E.A.4.6.4.2 Forbrug af varme og energiprodukter
Indhold
Dette afsnit handler om en række processer, hvor der alligevel kan opnås godtgørelse for afgiften af varme og energiprodukter, der anvendes som procesenergi i forbindelse med fremstilling af varer, uanset om disse processer også bidrager til opvarmning af rum.
Afsnittet indeholder:
- Vask og forarbejdning mv. af varer udsat for temperaturstigning på mindst 10° C
- Lokaler opvarmet til mindst 45° C, malekabiner, lokaler til lagring af oste, spegepølser, tørring af træ og lukkede procesrum
- Proceslisten, opvarmning af staldbygninger, cirkulation af rengøringsvæsker og rengøring mv. af slagterier
- Rengøring og genbrugsemballage samt vask mv. af tekstiler
- Rumvarme i jernstøberier
- Hærdning af glasfiberemner
- Opvarmning ved opførelse og renovering af bygninger
- Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug)
- Hotellers og lignende virksomheders indkvarteringsydelser samt campingenheder
- Støttebrændsel i affaldsforbrændingsanlæg mv.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Vask og forarbejdning mv. af varer udsat for temperaturstigning på mindst 10° C
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C (gælder ikke elafgiftsloven) såsom
- opvarmning
- kogning
- ristning
- destillation
- sterilisation
- pasteurisering
- dampning
- tørring
- inddampning
- fordampning
- kondensering
i særlige anlæg, selv om disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler mv.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 1, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, for så vidt angår varer, der vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg. Se også afsnit E.A.4.6.10 Overskudsvarme om overskudsvarme.
Lokaler opvarmet til mindst 45° C, malekabiner, lokaler til lagring af oste, spegepølser, tørring af træ og lukkede procesrum
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til at skulle afsættes, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom
- opvarmning
- kogning
- ristning
- destillation
- sterilisation
- pasteurisering
- dampning
- tørring
- inddampning
- fordampning
- kondensering
i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet.
Afgiften godtgøres, selv om opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 2, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 4. Se også afsnit E.A.4.6.10 Overskudsvarme om overskudsvarme.
Proceslisten, opvarmning af staldbygninger, cirkulation af rengøringsvæsker og rengøring mv. af slagterier
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer i de anvendelser, som er nævnt i proceslisten (bilag 1 til CO2AL). Der ydes også godtgørelse af varme og varer, der er anvendt til
- rumopvarmning og varmt brugsvand i staldbygninger
- varmt brugsvand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW
- slagteriers forbrug af varmt brugsvand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt brugsvand i tilstødende produktionslokaler, hvis der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.
Godtgørelsen for varme og varer anvendt i staldbygninger omfatter også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen.
Det er dog en forudsætning for godtgørelsen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lignende er ikke omfattet af godtgørelsen.
Det er aktiviteter indenfor det primære jordbrug, der omfattes af bestemmelsen ifølge bemærkningerne til lov nr. 963 af 20. december 1999, der omtaler det primære jordbrugs energiforbrug til opvarmning af stalde samt energiforbrug i små kontorer eller andre mindre lokaler og gangarealer i staldbygninger. Se SKM2009.265.VLR.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 3, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, jf. stk. 4. Se også afsnit E.A.4.6.10 Overskudsvarme om overskudsvarme.
Rengøring og genbrugsemballage samt vask mv. af tekstiler
Der ydes godtgørelse af afgiften på af varme og varer, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der bruges ved transport eller salg af varer, og af afgiften på varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed.
For genbrugsemballage gælder dette også selv om op til 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 5, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 5, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 5, jf. stk. 4.
Endvidere finder GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4, tilsvarende anvendelse. Se punkt 8 nedenfor.
Rumvarme i jernstøberier
Der ydes godtgørelse af afgiften af varme og varer, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, som er omfattet af nr. 30 i proceslisten, og hvor det flydende metal anvendes (udstøbes).
I tilfælde hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.
Det er en forudsætning for opnåelse af godtgørelse, at der smeltes mindst 10 ton jern og stål om dagen.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 6, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 6, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 6, jf. stk. 4.
Hærdning af glasfiberemner
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der hærdes emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum.
Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller forskellige naturfibre samt af plastskum.
Det er en betingelse for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af varer af armeret hærdeplast, fx skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i fremstillingen af andre produkter lejlighedsvis har en produktion af armeret hærdeplast.
Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 7, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 7, jf. stk. 4.
Opvarmning ved opførelse og renovering af bygninger
For så vidt angår energiafgift af brændsler ydes der godtgørelse af afgiften på varer og varme, der udelukkende forbruges til
- udtørring af bygningsmaterialer eller
- opretholdelse af den for byggearbejdet nødvendige temperatur
under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger. Lovbestemmelserne om godtgørelse (proceslempelse) for byggeri rummer disse to lempelser, jf. ovenstående opdeling af bestemmelserne i lempelse A og lempelse B.
Hvad forstås der ved udtrykket bygninger (vedrører nævnte lempelser A og B)?
Ved en bygning skal der forstås en naturligt afgrænset sektion af bygningen i forbindelse med byggearbejdets organisering og udførelse. Det kunne fx være en etage ved kontorbyggeri eller en separat opgang med lejligheder ved boligbyggeri. Ved mindre bygninger, som fx parcelhuse, vil der dog kun være tale om én bygning og ingen sektion
Hvad indebærer betingelsen om, at rumvarmen udelukkende skal forbruges til byggeaktiviteten (vedrører nævnte lempelser A og B)?
Betingelsen om, at rumvarmen udelukkende skal forbruges til byggeaktiviteten betyder, at rumvarmen er nødvendig for at producere bygningen. Det antages normalt at være tilfældet, når der anvendes energi til rumvarme i forbindelse med en igangværende byggeaktivitet, selvom rumvarmen måtte sikre en komforttemperatur i rum.
Hvad forstås der ved udtørring af bygningsmaterialer under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger (vedrører nævnte lempelse A)?
Udtrykket udtørring af bygningsmaterialer kan alene omfatte udtørring af vægge og etageadskillelser ned til et fugtniveau, hvor eventuel overskydende byggefugt kan tolereres.
