Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

Skal der betales lønsumsafgift i forbindelse med sportsaktiviteter?

D.B.2.4 Sportsaktiviteter og sportsarrangementer LAL § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed skal betale lønsumsafgift af sportsaktiviteter og sportsarrangementer. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Hovedregel
  • Undtagelser til hovedreglen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum har følgende ordlyd:

"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. ..." 

ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 5 fritager følgende varer og ydelser for moms:

"Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold."

LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2 har følgende ordlyd:

"Afgiftspligten efter stk. 1., 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende:

...

1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningslovens, samt amatørsport i øvrigt,

...".

Hovedregel

Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 5 (sportsaktiviteter og sportsarrangementer). Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 1, 1. punktum.

Virksomheder, som leverer ydelser i tilknytning til sport eller fysisk træning, til fordel for sports- og idrætsudøvere, og som ikke drives med gevinst for øje, skal betale lønsumsafgift. Virksomheder, som har momsfri entreindtægter ved sportsarrangementer, er også omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Eksempel

Et selskab har entreindtægter fra en fodboldkamp. Det ene hold består udelukkende af amatører, mens der på det andet hold også er professionelle fodboldspillere. Selskabets entreindtægter er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 5. Selskabet skal betale lønsumsafgift, da selskabet ikke er omfattet af lønsumsafgiftsfritagelsen for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2, nr. 1.

Se også

Bemærk

Virksomheden skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 Registrering af virksomheden LAL §§ 2-3 om registrering af virksomheden.

Undtagelser til hovedreglen

Der er to undtagelser til hovedreglen.

Der skal ikke betales lønsumsafgift af følgende aktiviteter:

a)      Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, jf. folkeoplysningsloven, afsnit I
b)      Amatøridræt i øvrigt.

Ad a) Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, jf. folkeoplysningsloven, afsnit I

Der skal ikke betales lønsumsafgift af frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2, nr. 1. 

Det fremgår af folkeoplysningsloven, at det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt og idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet om deltagerbetaling.    

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde omfatter fx idrætsforeninger, sportsklubber og lign., som modtager kontingentbetalinger fra medlemmerne.

Aktiviteterne foregår på kommunalt plan.

Fritagelsen for lønsumsafgift omfatter kun den rene amatøridræt, som hovedsageligt finansieres ved medlemskontingenter, og som er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 5 (sportsaktiviteter og sportsarrangementer). Det er ikke nødvendigt, at sporten er organiseret under et forbund, men der lægges vægt på, om aktiviteten vil kunne optages i et forbund.

Ad b) Amatøridræt i øvrigt

Der skal ikke betales lønsumsafgift af amatøridræt i øvrigt. Se LAL (lønsumsafgiftsloven) § 1, stk. 2, nr. 1.   

Amatøridræt i øvrigt omfatter idrætsunioners aktiviteter på et andet plan end det kommunale, dvs. aktiviteter i selve hovedorganisationerne (DGI, DIF, DFIF, m.fl.) samt i deres specialforbund, lokalunioner mv.

En idrætsunions aktiviteter i form af rådgivning, vejledning, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed, koordinering og varetagelse af medlemsforeningernes interesser er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Se TfS 1994, 479, Mn.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1996, 516.Mn

Idrætsforeningers støttekredse er lønsumsafgiftspligtige af bankospil.

Se afsnit D.B.2.8 Lotterier og lignende samt spil om penge LAL § 1, stk. 1 om lotterier og lignende samt spil om penge.

TfS 1994, 479.Mn

En idrætsunions aktiviteter i form af rådgivning, vejledning, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed, koordinering og varetagelse af medlemsforeningernes interesser var fritaget for lønsumsafgift.

Aktiviteterne er nu fritaget som "amatørsport i øvrigt".

Skattestyrelsen

TfS 1999, 662, TSS

Told- og Skattestyrelsen traf afgørelse om, at Danmarks Jægerforbund var lønsumsafgiftspligtig som anden økonomisk virksomhed for de aktiviteter, som fremgik af vedtægterne. Aktiviteterne var ikke fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 5.

Se afsnit D.B.2.12 Anden økonomisk virksomhed LAL § 1, stk. 1 og § 2a om anden økonomisk virksomhed.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.