Indhold

Afsnittet beskriver de situationer, hvor der er visse begrænsninger i muligheden for at anvende proceduren for aktiv forædling.

Afsnittet indeholder:

• Aftaler mellem EU og præferenceaftalelande
• Toldunion mellem EU og Tyrkiet
• Eksportrestitution.

Aftaler mellem EU og præferenceaftalelande

Der kan som hovedregel ikke henføres varer under proceduren for aktiv forædling, hvis de forædlingsprodukter, der fremstilles under aktiv forædling, skal eksporteres til præferenceaftalelande med henblik på at importere varerne dér under anvendelse af et præferenceoprindelsesbevis. Det drejer sig om tilfælde, hvor der enten i forbindelse med eksporten af forædlingsprodukterne eller efterfølgende vil blive udstedt oprindelsesdokumentation.

Begrænsningen er begrundet i, at meddelelse af toldfritagelse for råvarer, der er anvendt til fremstilling af en given eksportvare, ville favorisere EU-producenter i forhold til producenter af en tilsvarende færdigvare i præferenceaftalelandet. Det skyldes, at sidstnævnte producenter ikke ville være i stand til at basere produktionen på toldfritagne råvarer.

Endvidere ville producenter i præferenceaftalelandet, der producerer råvarer, som svarer til de råvarer, der er henført under proceduren for aktiv forædling i EU, miste den toldbeskyttelse, der er tilsigtet for råvareproduktionen i importlandet.

Varer vil dog kunne henføres under proceduren for aktiv forædling i tilfælde, hvor der ikke udstedes oprindelsesdokumentation for forædlingsprodukterne. En sådan situation kan fx foreligge, hvis en virksomhed anser den økonomiske fordel ved at opnå præferencetoldbehandling i importlandet for mindre end ved at anvende proceduren for aktiv forædling i EU's toldområde.

I følgende tilfælde kan proceduren for aktiv forædling anvendes uanset, at der eventuelt kan opnås toldpræference i importlandet:

• Ved eksport af forædlingsprodukter, hvor der til fremstillingen er anvendt varer, som falder uden for det vareområde, der er præferenceberettiget efter præferenceaftalen mellem EU og det pågældende land eller gruppe af lande.
• Ved eksport af forædlingsprodukter, der er anvendt til fremstilling af varer, som har oprindelse i EU eller i præferenceaftalelandet eller gruppe af lande, og som ved deres import fra et præferenceaftaleland har opnået toldpræference.

Aftaler mellem EU og præferenceaftalelandet omfatter ikke afgifter fastsat som led i den fælles landbrugspolitik, fx udligningsafgifter. Der kan derfor indrømmes aktiv forædling for varer, der ved importen alene er belagt med en sådan afgift. For landbrugsprodukter, der eksempelvis i Toldtariffen er belagt med såvel told som udligningsafgift, vil der kunne indrømmes aktiv forædling med hensyn til den suspenderede udligningsafgift som gjaldt ved importen uanset, at der udstedes oprindelsesdokumentation.

Se også afsnit F.A.9.6.9 Forbud mod toldgodtgørelse eller toldfritagelse (drawback) om forbud mod toldgodtgørelse eller toldfritagelse i præferenceaftalerne og afsnit F.A.11.3 Toldskyld for varer uden oprindelsesstatus om toldskyldens opståen i de tilfælde, hvor der udstedes præferencedokumentation for varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling.

Toldunion mellem EU og Tyrkiet

Der kan som hovedregel ikke indrømmes aktiv forædling for varer, der anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der eksporteres til Tyrkiet, og for hvilke der er opnået eller kan forventes opnået toldfritagelse i Tyrkiet i henhold til toldunionsaftalen. Det drejer sig om tilfælde, hvor forædlingsprodukterne i forbindelse med eksporten er ledsaget af et varecertifikat A.TR, eller dette efterfølgende bliver udstedt.

Begrænsningen er begrundet i, at indrømmelse af toldfritagelse for råvarer, der er anvendt til fremstilling af en given eksportvare ville favorisere EU-producenter i forhold til producenter af en tilsvarende færdigvare i Tyrkiet, da tyrkiske producenter ikke kan basere produktionen på toldfritagne varer.

Endvidere ville tyrkiske producenter af råvarer, som svarer til de råvarer, der er importeret i EU til aktiv forædling, miste den toldbeskyttelse, der ellers var tilsigtet for råvareproduktionen i Tyrkiet.

For forædlingsprodukter, der er omfattet af Traktatens bilag I (landbrugsvarer), gælder toldunionsaftalen ikke. Der kan dog som hovedregel heller ikke benyttes proceduren for aktiv forædling for sådanne varer, hvis forædlingsproduktet skal eksporteres til Tyrkiet under anvendelse af et præferenceoprindelsesbevis (EUR1-certifikat eller fakturaerklæring). Se afgørelse nr. 1/98.

Der vil kunne indrømmes aktiv forædling i tilfælde, hvor der ikke udstedes EUR1-certifikat eller varecertifikat A.TR for forædlingsprodukterne. En sådan situation kan foreligge, hvis en virksomhed anser den økonomiske fordel ved at opnå præferencetoldbehandling i Tyrkiet for mindre end ved at opnå aktiv forædling i Danmark.

Eksportrestitution

►Det bemærkes, at retten til eksportrestitution ikke længere eksisterer, idet forordning (EF) nr. 612/2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter er ophævet ved forordning (EU) 2023/2835, som følge af at eksportrestitutionsordningen er blevet afskaffet ved forordning (EU) 2021/2117, artikel 1, nr. 56.◄