F.A.21.4 Aktiviteter på et toldoplag

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke aktiviteter der må foretages vedrørende de varer, der er oplagt på toldoplaget, herunder i hvilket omfang toldmyndigheden skal give forudgående tilladelse til en sådan aktivitet.

Afsnittet indeholder:

• Sædvanlige behandlinger
• Fælles oplagring
• Fælles oplagring med regnskabsmæssig adskillelse
• Ækvivalente varer
• Midlertidig fjernelse.

Sædvanlige behandlinger

Varer, der er oplagt på et toldoplag, kan underkastes sædvanlige behandlinger, som har til formål at

• sikre varernes bevarelse
• forbedre varernes udseende eller handelskvalitet
• forberede varernes distribution eller videresalg.

Der er fastsat en række former for sædvanlige behandlinger, der kan foretages på et toldoplag, uden at dette berører selve toldproceduren. Se EUTK art. 220 og DF bilag 71-03.

Den samlede oversigt over tilladte sædvanlige behandlinger og de nærmere regler herfor fremgår af afsnit F.A.19.7 Sædvanlige behandlinger.

Hvis bevillingshaver forventer, at der løbende skal foretages en eller flere bestemte sædvanlige behandlinger på varer, der oplægges på toldoplaget, skal dette fremgå af bevillingsansøgningen. Opstår behovet for regelmæssige sædvanlige behandlinger først efter bevillingens udstedelse, skal bevillingshaver ansøge om ændring af bevillingen. Se EUTK art. 23, stk. 2.

Toldmyndigheden lægger ved vurdering af, om der er tale om en sædvanlig behandling, der kan tillades på et toldoplag, bl.a. vægt på følgende:

• Om der er tale om en sædvanlig behandling, der kan foretages på et toldoplag,
• Om det fortsat er muligt at føre toldtilsyn med de oplagte varer i de godkendte lagerfaciliteter, når der også skal foretages sædvanlige behandlinger,
• Om bevillingshavers regnskab er indrettet på en sådan måde, at de sædvanlige behandlinger kan registreres korrekt i bevillingsregnskabet. 

Bevillingshaver skal ikke underrette toldmyndigheden, når der foretages de i bevillingen anførte sædvanlige behandlinger på toldoplaget. Bevillingshaver skal i stedet registrere den sædvanlige behandling i bevillingsregnskabet. Se  DF art. 178, stk. 1, litra g).

Bevillingshaver behøver ikke at opnå forudgående tilladelse til at foretage sædvanlige behandlinger i det omfang, der kun undtagelsesvis foretages en enkelt sædvanlig behandling på en oplagt vare, fx udbedring af en skade opstået under transport eller oplagring. Bevillingshaver skal registrere den foretagne sædvanlige behandling i bevillingsregnskabet.

Benytter bevillingshaveren sig af denne mulighed, skal bevillingshaveren sikre, at den påtænkte behandling er omfattet af de former for sædvanlige behandlinger, der kan tillades på et toldoplag.

Fælles oplagring - med fysisk adskillelse

Som udgangspunkt må der kun oplagres ikke-EU-varer på et toldoplag. Se EUTK art. 237, stk. 1

Dette udgangspunkt fraviges, når der sker fælles oplagring. Fælles oplagring er når EU-varer må oplagres sammen med ikke-EU-varer på et toldoplag.

Toldmyndigheden kan efter ansøgning give tilladelse til fælles oplagring. Ansøgningen kan indgives sammen med ansøgningen om en ny bevilling til toldoplag eller efter at en bevilling er udstedt. Ansøgningen skal dokumentere, at der er et økonomisk behov for fælles oplagring, og toldmyndighederne meddeler kun tilladelse hertil, hvis der kan føres toldtilsyn med de ikke-EU-varer, som er henført under toldoplagsproceduren. Se EUTK art. 237, stk. 3.

Selvom EU-varerne er oplagt på et fælles oplag anses EU-varerne ikke for at være henført under toldoplagsproceduren. Det vil sige, at EU-varerne ikke er underlagt toldmyndighedens tilsyn, bevillingshaver skal ikke registrere varerne i bevillingsregnskabet og skal i øvrigt ikke ske orientering af toldmyndighederne, når EU-varerne oplagres eller fraføres toldoplaget.