Det er en forudsætning, at udtørringen finder sted i byggeperioden. Rækkevidden af udtrykket "byggeperioden" i forhold til periodens afslutning er fastlagt nedenfor.
Hvad forstås der ved opretholdelse af den for byggearbejdet nødvendige temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger (vedrører nævnte lempelse B)?
Ved udtrykket "den for byggearbejdet nødvendige temperatur" skal forstås den faktiske temperatur i den pågældende bygning fra byggeriets begyndelse og indtil tidspunktet, hvor det almindelige byggearbejde er afsluttet.
Det almindelig byggearbejde forudsætter, at der er beskæftigede, som arbejder på opførelsen eller renoveringen af en bygning. Det almindelige byggearbejde kan omfatte:
- Støbning af beton m.v.
- Montering af isolering og gipsvægge
- Spartel og malerarbejde m.v. og
- Montering af gulve, el-arbejde m.v.
- Commissioning, dvs. test af byggeriet
- Slutarbejde
Byggearbejdet skal ligge inden for rammerne af en sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.
Det almindelige byggearbejde omfatter ikke udbedring af mangler og lignende arbejde, der under normale forhold ville kunne foretages efter bygningens ibrugtagning.
Udtrykket "opretholdelse den for byggearbejdet nødvendige temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger" omfatter ikke opvarmning, som ligger efter tidspunktet for ophøret af det almindelige byggearbejde, herunder eventuel opvarmning af en færdig bygning op til afleveringen. I sådanne situationer går opvarmningen til vedligeholdelse af bygningen og er sammenlignelig med rumopvarmning af fx afleverede og ikke-ibrugtagne bygninger, hvor der er behov for rumvarme for fx at modvirke skimmelsvamp. For sådan rumvarme i færdige bygninger kan ikke ydes godtgørelse.
Ved udtrykket "byggeperioden" med hensyn til periodens afslutning, skal forstås tidspunktet, hvor det almindelige byggearbejde afsluttes.
Generelt kan der ydes godtgørelse vedrørende byggeri for energi til byggeaktiviteter på visse betingelser.
Hvis der på basis af ovenstående beskrivelse af reglerne kan svares "Ja" til spørgsmålene, som er vist i dette skema, kan der eventuelt ydes godtgørelse for byggevirksomhedens rumvarmeforbrug:
| Godtgørelse for byggeri, spørgsmål vedrørende rumvarmeforbrug
| Godtgørelse kræver, at der |
| Er der tale om en bygning svarende til, hvad der som nævnt skal forstås ved udtrykket bygninger? | Ja |
| Opfyldes betingelsen om, at rumvarmen udelukkende skal forbruges til byggeaktiviteten? | Ja |
| Tjener rumvarmen til udtørring af vægge/etageadskillelser eller til opretholdelse af den for byggearbejdet nødvendige temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger? | Ja |
Det bemærkes, at der kan være yderligere betingelser, herunder betingelser om korrekte opgørelser af energi, som skal være opfyldt, før der kan ydes afgiftsgodtgørelse for rumvarmeforbruget.
Der kan ikke ydes godtgørelse af energiafgift på brændsler for varmt vand, herunder varmt brugsvand til almindelig rengøring, i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 8, KULAL § 8, stk. 4, nr. 8, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 8.
Bemærk
I det ovenstående er Den juridiske vejlednings beskrivelse af reglerne om godtgørelse for byggeri præciseret på baggrund af SKM2021.699.SKTST. Reglerne omfatter kun brændsler og varme fra brændsler.
Tilsvarende regler om godtgørelse af afgift på elektricitet var gældende før 2021. Præciseringen omfatter også de tidligere regler for elektricitet i forbindelse med byggeri. Disse regler er sidst beskrevet i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit E.A.4.6.4.2 Forbrug af varme og energiprodukter.
Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg, der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug)
Der ydes godtgørelse af en forholdsmæssig del af afgiften på brændsler, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der ville være godtgørelsesberettiget, hvis det var fremstillet på et selvstændigt anlæg som
- ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance
- kuldeleverance
- rumvarme og varmt vand
når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres.
Den godtgørelsesberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de godtgørelsesberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde.
På anlæg, hvor
- fremløbstemperaturen er over 90° C
- den ikke godtgørelsesberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling
- den ikke godtgørelsesberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt
kan virksomheden vælge at opgøre andelen, der anvendes i ikke godtgørelsesberettigede anlæg, efter ovenstående metode eller at opgøre forbruget til ikke godtgørelsesberettigede formål direkte.
Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke godtgørelsesberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler. Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, og MINAL § 9, stk. 2.
Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct.
Den resterende mængde brændsel henregnes til den godtgørelsesberettigede del.
Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4.
Se også
Se også afsnit E.A.4.6.13 Fordeling og måling af energiforbrug om fordeling og måling af energiforbrug.
Hotellers og lignende virksomheders indkvarteringsydelser samt campingenheder
Med lov nr. 1797 af 28. december 2023 er der indført nye regler om afgiftsgodtgørelse for visse indkvarteringsydelser i gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven. Tidligere har de pågældende indkvarteringsydelser været udelukket fra godtgørelse efter lovenes regler for rumvarme mv.
De nye regler om godtgørelse af energiafgifter på brændsler gælder fra og med den 1. januar 2024.
Der kan ydes godtgørelse af afgiften af varme og varer, som anvendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned. Reglerne herom vedrører hoteller og lignende momsregistrerede virksomheder.
Der kan også ydes godtgørelse for indkvarteringsydelser i campingenheder. Reglerne herom vedrører momsregistrerede campingpladser.
Udlejning af fx værelser, lejligheder, huse, sommerhuse eller lignende, som ikke er momsregistreret, dvs. at udlejningen ikke er momspligtig efter momsloven, er ikke omfattet af muligheden for afgiftsgodtgørelse for indkvarteringsydelser.
Det er i alle tilfælde en betingelse for godtgørelse, at der ikke sker særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand i forbindelse med de pågældende indkvarteringsydelser.
