Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

E.A.4.9.5.3 Søtransport - afgiftspligtig indenrigsfærgefart

Søtransport og de relevante udledninger af drivhusgasser er defineret i bilag 1 til emissionsafgiftsloven. Bilaget gengiver bilag I til kvotedirektivet.

Vedrørende søtransport i bilag 1 til emissionsafgiftsloven:

Aktiviteter som angivet i bilag I i kvotedirektivet

[...]

Søtransport

Søtransportaktiviteter, der er omfattet af forordning (EU) 2015/757, med undtagelse af de søtransportaktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 a, og indtil den 31. december 2026 artikel 2, stk. 1 b, i nævnte forordning

Kuldioxid (CO2)

Fra den 1. januar 2026, metan og dinitrogenoxid

Kvoteomfattet søtransport omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage og derover, når sejladsen sker med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle formål. Fra 2027 omfattes også offshore-skibe på 5.000 bruttotonnage og derover. Krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål, er ikke kvoteomfattede.

Afgrænsning af afgiftspligtig ►søtransport (indenrigsfærgefart)◄ efter emissionsafgiftsloven:

For ►søtransport,◄ for hvilken der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, skal der alene betales emissionsafgift af udledninger fra færgeruter, hvis disse begynder og slutter i dansk havn eller platform (indenrigsfærgefart).

Indenrigsfærgefart omfatter fx ikke færgefart, der starter eller slutter på Færøerne eller i Grønland.

Det er med kvotedirektivets artikel 12, stk. 3-d, muligt at fritage rederier for kvoteforpligtelsen for emissioner, der udledes til og med den 31. december 2030 i visse tilfælde. Ifølge lovforarbejderne til lov nr. 619 af 11. juni 2024 er denne fritagelsesmulighed er anvendt i Danmark for så vidt angår færgeruten Rønne-Køge, som således først omfattes af kvoteforpligtelser fra og med den 1. januar 2031. Det medfører, at udledninger fra disse aktiviteter, hvor fritagelsen er anvendt, først omfattes af afgiftspligten efter emissionsafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. fra den 1. januar 2031.

Se EMAL § 1, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ►hvor sidstnævnte stk. er ændret ved lov nr. 1489 af 10 december 2024.◄

Se også E.A.4.9.5.4 Gradvis indfasning for returnering af kvoter Gradvis indfasning for returnering af kvoter, for så vidt angår indfasning af kvotereturnering for søfart.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.