Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at det er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område, i at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret, med den begrundelse, at denne er merværdiafgiftsregistreret i henhold til det ene eller det andet af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 214, stk. 1, litra d) og e). Derimod skal artikel 168, litra a), og artikel 169, litra a), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162, fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område og dér er omfattet af en afgiftsfritagelsesordning, i at udøve retten til at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret.

C-319/12, MDDP

Denne afgiftspligtige person kan imidlertid påberåbe sig, at den pågældende fritagelse er uforenelig med artikel 132, stk. 1, litra i), i direktiv 2006/112, med henblik på at fritagelsen ikke finder anvendelse på ham, når den pågældende afgiftspligtige person - selv når der tages hensyn til den skønsmargin, som denne bestemmelse tildeler medlemsstaterne - ikke objektivt kan betragtes som et organ, der forfølger formål, som er sammenlignelige med de formål, der forfølges af et offentligretligt undervisningsorgan, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i denne bestemmelse, hvilket det tilkommer den nationale ret at vurdere.

I sidstnævnte tilfælde er de uddannelsesydelser, som denne afgiftspligtige person har leveret, pålagt merværdiafgift, og han kan således drage fordel af retten til at fradrage indgående merværdiafgift.

C-29/08, AB SKF

SKF er moderselskab i en industrikoncern, der udøver virksomhed i flere stater. SKF tager aktivt del i datterselskabernes virksomhed og udfører mod betaling ydelser, såsom ledelse, administration og markedsføring. SKF er momspligtig af disse ydelser, der faktureres til datterselskaberne.

SKF havde til hensigt at omstrukturere koncernen og i denne forbindelse afstå aktiviteten i et af sine helejede datterselskaber (datterselskabet) ved at overdrage alle aktierne i dette selskab. I øvrigt ønskede SKF at afstå sin andel på 26,5 % i et andet selskab, som SKF tidligere ejede 100 % (det kontrollerede selskab), og til hvilket det som moderselskab leverede momspligtige tjenesteydelser. Formålet med disse afståelser var at frigøre kapital til finansiering af koncernens øvrige aktiviteter. For at gennemføre afståelserne havde SKF til hensigt at købe tjenesteydelser med vurdering af værdipapirer, bistand ved forhandlinger og juridisk rådgivning i forbindelse med aftalekonciperingen.

Skatteministeriet har kommenteret dommen i SKM2011.717.SKAT. Se ovenfor og afsnit D.A.11.1.3.2.4 Momsfri virksomhedsoverdragelse.

C-240/05, Eurodental

Eurodental var et selskab med hjemsted i Luxembourg, hvis virksomhed i det væsentlige bestod i fremstilling og reparation af tandproteser for kunder, der var etableret i Tyskland. Denne aktivitet var momsfri i Luxembourg efter regler svarende til ML (momsloven) § 13, men var momspligtig efter tysk lovgivning. Ikke fradragsret i Luxembourg.

C-4/94, BLP-Group plc

BLP var et selskab, som forvaltede kapitalandele, og som leverede tjenesteydelser til en række handelsselskaber, der fremstillede varer til møbel- og "gør-det-selv"-industrien. I 1989 erhvervede BLP selskabskapitalen i det tyske selskab Berg Mantelprofilwerk GmbH (herefter benævnt "Berg"). Imidlertid var BLP' s økonomiske situation i juni 1991 blevet så vanskelig, at ledelsen afhændede 95 % af andelene i Berg. Indtægterne fra salget blev anvendt til at afvikle BLP' s gæld. BLP anmodede om fradrag for den moms, som selskabet havde betalt for tjenesteydelser, som var blevet udført for BLP af henholdsvis forretningsbanker, advokater og revisorer i forbindelse med afhændelsen af andelene i Berg. Det var i sagen for EF-domstolen uomtvistet, at afhændelsen af selskabsandelene var momsfrie transaktioner inden for 6. momsdirektivs anvendelsesområde. Ikke ret til fradrag.

Højesteretsdomme

SKM2018.166.HR

Appellanten, en erhvervsskole, havde tidligere ved dom af 12. juni 2010 (SKM2010.382.VLR) fået medhold i, at skolens kommercielle kursusvirksomhed var momspligtig i medfør af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Dommen indebar en underkendelse af SKATs praksis, jf. hertil styresignalet i SKM2010.499.SKAT.

Højesteret fastslog, at skolen ikke kunne få fradrag for købsmoms på varer og ydelser, som skolen havde erhvervet i forbindelse med sine kursusaktiviteter, uden at der samtidig skulle tages højde for en beregnet, ikke opkrævet salgsmoms for kursusydelserne. Skolen kunne derfor ikke få medhold i sin principale påstand om, at den havde krav på tilbagebetaling af købsmomsen uden fradrag for en beregnet, ikke opkrævet salgsmoms.