Som udgangspunkt er det også en betingelse for godtgørelse, at energi forbrugt i en indkvarteringsydelse er opgjort på basis af energimålinger. Det indbefatter, at måleresultaterne skal kunne dokumenteres af virksomheden.
Hoteller og lignede virksomheder har under visse betingelser mulighed for at foretage en skematisk opgørelse af energiforbruget til indkvarteringsydelser. Hvor der er mulighed for at vælge mellem forskellige opgørelsesmetoder for godtgørelse, skal virksomheden vælge opgørelsesmetode for et helt kalenderår.
Se også afsnit E.A.4.6.1.6 Godtgørelse af CO2-afgift og E.4.6.1.7, der vedrører momsregistrerede virksomheders mulighed for at opnå godtgørelse af CO2-afgift af kvoteomfattede energileverancer udefra til procesformål i en modtagende virksomhed, som fx kan være et hotel.
For elektricitet gælder der er et separat regelsæt om godtgørelse af elafgift for momsregistrerede virksomheder.
Særligt om campingenheder
Godtgørelsesmuligheden gælder ved opvarmning mv. af campingenheder, herunder f.eks. campingvogne, campingbiler, autocampere, mobilehomes, campinghytter, telte og trætophytter. Disse enheder er fritstående.
Der er tale om medbragte campingvogne mv. og køretøjer, som tilsvarende er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Mineralolieprodukter m.v., der anvendes som motorbrændstof, som udlejer forsyner en lejers køretøj med, er ikke omfattet af godtgørelsesmuligheden.
Reglerne vedrører momsregistrerede campingpladser. Campingpladser mv. er defineret i bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser.
Det er en betingelse for godtgørelsen, at varmen eller kulden, som indgår beregninger af godtgørelsen, er målt, herunder eventuelt af leverandøren.
Der kan ske forholdsmæssig opgørelse af en godtgørelsesberettiget andel, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Til det formål anvendes de regler, herunder målerregler, som er beskrevet i afsnittet foran om: Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg, der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug).
Denne forholdsmæssigt opgjorte godtgørelsesberettigede andel multipliceres med 1,2, hvorved afgiftsgodtgørelsen øges. Der skal dog i alle tilfælde betales minimumsafgift/procesafgift af det godtgørelsesberettigede energiforbrug, jf. GASAL § 10 a, KULAL § 8 a og MINAL § 11.
Særligt om hotellers og lignende virksomheders indkvarteringsydelser
Godtgørelsesmuligheden omfatter energiforbrug til aktiviteter, som omfatter udlejning inden for hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende opgaver.
Godtgørelsesmuligheden omfatter afgiftspligtigt energiforbrug, der har direkte tilknytning til indkvarteringsydelsen. Fx omfattes forbrug til opvarmning eller komfortkøling, herunder til varmt vand i de enkelte værelser, campinghytter m.v. En omfattet indkvarteringsydelse skal indgå i udførelsen af erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. et hotel eller et vandrehjem.
Hvis badeværelsesfaciliteter er en integreret del af indkvarteringsydelsen, vil de dermed også være omfattet af godtgørelsesmuligheden. Badeværelsesfaciliteter skal være direkte forbundet med indkvarteringsydelsen for at være en integreret del af indkvarteringsydelsen. Badeværelser, som ikke kan tilgås direkte fra værelserne, men som eksklusivt er forbeholdt brugere af værelser uden eget bad, medregnes til det godtgørelsesberettigede areal.
Afgiftspligtig varme og varer anvendt til opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand i fx et vandrehjems sovesale vil være omfattet af godtgørelsesmuligheden. Badeværelsesfaciliteter vil også være omfattet af godtgørelsesmuligheden, i det omfang sovesalens gæster kan tilgå badeværelsesfaciliteterne direkte fra sovesalen.
Indkvarteringsydelsen skal for at blive omfattet være udlejningsklar. Indkvarteringsydelsen vil dermed skulle kunne indgå i virksomhedens løbende drift og være i en stand, som tillader, at indkvarteringsydelsen kan tages i brug af gæster. Virksomheder, som ikke er i drift, eller som har indkvarteringsydelser, der ikke er udlejningsklare, vil dermed i den forbindelse ikke have adgang til denne afgiftsgodtgørelse. En virksomhed eller indkvarteringsydelse betragtes ikke som i drift eller udlejningsklar under fx sæsonbetinget nedlukning, virksomhedsopstart eller -afvikling og istandsættelse. Indkvarteringsydelser, som ikke indgår i virksomhedens drift, eller som ikke er udlejningsklare, vil være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af afgift, som gælder for øvrige momsregistrerede virksomheder.
I det tilfælde, at fx fem af et hotels værelser er under istandsættelse, vil disse værelser ikke være en godtgørelsesberettiget indkvarteringsydelse, eftersom værelserne ikke er udlejningsklare. Opgørelsen foretages for en afgiftsperiode ad gangen.
Mindre løbende vedligeholdelse, som ikke eller kun meget kortvarigt har betydning for om værelset kan udlejes, medfører ikke, at værelset anses for under istandsættelse. Det kan f.eks. være et defekt brusehoved eller et stoppet afløb.
Godtgørelsesmuligheden omfatter ikke arealer, der ikke betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Sådanne arealer omfatter f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer, reception, fællesarealer, køkkener, vaskerum, opbevaringsrum, parkeringskældre m.v. Disse arealer vil dermed forsat være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af afgift af, som gælder for øvrige momsregistrerede virksomheder.
Godtgørelsesmuligheden omfatter heller ikke afgiftspligtig varme og varer, som anvendes i forbindelse med accessoriske ydelser, der tilbydes i forbindelse med præstering af indkvarteringsydelsen, som f.eks. bespisning, træningscenter, spafaciliteter, svømmehal, biograf, konferencecenter m.v. Sådanne ydelser vil dermed fortsat være omfattet af de almindelige regler for afgiftsgodtgørelse, som gælder for øvrige momsregistrerede virksomheder.
Opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der anvendes i restauranten og de tilhørende køkkenfaciliteter til hotellets gæster eller bespisende gæster, vil ikke være en del af indkvarteringsydelsen, da der er tale om en accessorisk ydelse.
Udlejning af et hotels konferencecenter betragtes heller ikke som en del af indkvarteringsydelsen, selvom konferencecenteret kan udlejes sammen med et antal af hotellets værelser, da et konferencecenter betragtes, som en accessorisk ydelse.
Forholdsmæssig opgørelse af godtgørelse for hoteller og lignende virksomheder (blandet forbrug)
Energiforbruget i hoteller og lignende virksomheder vedrører typisk både værelser med mulighed for godtgørelse og udenomsarealer mv. uden ret til godtgørelse (blandet forbrug).
Der kan ske forholdsmæssig opgørelse af en godtgørelsesberettiget andel for værelser i overensstemmelse med de målerregler, som er beskrevet i afsnittet foran om: Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg, der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug).
Denne forholdsmæssigt opgjorte godtgørelsesberettigede andel multipliceres med 1,2, hvorved afgiftsgodtgørelsen øges. Der skal dog i alle tilfælde betales minimumsafgift/procesafgift af det godtgørelsesberettigede energiforbrug, jf. GASAL § 10 a, KULAL § 8 a og MINAL § 11 a.
Undtagelse med skematisk forholdsmæssig opgørelse eventuelt med visse energimålinger for hoteller og lignende virksomheder
I stedet for ovennævnte forholdsmæssige opgørelse af energiforbruget kan hoteller og lignende virksomheder vælge for hver lokalitet at anvende en mere skematisk forholdsmæssig opgørelse for deres indkvarteringsydelser.
Virksomhederne kan vælge, at beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold. Den skematiske fordelingsregel er baseret på opmåling af dette areal.
Arealet, som gæsten egenhændigt kan råde over, multipliceres med 1,2, hvorved godtgørelsen øges.
Den herved fremkomne arealmæssige fordelingsnøgle anvendes ved opgørelse af den andel af virksomhedens afgiftspligtige energi ifølge fakturaer, som er godtgørelsesberettiget. Ved beregningen af andelen kan der eventuelt være visse energimængder, som skal holdes uden virksomhedens afgiftspligtige energi ifølge fakturaer, se omtalen heraf nedenfor. På grundlag af denne energi-opgørelse kan selve afgiftsgodtgørelsen opgøres.
Den skematiske fordelingsregel muliggør, at hotelvirksomheder og lignende virksomheder, der ikke ved måling fordeler deres forbrug til rumvarme m.v. mellem rumvarme m.v. anvendt til udlejningsarealer omfattet af godtgørelsen og rumvarme mv. for virksomhedens øvrige arealer, vil kunne opgøre godtgørelsen med udgangspunkt i den kvadratmeter-andel af virksomhedens samlede kvadratmeter-areal, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold.
Ved anvendelsen af den skematiske regel skal virksomheden opgøre arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold. Ved opgørelsen af antallet af kvadratmeter af indkvarteringsydelse tages der udgangspunkt i indkvarteringsydelsens gulvareal, dvs. arealet inden for væggene. Ved anvendelsen af den skematiske regel er det uden betydning, om arealet er opvarmet eller ej.
Virksomhedens samlede areal opgøres som arealet angivet i Bygnings- og Boligregistret (herefter BBR). En opvarmet parkeringskælder skal medregnes ved opgørelsen af afgiften, mens en ikke opvarmet parkeringskælder ikke skal medregnes.
Der er som nævnt forskellige energimængder, som ikke må indgå ved opgørelsen af godtgørelse, men før dette forhold uddybes, skal der gives et beregningseksempel helt uden disse energimængder:
Beregningseksempel for 2024 (kvadratmeter-fordelingsnøgle):
Et hotel med konferencelokaler har et samlet areal på i alt 1.000 kvadratmeter. Heri indgår et areal på 500 kvadratmeter, som hotelgæsterne kan råde egenhændigt over under deres ophold (hotelværelser). Virksomheden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud af huset. Der forekommer heller ikke opvarmede bassiner og lignende.
Ovennævnte 500 kvadratmeter ganges med 1,2, hvilket givet et areal på 600 kvadratmeter, som er godtgørelsesberettiget.
Det godtgørelsesberettigende areal udgør dermed 600/1.000 eller 60 pct. af det samlede areal på 1.000 kvadratmeter.
Det indebærer, at hotellet kan anvende en kvadratmeter-fordelingsnøgle på 60 pct. Det svarer til, at hotellet i dette tilfælde kan få godtgjort 60 pct. af energiafgiften ifølge fakturaer til hotellet reduceret med procesafgiften.
Ifølge fakturaerne udgør den årlige energiafgift 26.000 kr. 60 pct. heraf udgør 15.600 kr. Dette beløb er dog ikke fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der fortsat skal betales procesafgift. Procesafgiften er i 2024 9,3 kr. pr. GJ (en energienhed), hvilket svarer til 13,53 pct. 15.600 kr. fratrukket 13,53 pct. er 13.489 kr. Den godtgørelsesberettigede afgift udgør således 13.489 kr.
Uanset kvadratmeter-fordelingsnøglen i visse tilfælde måtte overstige 1, fordi der ganges med 1,2, skal beregningen foretages, så der stadig betales minimumsafgift/procesafgift af det godtgørelsesberettigede forbrug, der således ikke kan overstige det samlede forbrug, jf.GASAL § 10 a, KULAL § 8 a og MINAL § 11 a.
For så vidt angår afgiftspligtige brændsler er det energiafgifterne efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, som kan godtgøres efter reglerne for hoteller og lignende.
Selvom den arealmæssige fordelingsnøgle anvendes uændret ved opgørelse af den andel af virksomhedens afgiftspligtige energi ifølge fakturaer, som er godtgørelsesberettiget, er der tre forhold, som skal holdes uden for opgørelsen af godtgørelse. Det er nærmere beskrevet nedenfor.
