hvor hustruen havde en gæld på 174.000 kr. til en udækket panthaver, som stammede fra tiden, før hun indgik ægteskab i 1992. Hustruen overførte hver måned 7.000 kr. af sin nettoindtægt på 12.000 kr. til manden, som anvendte pengene til dækning af terminsydelser mv. på sin ejerlejlighed, der var hans særeje.

Hustruen brugte den resterende månedsløn til husholdningen og gjorde sig løbende hver måned insolvent.

Landsretten fandt, at hustruens pengeoverførsler indeholdte et væsentligt gavemoment, som stod i misforhold til hustruens kår. Da der ikke var oprettet ægtepagt, var gaverne ugyldige efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 30.

Da manden havde modtaget gaveydelser, som oversteg pantehaverens krav, blev manden dømt til at betale det fulde beløb til denne.

 

UfR 1999.1772.ØLD

Et ægtepar, der siden blev skilt, købte i separationsperioden to ubebyggede grunde for henholdsvis 90.000 kr. og 200.000 kr. Heraf forestod hustruen udbetalingerne på henholdsvis 12.000 og 10.000 kr., mens manden betalte den resterende del af beløbet. Hustruen blev tinglyst som ejer af grundene.

Landsretten fastslog, at de henholdsvis 78.000 kr. og 190.000 kr., der stammede fra manden, måtte anses for gaver til hustruen. Da der ikke var oprettet ægtepagt, var mandens kreditorer ikke forpligtet til at respektere gaverne. Der kunne derfor ske udlæg for mandens gæld i de to ubebyggede grunde for beløb svarende til gaverne.

 

UfR 1996.145.VLD

Et ægtepar, som siden 1977 havde ejet en landbrugsejendom, havde fra 1987 haft stigende gæld til en sparekasse.

I 1989 arvede manden ca. 395.000 kr., som han straks udlånte til sin hustru. Lånet skulle forrentes med 6 % p.a. og afdrages med ca. 15.000 kr. hvert halve år, første gang den 11. juni 1998. Størstedelen af lånet blev brugt til at købe en ejendom, hvor ægteparret tog bopæl i 1991. Samme år blev ægteparrets landbrugsejendom solgt på tvangsauktion, hvor der kun blev dækning til kreditforeningen.

Retten lagde til grund, at lånet til hustruen var ydet for at sikre hende og den øvrige familie, og at manden ikke kunne have været i tvivl om, at lånet afskar sparekassen fra at få hele sit tilgodehavende hos ham betalt. Lånet indeholdt især efter rente- og afdragsvilkårene uden tvivl et gavemoment.

Det var imidlertid accepteret - i hvert fald i teorien - at der gælder særlige regler, hvis lånet skal tjene et underholdsmæssigt formål, herunder hvis lånet skal tjene til sikring af familiens bolig. Hustruen blev derfor dømt til at anerkende, at 100.000 kr. af lånet måtte anses for en gave. Da der ikke forelå ægtepagt, måtte gaven anses for ugyldig.

 
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.