Skolen fik heller ikke medhold i sine subsidiære påstande, der var baseret på et krav om erstatning. Ifølge Højesteret kunne SKATs afgørelse om, at skolen var momsfritaget, hverken efter EU-retten eller dansk rets almindelige regler anses for ansvarspådragende, da spørgsmålet om momspligten gav anledning til fortolkningstvivl. Landsretten havde frifundet ministeriet, med henvisning til at et eventuelt erstatningskrav var forældet, men denne begrundelse var Højesteret ikke enig. Højesteret fandt, at forældelsesfristen for et eventuelt erstatningskrav var blevet foreløbigt afbrudt i medfør af FORÆL (forældelsesloven) § 21.

Dommen stadfæster Vestre Landsrets afgørelse SKM2017.207.VLR.

SKM2012.454.HR

Højesteret fandt, at selskabets indkøb af fremmede entreprenørers arbejder, herunder i forbindelse med garantiarbejder, måtte anses for anvendt til brug for selskabets momsfrie levering af fast ejendom, uanset at selskabet havde betalt pålægsmoms efter ML § 6. Højesteret anførte endvidere, at pålægsmoms er udtryk for en særlig ordning, der efter forarbejderne er indført for at undgå konkurrenceforvridning mellem de virksomheder, der som selskabet helt eller delvist opfører bygninger ved benyttelse af egne ansatte, og virksomheder, der opfører bygninger ved fremmede entreprenører. Selskabet kunne derfor ikke med henvisning til den betalte pålægsmoms få fradrag efter ML § 37. Højesteret fandt desuden, at dette resultat var i overensstemmelse med EU-retten, herunder princippet om afgiftsneutralitet.

Bemærk, at nye bygninger, se afsnit D.A.5.9.4 Momspligt ved levering af nye bygninger, og byggegrunde, se afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde, fra 1. januar 2011 ikke længere er omfattet af momsfritagelsen for salg af fast ejendom.

Landsretsdomme

Sagsøgeren, en erhvervsskole, havde tidligere ved dom af 12. juni 2010 (SKM2010.382.VLR) fået medhold i, at skolens kommercielle kursusvirksomhed var momspligtigt i medfør af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Ved denne dom underkendte Vestre Landsret SKATs administrative praksis på området, og SKAT udsendte i den anledning genoptagelsescirkulæret, SKM2010.499.SKAT.

Den netop afgjorte sag udspringer af sagsøgerens genoptagelsesanmodning, der fulgte efter Vestre Landsrets dom og styresignalet. Sagen angår i første række spørgsmålet om, hvordan skatteyderens tilbagebetalingskrav skulle opgøres i forbindelse med genoptagelsesanmodningen. Sagen angår i anden række, om sagsøgeren har krav på erstatning som følge af SKATs underkendte praksis.

Sagsøgeren gjorde under sagen blandt andet gældende, at sagsøgeren havde krav på tilbagebetaling af købsmoms, energiafgift og lønsumsafgift, uden at salgsmomsen af kursusydelserne blev modregnet, idet salgsmomsen ikke på nuværende tidspunkt kunne opkræves hos kunderne, og SKATs uretmæssige praksis var skyld i, at salgsmomsen ikke var blevet opkrævet i første omgang. Til støtte for det subsidiære erstatningsretlige synspunkt gjorde sagsøgeren gældende, at SKAT med den underkendte praksis havde handlet ansvarspådragende, og at skolen derved havde lidt et tab, som kunne kræves erstattet.

Skatteministeriet gjorde heroverfor blandt andet gældende, at der alene kunne ske en genoptagelse af det samlede afgiftstilsvar, dvs. af både købsmomsen og salgsmomsen, og at et eventuelt erstatningskrav var forældet, ligesom skattemyndighederne i øvrigt ikke havde handlet ansvarspådragende.

For så vidt angår sagens momsretlige spørgsmål fandt landsretten med henvisning til ML (momsloven) § 37, stk. 1's klare ordlyd sammenholdt med samme lovs § 56, stk. 1, og EU-Domstolens praksis, at sagsøgeren i forbindelse med opgørelsen af sit krav om tilbagebetaling af moms, energiafgifter og lønsumsafgift skulle modregne den beregnede uopkrævede salgsmoms. Sagsøgeren fik derfor ikke medhold i sit principale momsretlige synspunkt.