Fradrag i den samlede afgiftspligtige energi ifølge fakturaer ved brug af kvadratmeter-fordeling
For det første skal den samlede afgiftspligtige energi ifølge fakturaer fradrages andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget. Det kunne fx være andet godtgørelsesberettiget energiforbrug til proces i en restaurant i et hotel. Mængden af dette andet energiforbrug kendes allerede fra opgørelsen af godtgørelsen for det.
For det andet skal der ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel ikke medregnes varme til opvarmning af vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3 kubikmeter vand, og som er placeret udenfor arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold, dvs. udenfor hotelværelset. Denne varme giver ikke ret til godtgørelse efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven eller mineralolieafgiftsloven. Der skal foretages en særlig en opgørelse vedrørende denne varme. På baggrund af denne opgørelse foretages et fradrag i den samlede afgiftspligtige energi ifølge fakturaer.
For det tredje skal der ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel ikke medregnes varme eller kulde, som leveres fra virksomheden. Denne varme eller kulde giver ikke ret til godtgørelse efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven eller mineralolieafgiftsloven. Der skal foretages en særlig en opgørelse vedrørende denne varme. På baggrund af denne opgørelse beregnes et fradrag i den samlede afgiftspligtige energi ifølge fakturaer.
For så vidt angår "bassiner" og "energi ud af huset", dvs. de to sidstnævnte forhold, skal der foretages separate opgørelser for rumvarme, kulde og varmt vand, som virksomheden selv har fremstillet på basis af brændsler. Opgørelserne kræver energimålinger.
Der skal også foretages en separat opgørelse for rumvarme, kulde og varmt vand, som virksomheden har fået leveret udefra. Opgørelserne kræver energimålinger.
I princippet kan der forekomme fire opgørelser, jf. dette skema:
| Fire separate opgørelser med energimålinger | Energien til formålet kommer fra egen energifremstilling | Energien til formålet kommer fra energi, som er leveret udefra |
| "Bassiner" - formål | Opgørelse 1 | Opgørelse 3 |
| "Energi ud af huset" - formål | Opgørelse 2 | Opgørelse 4 |
Ved ingen af de fire opgørelser i skemaet er energi fra virksomhedens egen fremstilling blevet blandet sammen med energi, som er blevet leveret udefra.
Ved hver opgørelse foretages beregning af forholdet mellem den mængde energi (i energienheden GJ), som forbruges til det pågældende ikke-godtgørelsesberettigede formål, og energiindholdet (GJ) i den samlede mængde rumvarme, kulde og varmt vand (GJ). Energi (GJ) til andre godtgørelsesberettigede formål skal i alle tilfælde holdes udenfor.
Alle de forskellige energimængder (GJ) skal være målt til brug for beregningen. Fx vil det ved ovennævnte opgørelse 1 være nødvendigt at måle det samlede varmeoutput (GJ) fra varmeanlæggets kedel og varmen (GJ) nær udløbet til bassinet.
Herefter er der beregnet en procentandel efter hver af de fire opgørelsesmetoder svarende til de procentandele af den samlede afgiftspligtige energi ifølge fakturaer, som skal fradrages.
Med det som udgangspunkt kan det krævede fradrag i den samlede afgiftspligtige energi ifølge fakturaer opgøres og foretages.
Beregningseksempel:
Et hotel med konferencelokaler har efter en opgørelse på basis af målinger beregnet, at opvarmningen af varmt vand (GJ) i spaafdelingen udgør 10 pct. af det samlede målte energiforbrug (GJ) anvendt til rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Det godtgørelsesberettigede areal udgør 60 pct. Virksomheden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud af huset. Herefter beregnes den tilbagebetalingsberettigede energiafgift på følgende måde:
Ifølge fakturaerne udgør den årlige rumvarmeafgift 29.394 kr. 10 pct. heraf kan henregnes til opvarmning af varmt vand i forbindelse med spafaciliteter. Efter en korrektion herfor i den årlige rumvarmeafgift udgør den årlige rumvarmeafgift 26.454 kr. 60 pct. heraf udgør 15.873 kr. Dette beløb er ikke fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der skal betales procesafgift, der i 2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ svarende til 13,53 pct. 15.873 kr. fratrukket 13,53 pct. er 13.725 kr. Den tilbagebetalingsberettigede afgift er 13.725 kr.
Valg af opgørelsesmetode
Ved valg opgørelse af godtgørelse med udgangspunkt i en fordeling af kvadratmeter skal virksomheden anvende denne opgørelsesmetode på samme tid efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Endvidere skal opgørelsesmetoden vælges for et helt kalenderår ad gangen.
Lovgrundlag
Bestemmelserne fremgår af GASAL § 10, stk. 5, nr. 9, KULAL § 8, stk. 4, nr. 9, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 9.
►Bemærk, at procesafgiften og CO2-afgiften er ændret ved lov nr. 683 af 11. juni 2024 med virkning fra den 1. januar 2025. Se nærmere herom afsnit E.A.4.6.1.7 Opgørelse af godtgørelse.◄
Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister ved lempelse af hotellers og lignende virksomheders afgift for rumvarme
Lempelsen af afgiften for forbrug af fossile brændsler for hotellers og lignende virksomheders rumvarme m.v. er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister.
Idet ordningen udgør statsstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 578 af 28. maj 2024 om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte på skatteområdet, er ordningen omfattet af reglerne i EU-Forordningen nr. 651/2014 af 17. juni 2014 (gruppefritagelsesforordningen) senest ændring ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023. Det betyder, at der er betingelser som til hver en tid skal være opfyldt, for at man er berettiget til at modtage statsstøtte, fx gælder der et forbud mod, at kriseramte virksomheder benytter støtteordninger, som er omfattet af retningslinjerne. Se også afsnit E.A.1.9 om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister.
Støttemodtager under denne ordning er virksomheder, som udnytter lempelsen for hoteller og lignende virksomheders afgift for rumvarme. Statsstøttebeløbet udgøres af værdien af lempelsen, dvs. den opnåede godtgørelse for rumvarme mv.
