Indhold

Dette afsnit beskriver den tillægsfrist, der indrømmes fordringer, som modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Hvornår skal fristen regnes fra?
• Særligt for fordringer, som modtages til inddrivelse i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI.

Regelgrundlag

En fordring, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forældes tidligst 3 år fra fordringens modtagelse til inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7. Der gælder således en tillægsfrist på 3 år fra fordringens modtagelse til inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan afbryde forældelsesfristen inden udgangen af tillægsfristen, herunder ved foretagelse af inddrivelsesskridt som fx udlæg og lønindeholdelse.

Undtagelser

Bestemmelsen omfatter ikke fordringer, for hvilke der i EU-retten er fastsat særlige regler, der vil være til hinder for en foreløbig afbrydelse, se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 6 pkt.

For fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden selv danner som led i inddrivelsen, fx inddrivelsesgebyrer og andre inddrivelsesomkostninger, vil der ikke ske nogen egentlig overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, og de omfattes ikke af reglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, om foreløbig afbrydelse af forældelsen.

Fristen regnes i stedet efter de almindelige regler i forældelseslovens § 2, stk. 1, dvs. fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden kunne kræve betaling.

Bemærk 

Tillægsfristen gælder også for bøder, selvom bøder er omfattet af den særlige forældelsesregel i straffelovens § 97 a, der medfører, at bøders forældelsesfrist som udgangspunkt ikke kan forlænges ved afbrydelse. Reglen har kun praktisk betydning for bøder, hvis der på det tidspunkt, hvor fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, er mindre end 3 år tilbage af den 5-årige eller 10-årige forældelsesfrist for bøden.

Reglen omfatter ikke forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder således som angivet i straffelovens § 97 a, stk. 2, uafhængigt af om, og i givet fald hvornår, fordringen overdrages til inddrivelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 15, i  lovforslag nr. 226 af 25. april 2018.

Se også

Se mere om forældelse af bøder og forvandlingsstraf i afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf.

Bemærk også

Som følge af reglen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., regnes forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, tidligst fra den 20. november 2021.

Da forældelsen for fordringer i andre inddrivelsessystemer end PSRM, som følge af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, 2. pkt., tidligst regnes fra 20. november 2027, har tillægsfristen alene selvstændig betydning for fordringer i inddrivelsessystemet PSRM, der er modtaget til inddrivelse efter den 20. november 2021, og for fordringer i andre inddrivelsessystemer, der modtages til inddrivelse efter den 20. november 2027.

Se mere om gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, i afsnit G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse.

Hvornår skal fristen regnes fra?

Hovedreglen er, at tillægsfristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, fordringen modtages til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 1. og 2. pkt.

En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved registrering i restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Hvis fordringen bliver tilbagesendt til fordringshaver, regnes tillægsfristen på 3 år fortsat fra det ovennævnte modtagelsestidspunkt. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 3. pkt.

Fordringer, der er registreret i PSRM

For fordringer registreret i inddrivelsessystemet PSRM, regnes tillægsfristen på 3 år fortsat fra det første modtagelsestidspunkt, i de tilfælde hvor fordringen bliver overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden igen, efter at have været tilbagesendt til fordringshaver. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 4. pkt.

Fordringer, der er registreret i DMI eller SAP38

For fordringer, der er registreret i inddrivelsessystemerne DMI eller SAP38, kan inddrivelsessystemet ikke afklare, om en fordring er genfremsendt. For genfremsendte fordringer, der registreres i disse inddrivelsessystemer, regnes tillægsfristen derfor fra modtagelsestidspunktet for den genfremsendte fordring. Dette gælder til og med den 31. december 2030. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 5. pkt.,► som ændret ved § 1, nr. 27 i lov nr. 1565 af 12. december 2023.◄

Særligt for fordringer, som modtages til inddrivelse i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI

►De særlige forældelsesregler vedrørende fordringskomplekser, der gælder for fordringer, som er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI, finder anvendelse ved beregningen af tillægsfristen efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7. Læs mere om forældelse for fordringskomplekser i G.A.2.4.2 Fordringskomplekser Fordringskomplekser.◄

Efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, gælder reglen om en tillægsfrist på 3 år ved modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden for:

1. De hovedkrav, der nævnes i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2.
2. Den i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 3. pkt., nævnte rente, der først blev modtaget til inddrivelse.
3. De opskrivninger og renter, der nævnes i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 8. pkt.
4. De fordringer, der nævnes i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 6, og disses renter.
5. De i gældsinddrivelseslovens § 3 B, stk. 1, 1. og 3. pkt., nævnte gebyrer.

Ad a)

Tillægsfristen regnes fra modtagelsen af den fordring, der har status som hovedkrav efter reglen om fordringskomplekser i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2.

Ad b)

Modtages en rentefordring til inddrivelse, efter at hovedkravet er nedbragt til nul i opkrævningsfasen, regnes tillægsfristen for fordringskomplekset fra modtagelsen af den første rentefordring, som nævnt i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 3. pkt.

Ad c)

Opskrives et hovedkrav eller en rentefordring på et tidspunkt, hvor fordringskomplekset er tomt, fordi de fordringer, der tidligere befandt sig i fordringskomplekset, er blevet indfriet, nedskrevet til nul eller afskrevet, regnes tillægsfristen fra modtagelsen af henholdsvis opskrivningen (det opjusterede hovedkrav i DMI eller opskrivningsfordringen i PSRM) eller rentefordringen, som nævnt i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 8. pkt. Tillægsfristen regnes fra tidspunktet for modtagelse af den fordring, der modtages først til inddrivelse.

Ad d)

Tillægsfristen gælder også ved modtagelse af bøder og udenlandske fordringer, som nævnes i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 6, uanset om disse er omfattet af reglerne om fordringskomplekser.

Ad e)

Endelig gælder tillægsfristen også for gebyrer, som anses som selvstændige hovedkrav, efter de er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældsinddrivelseslovens § 3 B, stk. 1, 1. og 3. pkt.► Det betyder, at tillægsfristen regnes fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af disse gebyrer.◄