Det er ikke tilladt at foretage blandet opbevaring af oplagrede EU-varer og ikke-EU-varer. Det skal altid være muligt at identificere varernes toldmæssige starus som enten EU-varer eller ikke-EU-varer. Dette skal ske i henhold til en identifikationsmetode, som toldmyndigheden fastsætter i bevillingen.

Eksempel

En dansk virksomhed sælger varer, importeret fra USA til danske forbrugere. Varerne henføres som ikke-EU-varer under toldoplagsproceduren og oplagret på virksomhedens toldoplag indtil salgstidspunktet. Først når en vare sælges bringes den i fri omsætning. Hvis en kunde ønsker at returnere en vare, sendes den tilbage til virksomheden. Virksomheden kan ikke på ny henføre varen under toldoplagsproceduren, fordi der nu er tale om en EU-vare i fri omsætning. For at udnytte sin lagerkapacitet bedst muligt, har virksomheden opnået tilladelse til fælles oplagring, så alle varer kan opbevares på samme lager. For at kunne identificere EU-varerne, forsynes de returnerede varer med et mærkat og de placeres i et opmærket område på toldoplaget.

Bemærk

I visse tilfælde kan EU-varer henføres under toldoplagsproceduren. Det drejer sig om:

• Landbrugsvarer mod forudbetaling af eksportrestitution. Se afsnit F.A.21.7 Andre oplagstyper.
• EU-varer, der skal genudføres som en betingelse for at opnå toldgodtgørelse. Se afsnit F.A.13.5 Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af defekte eller ikke-bestillingssvarende varer Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af defekte eller ikke-bestillingssvarende varer.

Henføres disse EU-varer under toldoplagsproceduren, ændres deres toldmæssige status på henførselstidspunktet fra EU-varer til ikke-EU-varer. Da den toldmæssige status ændres, er der ikke i dette tilfælde tale om en fælles oplagring, men almindelig oplagring af ikke-EU-varer på et toldoplag.

Se EUTK artikel 237, stk. 2

Fælles oplagring med regnskabsmæssig adskillelse

Hvis fælles oplagring af EU-varer og ikke-EU-varer på toldoplag tillades, og det er umuligt eller kun med uforholdsmæssigt store omkostninger til følge ville være muligt på et hvert tidspunkt at identificere de enkelte varers toldmæssige status, kan toldmyndigheden i bevillingen til toldoplag give tilladelse til fælles oplagring med regnskabsmæssig adskillelse.

EU-varerne og ikke-EU-varerne skal have samme ottecifrede varekode i Toldtariffen, samme handelskvalitet og samme tekniske egenskaber.

For at undgå misbrug anses ikke-EU-varer for ikke at have samme handelskvalitet som ellers identiske EU-varer, hvis ikke-EU-varerne ville være genstand for en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, hvis de i stedet for at blive opbevaret sammen med EU-varerne var blevet blev angivet til fri omsætning. Dette gælder dog ikke, når ikke-EU-varer opbevares sammen med EU-varer, som tidligere var angivet som ikke-EU-varer til fri omsætning, og for hvilke der er betalt told.

Bevillingsregnskabet skal i dette tilfælde også indeholde de EU-varer, der opbevares sammen med ikke-EU-varer på toldoplaget. Den regnskabsmæssige adskillelse af varerne indebærer mindst en registrering i regnskabet af følgende oplysninger:

• Hver type af vare,
• Varens toldmæssige status, og
• Varens oprindelse, hvis dette er relevant.

Se DF art. 177 og 178.

EU-varerne er, bortset fra kravet om regnskabsførelse, ikke omfattet af toldoplagsbevillingen, og er dermed heller ikke omfattet af de formaliteter, der gælder for til- og fraførsel af varer fra toldoplaget. Bevillingshaver kan frit anvende EU-varerne. Det skal dog altid kunne dokumenteres, at der i givet fald er tale om EU-varer. Der kan således ikke udtages flere EU-varer fra toldoplagsfaciliteterne, end hvad der i virkeligheden er tilført toldoplagsfaciliteterne.

En tilladelse til fælles oplagring giver ikke tilladelse til at udføre blandinger, der enten er omfattet af bestemmelserne om sædvanlige behandlinger eller proceduren for aktiv forædling.