Hvis en omfattet virksomhed i 2024 har anvendt 1.000 Nm3 naturgas til opvarmning af hotelværelser, udgør den fulde afgift heraf 2.726 kr. (1.000 Nm3*272,6 øre/Nm3), hvoraf der kan opnås godtgørelse af det fulde beløb bortset fra 13,53 pct., svarende til 368,83 kr. Dvs. støtten udgør 2.357,17 kr. (2.726 kr. - 368,83 kr.)
Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte i bundfradrag, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, hvis støttebeløbet i den enkelte ordning udgør 100.000 euro eller derover i et kalenderår. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til Skatteforvaltningen.
Der er fastsat regler på området i bekendtgørelse nr. 578 af 28. maj 2024.
Se også afsnit E.A.1.9 om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister.
Støttebrændsel i affaldsforbrændingsanlæg mv.
Uanset hovedreglen kan der altid ydes godtgørelse for forbruget af afgiftspligtige brændsler og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi stammer fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet.
Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i KULAL § 7, stk. 1, eller MINAL § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold.
Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, er det de værdier, der fremgår af KULAL § 7, stk. 1, eller af MINAL § 9, stk. 2, som skal anvendes.
Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, regnes med, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de værdier, der fremgår af KULAL § 7, stk. 1, eller af MINAL § 9, stk. 2.
Se også SKM2019.27.ØLR og j.nr. 09-0219064 i afgørelsesdatabasen, vedrørende støttebrændere ved opstart og nedlukning.
Lovgrundlag
Bestemmelsen fremgår af GASAL § 10, stk. 13, jf. stk. 4, KULAL § 8, stk. 13, jf. stk. 3, og MINAL § 11, stk. 4 og 14.
Bestemmelsen indebærer følgende:
- Den nyttiggjorte mængde varme skal måles
- Ved brug af standardvirkningsgraden på 0,7 beregnes et teoretisk bruttoenergiforbrug
- Der indføres et loft over afgiftsbetalingen svarende til det afgiftspligtige brændsels andel af den indfyrede energi
- Energiindholdet i affald opgøres detaljeret af virksomheden, eller ved anvendelse af en standard på 9,4 MJ/kg. Affald med et energiindhold på under 9,4 MJ/kg sættes dog til 0 MJ/kg, hvis der anvendes standardberegning for energiindholdet i affaldet.
Eksempel
| Nyttiggjort varme | 700 GJ |
| Teoretisk bruttoenergiforbrug (700/0,7) = | 1000 GJ |
| Indfyret affald | 1000 GJ |
| Indfyret olie | 1000 GJ |
| Beregnet mængde (1000/2000 x 700/0,7) = | 500 GJ |
| Forskel (1000-500) GJ = | 500 GJ |
| Godtgørelsesberettiget mængde i liter:(500 GJ/35,9) = | 13.928 l |
Der kan i det pågældende tilfælde opnås afgiftsgodtgørelse for halvdelen af olieforbruget.
Bestemmelserne i KULAL § 8, stk. 13, og GASAL § 10, stk. 14, er parallelle med de tilsvarende bestemmelser i mineralolieafgiftsloven.
Bestemmelsen retter sig til virksomheder, der udover afgiftspligtige varer, fx olie eller naturgas, også anvender et ikke-afgiftspligtigt brændsel, som fx affald som brændsel ved varmefremstilling. Omfattet er fx dermed affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme, og som anvender afgiftspligtigt støttebrændsel ved forbrændingen/varmefremstillingen.
Skattestyrelsen har med SKM2007.607.SKAT præciseret retstilstanden for affaldsforbrændingsvirksomheder, der bruger olie som støttebrændsel. Præciseringen tager udgangspunkt i en model, hvor affaldet og støttebrændslet afbrændes i den samme kedel, hvor der fremstilles damp, som anvendes til produktion af elektricitet. Affaldsforbrændingsvirksomheden leverer endvidere varme til et varmeforsyningsselskab og forbruger varme til intern rumopvarmning.
Præcisering af retstilstanden
Forbrug af olie som støttebrændsel i affaldsforbrændingsvirksomheder, der leverer varme, er omfattet af MINAL § 11, stk. 4 og 14.
Ved opgørelsen af olieforbruget efter MINAL § 11, stk. 14, medregnes også olie, der er anvendt ved opstart af kedler til affaldsforbrænding.
Virksomheden skal måle forbruget af olie til nævnte formål.
Forbrug af olie i andre fyringsanlæg end i affaldsforbrændingsanlægget, fx i spidslastkedler, må ikke medregnes ved opgørelsen efter MINAL § 11, stk. 14.
Affaldsforbrændingsvirksomheder, som fremstiller elektricitet, skal først opgøre forbruget af afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille elektricitet og varme. Fordelingen af brændslet mellem el- og varmefremstilling sker efter reglerne i MINAL § 9, stk. 2. Forbruget af afgiftspligtige brændsler til fremstilling af elektricitet, der er fritaget for afgift efter MINAL § 9, stk. 2, må ikke indgå i opgørelsen efter MINAL § 11, stk. 14.
Dernæst opgøres forbruget af afgiftspligtige brændsler, som virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse for efter reglerne i MINAL § 11, stk. 14.
Ved "den leverede mængde varme" i MINAL § 11, stk. 14, forstås den mængde varme, der leveres til varmeforsyningsselskabet/varmeforsyningsnettet, og affaldsforbrændingsvirksomhedens eget forbrug af rumvarme og varmt vand. Den leverede mængde varme måles ab værk.
Opgørelse efter MINAL § 11, stk. 14, følger den periode, som affaldsforbrændingsvirksomheden anvender ved angivelse af tilsvaret efter momsloven.
Reglerne i MINAL § 11, stk. 14, GASAL § 10, stk. 14, og KULAL § 8, stk. 13, kan også anvendes ved afbrænding af andre ikke-afgiftspligtige brændsler end affald.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2007.262.HR | Sagen handlede om godtgørelse af energiafgifter af energiforbrug til opvarmning af biler i forbindelse med rustbeskyttelsesbehandling. Højesterets flertal udtalte, at rustbeskyttelsesmiddel måtte anses for at være en vare, som appellanten afsætter. Det energiforbrug, som selskabet ønskede godtgørelse for, var anvendt til opvarmning af bilerne forud for påføringen af rustbeskyttelsesmidlet. Højesterets flertal fandt, at betingelserne for afgiftsgodtgørelse ikke var opfyldte. Energiforbruget var ikke anvendt til fremstilling/forarbejdning af varen. Energiforbruget var ikke omfattet af MINAL § 11, stk. 5, nr. 1 eller 2, men derimod anvendt til rumvarme omfattet af MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt. | |
| SKM2006.480.HR | Sagen handlede om godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgift af energiforbrug til kaloriferer (varmeblæsere), der var anvendt til optøning af fiske- og fjerkræaffald i forbindelse med produktion af minkfoder. Der opholdt sig kun mennesker i produktionshallen, når affaldet skulle flyttes. Dette arbejde blev foretaget af en person i en opvarmet gaffeltruck. Højesteret udtalte, at MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., omfatter al energi, som anvendes til rumopvarmning, med de undtagelser, som fremgår af bestemmelsen. Højesteret fandt ikke grundlag for en indskrænkende fortolkning. Bestemmelsen kan ikke udvides til at omfattede tilfælde, hvor energianvendelsen udelukkende tjente et procesformål og ikke herudover havde nogen nytteværdi for virksomheden i form af opfyldelse af et komfortbehov eller på anden måde. Højesteret afviste også, at denne forståelse af lovbestemmelsen skulle være i strid med artikel 8, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. Konklusionen blev med henvisning til MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., ingen godtgørelse af afgift. | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2019.27.ØLR | Sagen drejede sig om, hvorvidt virksomheden efter MINAL § 11 var berettiget til delvis godtgørelse af mineralolieafgift af olie forbrugt i støttebrændere ved opstart og nedlukning af et affaldsforbrændingsanlæg. Olieforbruget i støttebrænderne var omfattet af afgiftspligt efter MINAL og virksomheden havde som udgangspunkt krav på tilbagebetaling af afgiften, jf. MINAL § 11, stk. 1. Det afgørende i sagen var, hvorvidt virksomheden alligevel ikke havde krav på tilbagebetaling af afgift, idet der efter MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., ikke ydes tilbagebetaling af afgift af varer der "direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden". Landsskatteretten fandt, at virksomheden var berettiget til delvis godtgørelse af mineralolieafgift, idet Landsskatteretten fandt, at forbruget af olie ikke var anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden. Landsretten fandt derimod, at virksomheden ikke var berettiget til tilbagebetaling af mineralolieafgiften efter MINAL § 11, stk. 1, jf. stk. 4 af olie forbrugt i støttebrændere ved opstart og nedlukning, idet anvendelsen af støttebrændere var en del af anlæggets drift, som var så snævert knyttet til anlæggets produktion af varme bestemt for videresalg, at olien måtte anses for at være omfattet af MINAL § 11, stk. 4. | Skatteministeriet fik ikke medhold i Landsskatteretten, j.nr. 09-0219064 i afgørelsesdatabasen. |
| SKM2011.378.ØLR | Et skibsværft anvendte naturgas til opvarmning af tre malehaller. Inden skibssektionerne blev malet, blev de sandblæst. Efter GASAL § 10, stk. 4, er det hovedreglen, at der ikke ydes godtgørelse for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, bl.a. rumvarme. Undtagelserne fra hovedreglen er nøje opregnet i GASAL § 10, stk. 5, og der er ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende. På baggrund af syns- og skønserklæringen blev det dog lagt til grund, at det reelt ikke var muligt at flytte skibssektionerne efter endt sandblæsning og inden maling. Sandblæsningen blev derfor anset for at være en så integreret og uadskillelig del af den samlede maleproces, at betingelserne for godtgørelse i GASAL § 10, stk. 5, nr. 2, var opfyldte. | |
| SKM2009.265.VLR | Landsretten fandt, at produktion af mus og rotter mv. til brug ved videnskabelige forsøg i virksomhedens bygninger ikke kunne sidestilles med produktion i staldbygninger. Landsskatteretten kunne derfor ikke godkende godtgørelse af mineralolieafgift som anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger. Landsretten henviste til, at da undtagelsesbestemmelserne i MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, er omfattende og detaljerede, var der ikke grundlag for ved udvidet fortolkning eller analogi at nå til et andet resultat. | |
| SKM2002.670.VLR | Landsretten fandt, at begrebet "emballage" i MINAL § 11, stk. 5, nr. 5, efter en naturlig sproglig forståelse ikke omfatter containere, tankcontainere eller tankbiler, der derimod må betegnes som transportenheder. Landsretten henviste endvidere til, at containere heller ikke på andre retsområder i dansk ret eller i EU-retten anses for eller i retlig henseende behandles som emballage. Endvidere lagde landsretten til grund, at containere, tankcontainere eller tankbiler ikke kunne anses for at være i konkurrence med éngangsemballage. Landsretten fandt endvidere, at selskabet ikke var berettiget til tilbagebetaling efter MINAL § 11, stk. 5, nr. 3. Landsretten henviste til, at der ikke, som forudsat i bestemmelsens forarbejder, var en tilknytning mellem rengøring af produktionsanlægget og tankene ved anvendelse af et cirkulationsrengøringssystem. | Landsrettens afgørelse er en stadfæstelse af Landsskatterettens afgørelse i SKM2001.147.LSR |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2016.363.LSR | Et naturgasforbrug, der var medgået til opvarmning af råvarelagre med henblik på temperering af folie, var ikke godtgørelsesberettiget efter gasafgiftsloven, jf. GASAL § 10, stk. 4. Naturgasforbruget kunne ikke anses for omfattet af GASAL § 10, stk. 5, nr. 2, idet der ikke er tale om, at varen ændrede karakter som følge af varmepåvirkningen. SKAT ansås endvidere berettiget til at ændre selskabets afgiftstilsvar ud over den ordinære frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. | |