For så vidt angår sagens erstatningsretlige spørgsmål, udtalte landsretten, at SKATs oprindelige afgørelse af 12. juni 2006 måtte anses for den skadegørende handling, jf. FORÆL (forældelsesloven) § 2, stk. 4, og at forældelsesfristen i medfør af FORÆL (forældelsesloven) § 30, stk. 1, tidligst udløb den 1. januar 2011. Videre udtalte landsretten vedrørende den første retssag mod Skatteministeriet, at der ikke under denne sag var nedlagt påstand om erstatning, og at sagen derfor ikke angik, om skattemyndighederne havde handlet ansvarspådragende. Som følge heraf udløste dommen af 12. maj 2010 ikke en tillægsfrist i medfør af FORÆL (forældelsesloven) § 21, stk. 1, ligesom sagsøgerens tidligere klage til Landsskatteretten ikke førte til en forlængelse af forældelsesfristen i medfør af FORÆL (forældelsesloven) § 21, stk. 2. Et muligt erstatningskrav var derfor forældet den 1. januar 2011, og der var som følge heraf ikke grundlag for at tage stilling til ansvarsgrundlaget.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

En skole har anmodet Vestre Landsret om at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen i en sag mod Skatteministeriet.

I sagen har sagsøgeren til støtte for sin betalingspåstand principalt gjort gældende, at skolen i forbindelse med en genoptagelse af skolens momstilsvar efter momsreglerne er berettiget til fradrag for købsmomsen uden samtidig at modregne salgsmomsen, subsidiært, at skolen har et erstatningskrav mod Skatteministeriet for det tab, som skolen har lidt som følge af SKATs fejlagtige anvendelse af momsreglerne.

De foreslåede præjudicielle spørgsmål relatererede sig både til sagens momsretlige problemstilling og til betingelserne for at pålægge Skatteministeriet erstatningsansvar.

Skatteministeriet havde protesteret mod anmodningen med henvisning til, 1) at det momsretlige spørgsmål allerede var afgjort i EU-Domstolens praksis, og 2) at betingelserne for medlemsstaternes erstatningsansvar var fastlagt i praksis, samt at det lå uden for EU-Domstolens kompetence at afgøre, om den konkrete sag gav anledning til erstatningsansvar.

Landsretten afslog sagsøgerens anmodning med henvisning til, at der ikke er en rimelig begrundet tvivl om retsstillingen.

SKM2005.454.VLR

Et selskab havde ikke fradragsret for moms af afholdte ejendomsmæglerudgifter mv. ud fra et generalomkostningsprincip, jf. EF-domstolens dom i sag C-408/98, Abbey National, eftersom der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse, men derimod om enkeltstående salg af en række ferielejligheder i en tidligere hotelvirksomhed til forskellige ikke momsregistrerede private købere.

Bemærk, at nye bygninger, se afsnit D.A.5.9.4 Momspligt ved levering af nye bygninger, og byggegrunde, se afsnit D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde, fra 1. januar 2011 ikke længere er omfattet af momsfritagelsen for salg af fast ejendom.

Byretten

SKM2022.305.BR

Sagen angik, om virksomheden ved opgørelsen af momstilsvaret for 2014-2016 kunne fradrage moms af brændstof, som var indkøbt til brug for virksomhedens aktivitet i form af erhvervsmæssig sejlads af lystfiskere til og fra Y1-Rev vest for Y2-By.

Landsskatteretten fandt i modsætning til SKAT, at den pågældende aktivitet ikke udgjorde momsfritaget personbefordring efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 15, 1. pkt., men var momspligtig efter ML (momsloven) § 4, stk. 1, 1. pkt., hvorfor virksomheden havde fradragsret for momsen efter ML (momsloven) § 37, stk. 1.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene med påstand om, at virksomheden skulle anerkende, at virksomheden ikke havde ret til tilbagebetaling af momsen af brændstoffet. Virksomheden tog bekræftende til genmæle i sagen. Retten afsagde herefter dom efter Skatteministeriets påstand. Landsskatterettens afgørelse blev dermed ændret for domstolene. Momsfritagelse.

Ændrer SKM2021.481.LSR.

Landsskatteretten

SKM2024.234.LSR

SKM2022.549.LSR

SKM2017.666.LSR

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar afgivet af Skatterådet. Det kunne således ikke bekræftes, at spørger har fuld eller delvis fradragsret for den moms, der belaster spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen.

Ud fra en samlet vurdering finder retten, at der er en umiddelbar og direkte tilknytning mellem de omhandlede indkøb og fællesregistreringens aktivitet i form af porteføljeforvaltning, og der er derfor ikke fradrag for moms af udgifterne. Porteføljeforvaltningsindkøbene har således i forhold til deres objektive indhold en klar tilknytning til selve porteføljeforvaltningen og indgår som et omkostningselement i porteføljeaktiviteten.

Den omstændighed, at fonden indgår i en fællesregistrering med datterselskaber, der bl.a. driver momspligtig virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at fællesregistreringen ikke medfører nogen ændring i fondens - og dermed fællesregistreringens - aktivitet med porteføljepleje. Denne aktivitet er således uafhængig af fællesregistreringen, og fællesregistreringen har følgelig ikke nogen betydning for fradragsretten i den foreliggende situation.

SKM2014.863.LSR

Der kunne ikke godkendes fradrag for moms på 65.766 kr. vedrørende advokatudgifter i forbindelse med ekspropriation. Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT ikke havde godkendt det af klageren foretagne fradrag for moms vedrørende udgift til advokat i forbindelse med en ekspropriationssag, idet der var tale om en udgift med direkte og umiddelbar tilknytning til en momsfritagen transaktion, jf. ML (momsloven) § 37, stk. 1, modsætningsvis, jf. den dagældende ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 9.

 SKM2014.857.LSR

Et holdingselskab ejede fuldt ud aktierne i datterselskaberne H1 og H2 og indgik i en fællesregistrering med bl.a. H1 og H2. Holdingselskabets salg af alle aktierne i H1 og H2 var ikke en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse omfattet af ML (momsloven) § 8, stk. 1, 3. pkt., uanset fællesregistreringen. Holdingselskabet havde i forbindelse med salget af aktierne afholdt udgifter til rådgivning m.v. Udgifterne kunne henføres direkte til salget af aktierne og kunne ikke anses for generalomkostninger for en økonomisk virksomhed drevet af holdingselskabet. Der var derfor hverken hel eller delvis momsfradrag for de afholdte udgifter, jf. ML (momsloven) § 37 og ML (momsloven) § 38.

Se også afsnit D.A.4.1.8 Undtagelse fra momspligt - Salg af aktiver som led i en virksomhedsoverdragelse om salg af aktiver som led i en virksomhedsoverdragelse,  afsnit D.A.11.1.3.2.3 om generalomkostninger og selskabsandele og afsnit D.A.11.1.3.2.4 Momsfri virksomhedsoverdragelse om generalomkostninger og momsfri virksomhedsoverdragelse.

SKM2011.550.LSR

Det klagende selskab var moderselskab i en koncern, hvis hovedaktivitet var delt op mellem moderselskabets to datterselskaber. Moderselskabets egen momspligtige aktivitet bestod i managementydelser til datterselskaberne af begrænset omfang. Der blev ikke godkendt fradrag for momsen af rådgivningsydelserne i forbindelse med moderselskabets salg af 100 % af aktierne i det ene datterselskab. Landsskatteretten fandt, at de omhandlede udgifter direkte og umiddelbart kunne henføres til salget af aktierne, og at de ikke kunne anses for generalomkostninger for selskabets økonomiske virksomhed i sin helhed. Der var således en umiddelbar og direkte tilknytning mellem aktiesalget og de leverede tjenesteydelser, og omkostningerne hertil kunne ikke anses for at kunne medregnes til prisen for selskabets leveringer af administrationsydelser. Der var derfor ikke fradragsret for moms af omkostningerne efter ML (momsloven) § 37, stk. 1. Se præmis 71 i EF-domstolens dom i sagen C-29/08, AB SKF.

Skatterådet

 Skatterådet bekræfter,

• at Spørgers salg af en forsikring, der dækker pludselige uforudsete fejl på solgte biler er momsfri. Momsfritagelsen gælder både når forsikringsaftalen er indgået mellem bilkøberen og forsikringsselskabet med Spørger som formidler, og når forsikringsaftalen er indgået mellem Spørger og bilkøberen,
• at Spørgers reparation af bilkøberens bil dækket af forsikringen, ikke skal anses som en leverance mod vederlag af momspligtige varer og ydelser til forsikringsselskabet, når forsikringsaftalen er indgået mellem Spørger og bilkøberen, og Spørger har genforsikret sig i et forsikringsselskab. Spørger har derfor ikke fradragsret for moms af udgifter, der er forbundet med reparation af bilkøberens bil,
• at Spørger har fradragsret for moms af udgifter, der er forbundet med reparation af bilkøberens bil omfattet af den almindelige reklamationsret, selv om Spørger har dækket sig af via et forsikringsselskab,
• at Spørger ikke har fradragsret for moms af udgifter, der er forbundet med reparation af bilkøberens bil dækket af forsikringen, hverken når Spørger har indgået forsikringsaftalen med bilkøberen, eller når forsikringsselskabet har indgået forsikringsaftalen med bilkøberen, og
• at Spørger har fradragsret for moms af udgifter, der er forbundet med reparation af bilkøberens bil omfattet af en udvidet reklamationsret, når Spørger har solgt bilen med udvidet reklamationsret uden særskilt betaling herfor. 

SKM2014.179.SR

Der blev blandt andet lagt vægt på, at udgifterne efter deres objektive indhold kunne henføres til en momsfritagen udgående transaktion.