Bemærk

Hvis der samtidig er givet tilladelse til regnskabsmæssig adskillelse af EU-varer med henblik på afgivelse af oprindelsesbeviser, kan der være stillet yderligere krav til regnskabet. Se DF art. 58 og afsnit F.A.9 Varers oprindelse om regnskabsmæssig adskillelse af materialer med og uden oprindelse.

Ækvivalente varer

Ækvivalens er en ordning, hvorefter ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren, kan erstattes af varer, der er i fri omsætning i EU. Ved ækvivalente varer forstås EU-varer, som anvendes i stedet for ikke-EU-varerne.

Toldmyndigheden kan tillade ækvivalens på et toldoplag, forudsat at bevillingshaver yder tilstrækkelig sikkerhed for, at toldoplagsproceduren med ækvivalens vil forløbe korrekt. En autoriseret økonomisk operatør med AEOC-bevilling anses for at opfylde denne betingelse, forudsat at der er taget hensyn til den aktivitet, der er forbundet med anvendelsen af ækvivalente varer, i forbindelse med udstedelsen af AEOC-bevillingen. Se EUTK art. 223, stk. 2.

Det er en forudsætning for at anvende ækvivalens, at EU-varerne kan betragtes som ækvivalente med de ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren.

Hovedregel

Som hovedregel gælder, at EU-varer kan betragtes som ækvivalente med de importerede ikke-EU-varer, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

• Varerne skal høre under samme ottecifrede kode i Toldtariffen,
• Varerne skal være af samme handelskvalitet, og
• Varerne skal have samme tekniske egenskaber.

Se EUTK art. 223, stk. 1.

EU-varer, som kan anvendes i stedet for importerede ikke-EU-varer henført under toldoplagsproceduren, kan fx være:

• Importerede varer fra samme leverandør, hvor varerne er bragt i fri omsætning i EU
• Importerede varer fra andre leverandører, hvor varerne er bragt i fri omsætning i EU
• Varer fra EU, som allerede er i fri omsætning i EU.

Undtagelser

I følgende situationer kan der ikke gives tilladelse til at anvende ækvivalente varer:

• Hvis der er tale om varer eller produkter, som er genetisk modificerede, eller som indeholder elementer, der er genetisk modificerede
• Hvis de ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren, er landbrugsvarer, der er omfattet af begrebet "følsomme varer og produkter". Se afsnit F.A.25.5 De økonomiske forudsætninger for en oversigt over disse varer.
• Hvis der er tale om at ækvivalere økologiske og konventionelt fremstillede varer
• Hvis det kan føre til en uberettiget importafgiftsfordel
• Hvis det i øvrigt er fastsat i EU-lovgivningen

Se EUTK art. 223, stk. 3 og DF art. 169, stk. 4, 5 og 7.

Se også

Se også afsnit F.A.19.8 Ækvivalente varer om de generelle bestemmelser for anvendelse af ækvivalente varer.

Midlertidig fjernelse

Varer, der er henført under toldoplagsproceduren, kan midlertidigt fraføres toldoplaget i det omfang bevillingshaver eller den, der har angivet varerne til oplæggelse, har behov herfor. Se EUTK art. 240, stk. 3.

Som hovedregel skal det af bevillingsansøgningen fremgå, om der er planer om midlertidigt at fjerne varer, som er henført under toldoplagsproceduren, fra toldoplaget. Det skal af ansøgningen fremgå, hvortil varerne ønskes fraført og inden for hvilken tidsfrist varerne forventes returneret til toldoplaget.

En anmodning om midlertidig fjernelse af varer kan dog også indgives til toldmyndigheden på et senere tidspunkt.

Der skal altid være indhentet forhåndstilladelse fra toldmyndigheden, inden varerne midlertidigt fjernes fra toldoplaget, bortset fra tilfælde af force majeure.

Når der er givet tilladelse til midlertidig fjernelse, skal bevillingshaver registrere den midlertidige fjernelse og returneringen af varerne til toldoplaget i bevillingsregnskabet.

Varernes midlertidige fjernelse fra toldoplaget er alene en fysisk flytning af varerne til en anden godkendt adresse end den godkendte lagerfacilitet. Fjernelsen medfører ikke, at toldoplagsproceduren ophører.

Se også

Se også afsnit F.A.21.5 Varebevægelser om Varebevægelser for en gennemgang af bestemmelserne om transport af varer, der er henført under en toldoplagsprocedure.