| SKM2005.27.LSR | Sagen handlede om en køle-/frysevirksomhed, der anvendte strålevarmeanlæg til opvarmning af væggene i fryserummene for at forhindre ødelæggelse som følge af kondens. Landsretten fandt, at en opvarmning af gangene var en uundgåelig konsekvens, og at det egentlige formål med energianvendelsen ikke var opvarmning af rum, samt at det var usikkert at rumtemperaturen på gangene var påvirket af energianvendelsen. Landsretten afviste at betragte anvendelsen som rumvarme efter MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt. Landsretten henførte i stedet forholdet til MINAL § 11, stk. 1. | |
| SKM2004.132.LSR | Landsskatteretten fandt, at et mejeris anvendelse af varmt vand i et særskilt vaskeanlæg til rengøring af hylder og rammer var omfattet af MINAL § 11, stk. 4 og GASAL § 10, stk. 4, da der ikke var tale om et særligt anlæg til rengøring af procesudstyr. Landsskatteretten fandt derimod, at forbruget af varmt vand til rengøring af osteforme i et kombineret rengørings- og forpresseanlæg var omfattet af godtgørelsesbestemmelserne i MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, og GASAL § 10, stk. 5, nr. 3, fordi rengøringen foregik i selve produktionsanlægget. | |
| SKM2004.131.LSR | Anvendelsen af vand til rengøring af specielle ostekopper, som bruges ved fremstilling af oste, blev ikke anset for at være omfattet af godtgørelsesbestemmelserne i MINAL § 11, stk. 5, nr. 3, og GASAL § 10, stk. 5, nr. 3, da rengøringen af ostekopperne ikke foregik i en tank eller et lukket produktionsanlæg. | |
| SKM2003.172.LSR | Landsskatteretten kunne ikke godkende godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgifter ved forbrug til rumvarme/varmt brugsvand med det formål at holde en bestemt temperatur i forbindelse med oplagring af bl.a. vin og chokolade. Forbruget var ikke omfattet af MINAL § 11, stk. 5, nr. 2. | |
| SKM2003.31.LSR | Landsskatteretten fandt i en sag om godtgørelse af olie- og CO2-afgift af et selskabs energiforbrug ved opvarmning i forbindelse med hærdning af betonelementer, hvor der blev anvendt kaloriferer ved opvarmningen, at den varme, der blæstes fra kaloriferer placeret i en støbehal over de udstøbte elementer, var rumvarme omfattet af MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det måtte antages, at betonen blev udsat for en temperaturstigning i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C ved opvarmningen, hvorfor forholdet var omfattet af MINAL § 11, stk. 5, nr. 1, og dermed også af CO2AL § 9, stk. 4, nr. 1. Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet var berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift af selskabets forbrug af varme i forbindelse med hærdningen af betonelementer. Landsskatteretten har efterfølgende i den konkrete sag præciseret, at under forudsætning af, at opvarmning i forbindelse med en hærdningsproces, der foregår i en såkaldt klargøringshal, er identisk med forholdene i en støbehal, gælder kendelsen efter rettens opfattelse også for klargøringshallen. Hvis der derimod sker en generel opvarmning af selve fabrikslokalerne, fx ved kaloriferer, hvor luften ikke - som anført i Landsskatterettens kendelse - blæses over de udstøbte betonelementer, skal energien behandles efter reglerne for rumvarme. | |
| SKM2002.642.LSR | Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag om en virksomhed, der forestod import og opdræt af akvariefisk. Virksomheden blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift og kuldioxidafgift af olieforbrug anvendt til varme og varmt vand til brug i akvarier. Forbruget blev ikke anset for rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger. Ved fortolkningen af begrebet "staldbygninger" har det været afgørende om virksomheden havde aktiviteter indenfor landbrugs-, fiskeri- og fødevaresektoren i overensstemmelse med "det primære jordbrug". Opdræt af akvariefisk falder således uden for bestemmelsen. Endvidere kan aktiviteterne ikke rummes inden for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, om procesrum, blandt andet fordi der løbende befinder sig personale i lokalerne, som er beskæftiget med at fodre og passe fiskene, rengøre akvarierne og pakke de fisk, der sælges, og fordi aktiviteterne ikke kan rummes indenfor den detaljerede udformning af bestemmelsen. | |
| Skatterådet | ||
| SKM2022.439.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevand i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevandet fra fremstilling af produkter bestemt for afsætning (proces), kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10. Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften af naturgas anvendt til dampproduktion, hvor dampen indsprøjtes i processpildevandet i forbindelse med påkrævet rensning af processpildevand fra storskalaforsøg, kunne godtgøres efter procesundtagelserne i gasafgiftsloven § 10. Produkterne fra storskalaforsøgene blev ikke afsat. Skatterådet fandt, at spørgers fremstilling af spørgers produkter til forsøg i form af storskalaforsøg kan anses for at være en naturlig og integreret del af spørgers produktion af varer bestemt for afsætning. Det var i den forbindelse forudsat, at den egentlige fremstilling af spørgers produkter, bestemt for afsætning, var omfattet af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, 4 eller 5 (proces). | |
| SKM2018.440.SR | Skatterådet bekræftede, at spørger ved forbrug af gas og fjernvarme til opretholdelse af en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers produktionslokaler til fremstilling af lægemidler, kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarmen, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, (lignende særligt indrettede rum) og kuldioxidgiftslovens § 9b. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at spørger kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarme, hvor gassen og fjernvarmen var anvendt for at opretholde en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers pakkeri samt rå- og færdigvarelager, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 4 og kuldioxidafgiftslovens § 9b. | |
| SKM2016.428.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers forbrug af gas til opvarmning af vand til rengøring af spørgers totebintank i en vaskemaskine er omfattet af fritagelsen i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3. Dette begrundes med:
| |
| SKM2015.755.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at der kan opnås elafgiftsgodtgørelse af elforbrug anvendt til elopvaskemaskiner, hvori der vaskes produktionsudstyr, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1 | |
| SKM2013.376.SR | Skatterådet bekræfter, at der efter en konkret vurdering er godtgørelse af mineralolieafgift af dieselolie anvendt til fremstilling af damp i forbindelse med renovering af kloakrør. Se MINAL § 11. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed