E.A.4.9.5.2 Flyvninger - afgiftspligtig indenrigsluftfart
►Luftfart er defineret i bilag 1 til emissionsafgiftsloven. Bilaget gengiver bilag I til kvotedirektivet.
Vedrørende udledninger fra luftfart i bilag 1 til emissionsafgiftsloven:
Aktiviteter som angivet i bilag I i kvotedirektivet
[...]
6. Fra den 1. januar 2012 medtages alle flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.
[...]
Luftfart Flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige stater, som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og flyvninger mellem Schweiz eller Det Forenede Kongerige og de stater, der er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og med henblik på artikel 12, stk. 6 og 8, og artikel 28 c alle andre flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige tredjelande, foretaget af luftfartøjsoperatører, der opfylder alle følgende betingelser: a) luftfartøjsoperatørerne er indehavere af et AOC, som er udstedt af en medlemsstat, eller er registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi samt i områder og territorier, der hører under den pågældende medlemsstat, og b) de producerer CO2 -emissioner på mere end 10.000 t om året fra anvendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5.700 kg, der foretager flyvninger omfattet af dette bilag, bortset fra fly, der afgår og ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat, fra den 1. januar 2021; med henblik på dette litra medregnes emissioner fra følgende typer flyvninger ikke: i) statslige flyvninger ii) humanitære flyvninger iii) ambulanceflyvninger iv) militære flyvninger v) brandslukningsflyvninger vi) flyvninger forud for eller efter en humanitær flyvning, en ambulanceflyvning eller en brandslukningsflyvning, forudsat at de pågældende flyvninger blev foretaget med samme luftfartøj og var 7 nødvendige for at udføre de dermed forbundne humanitære, medicinske eller brandslukningsmæssige aktiviteter eller for at omplacere luftfartøjet efter disse aktiviteter med henblik på dets næste aktivitet. Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse. Denne aktivitet omfatter ikke: a) flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at transportere en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer og ministre fra et tredjeland på officiel tjenesterejse, når dette formål fremgår af en relevant statusindikator i flyveplanen b) militære flyvninger, der udføres af militærfly, og toldmyndighedernes og politiets flyvninger c) eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger, der er godkendt af den relevante kompetente myndighed d) flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til Chicagokonventionen e) flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding f) træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet g) flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning eller med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret h) flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5.700 kg i) flyvninger, der udføres inden for rammerne af forpligtelser til offentlig tjeneste, som i henhold til forordning (EØF) nr. 2408/92 pålægges ruter i regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 299, stk. 2, i traktaten, eller på ruter, hvor den udbudte kapacitet ikke overstiger 50.000 sæder pr. år j) flyvninger, som, hvis det ikke var for dette punkt, ville falde ind under denne aktivitet, og som foretages af en erhvervsmæssig lufttransportoperatør, der enten: — i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder foretager under 243 flyvninger pr. periode, eller — foretager flyvninger med samlede årlige emissioner på under 10.000 tons. Flyvninger, som er omhandlet i litra l) og m), eller som udføres udelukkende med det formål at transportere en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre fra en medlemsstat på officiel tjenesterejse, kan ikke undtages i henhold til dette litra. k) fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2030 flyvninger, som, hvis det ikke var for dette litra, ville falde under denne aktivitet, og som udføres af en ikkekommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1.000 t pr. år (herunder emissioner fra flyvninger omhandlet i litra l) og m)) l) flyvninger fra flyvepladser beliggende i Schweiz til flyvepladser beliggende i EØS m) flyvninger fra flyvepladser beliggende i Det Forenede Kongerige til flyvepladser beliggende i EØS. | Kuldioxid (CO2) |
Afgrænsning af afgiftspligtige flyvninger efter emissionsafgiftsloven:
For flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, skal der alene betales emissionsafgift, hvor flyvningen begynder og slutter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. indenrigsluftfart. Med afgiftspligtige indenrigsluftfart forstås således flyvninger, hvor flyvningen begynder og slutter inden for lovens geografiske anvendelsesområde.
Ved indenrigsflyvning forstås desuden ikke flyvninger, der starter eller slutter på Færøerne eller i
Grønland
Se EMAL § 1, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.◄
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed