Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<< >>

E.A.4.8.10.6 Udveksling af oplysninger

Efter ITL § 24 kan Energistyrelsen og Skattestyrelsen udveksle oplysninger med hinanden, som er nødvendige for at udføre opgaven med administration og kontrol af indtægtsloftet.

FVL § 28, stk. 2, indeholder regler om videregivelse af oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen omhandler oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er personoplysninger, fx oplysninger om juridiske personer. Efter bestemmelsen må fortrolige oplysninger kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller hvis det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Behandling, herunder videregivelse, af almindelige personoplysninger kan ske, hvis behandlingen opfylder mindst én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f. En behandling vil eksempelvis være lovlig efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e.

Det er derfor i overensstemmelse med lovgivningen, at Energistyrelsen og Skattestyrelsen kan udveksle oplysninger med hinanden, som er af væsentlig betydning for, at myndighederne kan udføre deres opgaver i forhold til administration og kontrol af indtægtsloftet, eller de afgørelser myndighederne skal træffe.

For at sikre et klart retsgrundlag er adgangen til at udveksle oplysninger mellem Energistyrelsen og Skattestyrelsen alligevel særskilt lovfæstet i indtægtsloftsloven, så det tydeligt fremgår af loven, at myndighederne kan udveksle oplysninger med hinanden, som er nødvendige for udførelsen af opgaven med administration og kontrol af indtægtsloftet.

Dette kan fx være oplysninger om antallet af virksomheder, som vurderes omfattet af ordningen, og oplysninger vedrørende de enkelte produktionsanlæg, herunder anlæggets producerede mængder elektricitet. Det kan også være oplysninger om, hvilke producenter der har foretaget angivelse til Skattestyrelsen, herunder om hvilke anlæg producenterne i angivelsen har anført er omfattet af ordningen, med henblik på, at Energistyrelsen kan kontrollere, om de oplysninger, som virksomhederne har angivet, er korrekte.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.