Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.398.HR

Sagen handlede om hvorvidt der kunne ske fradrag for moms af det beløb, som B A/S (sponsor) havde betalt for billetter i forbindelse med sponsorkontrakter. Højesteret udtalte, at en afgørelse om dette, måtte træffes på grundlag af den brug som B A/S (sponsor) havde gjort af billetterne. Billetter givet til egne ansatte blev anset for naturalaflønning, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 3.

Højesteret stadfæstede i SKM2006.398.HR landsrettens dom SKM2003.401.ØLR for så vidt angik punktet vedrørende billetter givet til ansatte.

Landsskatteretten

SKM2001.40.LSR

Sagen drejede sig om et selskabs afholdte kursusudgifter for dets ansatte. Kurset omhandlede planlægning af livet efter arbejdslivet. Retten fandt, er udgiften var fradragsberettiget som personalerelaterede udgifter efter ML (momsloven) § 37. Retten fandt altså efter det oplyste, at udgifterne tillige kunne anses at være afholdt i selskabets interesse som et led i den almindelige personalepolitik og dermed tillige selskabets image. Retten fandt imidlertid ikke, at udgifterne ved ægtefællernes deltagelse var anvendt til brug for virksomhedens leverancer, jf. ML (momsloven) § 37. Udgifterne blev derfor anset for at være anvendt til formål der var virksomheden uvedkommende. Der kunne altså kun godkendes fradrag for den skønsmæssige andel af udgifterne, der vedrørte de ansatte, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 2.

MNA1969, 243

Momsen på omkostninger ved afholdelse af personalefester kunne ikke medregnes til den indgående moms.

Skatterådet

SKM2022.539.SR

Sagen handler særligt om, hvorvidt Spørgers indtægter vedrørende parkering med hjemmel i vejlovens § 90, stk. 1 og 2, er momspligtige.

Imod Spørgers ønske kan det ikke bekræftes, at Spørgers parkeringsindtægter med hjemmel i vejloven § 90, stk. 2 er omfattet af momslovens §§ 3 og 4, således at der skal afregnes moms af indtægten, når parkeringen sker på offentlige veje eller andet end offentlige veje.

I overensstemmelse med Spørgers ønske kan det derimod bekræftes at Spørgers parkeringsindtægter med hjemmel i vejlovens § 90, stk. 1 er omfattet af momslovens §§ 3 og 4, således at der skal afregnes moms af indtægten.

Endeligt kan det i overensstemmelse med Spørgers ønske bekræftes at Spørgers medarbejderes betaling i form af løntræk i nettolønnen for at opnå muligheden for at parkere på en ikke optaget parkeringsplads tæt ved medarbejderens arbejdsplads skal anses som levering mod vederlag og derved omfattet af momslovens §§ 3 og 4, således at der skal afregnes moms af indtægten. Dette dog kun i det omfang der er tale om parkering på pladser omfattet af vejlovens § 90, stk. 1

.

SKM2012.50.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der skulle pålægges moms, når kommunen stillede p-pladser til rådighed i forbindelse med en kontantlønnedgangsordning. Kommunen ville heller ikke have mulighed for fradrag for moms vedrørende udgifter til driften af de pågældende p-pladser.

Der forelå ikke levering mod vederlag i henhold til ML (momsloven) § 3, jf. § 4, når kommunen mod en kontantlønnedgang gav medarbejderne en benyttelsesret til p-pladser. Der var således ikke tale om økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Kontantlønnedgangen var at anse som naturalaflønning, hvilket i følge af ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 3, ikke giver ret til fradrag.

Alene af den grund, ville der heller ikke kunne indrømmes fradrag for momsen, jf. momslovens kapitel 9, idet der kun er fradrag for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

SKM2011.451.SR

Et selskabets anskaffelse af en ideel andel af den omhandlede husbåd skete som et led i at stille den til rådighed i et ansættelsesforhold med selskabets direktør. Andelen udgjorde derved naturalaflønning af selskabets personale. Der var herefter ikke fradrag for den indgående afgift (købsmoms), hverken for selskabets anskaffelse eller drift af husbåden, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 3.