Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan beskatningsgrundlaget for beregningen af grundskyld opgøres, herunder de fradrag i beskatningsgrundlaget, der skal foretages.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Beskatningsgrundlag - grundværdien efter stk. 2
• Beskatningsgrundlag for produktionsjord efter stk. 3
• Foreløbigt beskatningsgrundlag
• Fradrag i beskatningsgrundlaget.

Se også

Se også afsnit

• C.H.4.3.4.2 Særligt om foreløbige beskatningsgrundlag og efterregulering
• C.H.4.3.4.3 Beregning
• C.H.4.3.4.4 Satser.

Regel

Grundskylden opgøres som beskatningsgrundlaget ganget med grundskyldssatsen med fradrag for grundforbedringer og for fritagelser efter ESL § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2. Se ESL § 17, stk. 1, 1. pkt.

Fradrag for forbedringer fratrækkes inden anvendelse af forsigtighedsprincippet efter ESL § 17, stk. 2. Se nedenfor. Dette er en videreførelse af § 1, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat.

Derudover fradrages skatterabat eller begrænsning af stigninger i grundskyld. Se ESL § 17, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsens stk. 1 er en delvis videreførelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, for så vidt angår den del, der vedrører, at der skal ske fradrag for grundforbedringer efter EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 22 og 23 og for fritagelse efter ESL § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2. Fradrag for skatterabat og stigningsbegrænsning er nyt, da disse ordninger er indført fra og med 1. januar 2024. Se afsnit C.H.4.5 Rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld om skatterabat og stigningsbegrænsningsordningen.

Beskatningsgrundlaget for grundskyld inden disse fradrag foretages, er fastlagt i ESL § 17, stk. 2 og 3.

Beskatningsgrundlag - grundværdien efter stk. 2.

Beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller et kalenderår udgør som udgangspunkt 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller i det forudgående kalenderår. Se ESL § 17, stk. 2. 

Det betyder, at det er 80 pct. af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, der danner grundlag for grundskylden. Beskatningsgrundlaget vil således skulle fastsættes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering.

Formålet med, at grundlaget for grundskylden er 80 pct. af grundværdien, er at tage højde for den naturlige usikkerhed, der altid vil være knyttet til en ejendomsvurdering. Forsigtighedsprincippet blev indført ved lov nr. 278 af 17. april 2018, § 1, stk. 2, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, og er med sproglige ændringer videreført i ESL § 17, stk. 2.

Den periode, som grundskylden pålægges for, benævnes både indkomstår og kalenderår og udgør 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned. Se ESL § 72.

Ejerboliger vurderes som udgangspunkt i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 5, stk. 2.

Ved "den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller det forudgående kalenderår" forstås såvel den vurdering, der foretages den 1. januar, dvs. vurderingsåret, som den vurdering, der er aktuel pr. 1. januar i efterfølgende år, dvs. det mellemliggende år. Den vurdering, der foreligger i det mellemliggende år, vil som udgangspunkt være den vurdering, der er foretaget i vurderingsåret, men det kan også være en omvurdering i det pågældende år. Se afsnit H.A.3.1 Almindelig vurdering, vurderingstermin og omvurdering om almindelig vurdering, vurderingstermin og omvurdering.

Eksempel 1

For ejendomme, der vurderes i lige år, betyder det for kalenderåret henholdsvis indkomståret 2024, at grundværdien pr. 1. januar 2022 (vurderingsåret) skal anvendes, medmindre der foretages omvurdering pr. 1. januar 2023 (omvurderingsåret).

Eksempel 2

For andre ejendomme, der vurderes i ulige år, betyder det for kalenderåret henholdsvis indkomståret 2024, at grundværdien pr. 1. januar 2023 (vurderingsåret) skal anvendes. Grundværdien for 2023 skal ligeledes anvendes for kalenderåret henholdsvis indkomståret 2025, medmindre der foretages omvurdering pr. 1. januar 2024 (omvurderingsåret).

Bemærk

Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år som ejerboliger efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 5, stk. 2, foretages i 2024 og 2025 efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 87 b. Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme og visse ejerboliger efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 5, stk. 2, foretages i 2025 og 2026 efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 88 a.

Det betyder, at vurderingen for henholdsvis 2022 (ejendomme vurderet i lige år) og 2023 (ejendomme vurderet i ulige år) som udgangspunkt vil blive indekseret til brug for vurderingen i henholdsvis 2024-2025 og 2025-2026 og anvendt til beskatning i henholdsvis 2025-2026 og 2026-2027.

Beskatningsgrundlag for produktionsjord efter stk. 3

For produktionsjord, udgør beskatningsgrundlaget for grundskylden hele grundværdien. Se ESL § 17, stk. 3. Hvad produktionsjord er, fremgår af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 28, stk. 2 og 3.

Forsigtighedsprincippet gælder således ikke for produktionsjord. Grundværdien for produktionsjord vil altså skulle indgå med 100 pct. i beskatningsgrundlaget for grundskylden.

Beskatningsgrundlaget for grundskylden af produktionsjord vil være de vurderinger, der sker efter den særlige vurderingsnorm for produktionsjord, der foretages efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 28.

Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme, når sådanne arealer anvendes til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredskovpligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 28, stk. 2.

Efter ejendomsvurderingsloven betragtes naturarealer i landzone, der hører til landbrugs- eller skovejendomme, som produktionsjord, hvis de pågældende arealer ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål. Fredskovspligtige arealer uden for landzone betragtes ligeledes som produktionsjord, dvs. fredskovsarealer tilhørende landbrugs- eller skovejendomme betragtes som produktionsjord, uanset om de er beliggende i landzone, byzone eller sommerhusområde. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 28, stk. 3.

Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til land- eller skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt i EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 28, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., betragtes som produktionsjord. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 28, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt.

Bestemmelsen i ejendomskatteloven om produktionsjord er en videreførelse af § 1, stk. 2, 3. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer.

Foreløbigt beskatningsgrundlag

For nogle ejendomme foreligger der endnu ikke en vurdering for indkomståret før på tidspunktet for opkrævning af grundskylden. Det kan fx være tilfældet for en nyopstået ejendom, som endnu ikke har været vurderet.

For at sikre borgeren en mulighed for løbende at betale grundskyld, anvendes i stedet et foreløbigt beskatningsgrundlag.

Se afsnit C.H.4.3.4.2 Særligt om foreløbige beskatningsgrundlag og efterregulering mv. om foreløbige beskatningsgrundlag og efterregulering mv.

Fradrag i beskatningsgrundlaget

Efter bestemmelsen skal der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ske fradrag i fire tilfælde:

• Fradrag for grundforbedringer efter EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 22 og 23
• Fritagelser for grundskyld efter § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2
• Fradrag for skatterabat efter § 40, stk. 3
• Fradrag for stigningsbegrænsning efter § 45.

Fradrag for grundforbedringer

Beskatningsgrundlaget nedsættes, hvis der er givet fradrag for grundforbedringer efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 22 og 23.

Ved lov nr. 925 af 18. september 2012 er reglerne om fradrag for forbedringer ophævet med fremadrettet virkning. Med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i overgangsreglerne, kan der ikke gives grundforbedringsfradrag efter den 1. januar 2013. Fradrag, der allerede er givet, påvirkes ikke af afskaffelsen. Fradraget vil blive givet i den periode, der er tilbage.

Grundforbedringsfradraget blev givet i 30 år, dog i 60 år for skove, eller indtil betingelserne for fradraget ikke længere var opfyldt. Fradraget var en selvstændig ansættelse, som blev foretaget ved hver vurdering. Der blev således ansat såvel en grundværdi som et grundforbedringsfradrag.

Fradraget vil ikke i sig selv reducere grundværdien, men det vil indgå som et element i beregningen af grundskylden. Grundforbedringsfradraget udgør det beløb, som forbedringsarbejdet forøgede grundens værdi med, dog højst den faktiske udgift. Fradraget gives i den til enhver tid ansatte grundværdi og ansættes til samme forholdsmæssige del af grundværdien, som fradraget havde pr. 1. januar 2013 eller pr. en senere ansættelsesdato, hvis fradraget er ansat senere end den 1. januar 2013. Fradraget kan ikke overstige størrelsen pr. 1. januar 2013 henholdsvis en senere ansættelsesdato.

Hvis en ejendom har flere forskellige grundforbedringsfradrag, beregnes fradraget for hver del for sig. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag udstykkes i flere ejendomme, fordeles fradraget forholdsmæssigt mellem disse efter grundarealets størrelse. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag helt eller delvis sammenlægges med en anden ejendom, overføres fradraget forholdsmæssigt til den nye samlede ejendom.

Se også afsnit H.A.5.4 Grundforbedringsfradrag om grundforbedringsfradrag.

Fradrag for forbedringer fratrækkes inden anvendelse af forsigtighedsprincippet efter ESL § 17, stk. 2. Se ovenfor. Dette er en videreførelse af § 1, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat.

Fritagelser for grundskyld

Beskatningsgrundlaget skal også nedsættes med den del, der er fritaget for grundskyld. Se ESL § 17, stk. 1, 1. pkt.

Opfylder kun en del af en ejendom, der er fritaget fra grundskyld, betingelserne for fritagelse for grundskyld efter ESL § 5, stk. 1, skal alene den del af grundværdien, der vedrører denne del, fritages for grundskyld. Se ESL § 5, stk. 2. Beskatningsgrundlaget skal derfor nedsættes med den fritagne del. Se ESL § 17, 1. pkt.

Opfylder kun en del af en ejendom, som kommunalbestyrelsen helt eller delvist har fritaget for grundskyld efter ESL § 7, stk. 1, betingelserne for fritagelse, kan alene den del af grundværdien, der opfylder betingelserne, fritages for grundskyld. Se ESL § 7, stk. 2. Beskatningsgrundlaget skal derfor nedsættes med den fritagne del. Se ESL § 17, 1. pkt.

Se også afsnit C.H.4.3.3.1.1 Fritagelser efter § 5 – kongelige slotte mv., offentlige ejendomme, diplomatisk repræsentation mv., fredede ejendomme og forsamlingshuse om fritagelse for grundskyld efter ESL § 5 og afsnit C.H.4.3.3.2 Bevillingsmæssige fritagelser for grundskyld om fritagelser efter ESL § 7.

Fradrag for skatterabat

Derudover fratrækkes rabat i grundskyld. For ejendomme, hvor der er blevet tildelt en rabat i grundskyld, vil der i opgørelsen af grundskylden skulle ske fradrag for denne. Se ESL § 17, stk. 1, 2. pkt.

Dette er relevant for ejendomme, der er en landbrugs- eller en skovejendom med en boligdel eller ejendomme, der er vurderet som en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven. Se ESL § 38, stk. 1, nr. 1 og ESL § 40, stk. 3.

Se afsnit C.H.4.5.3 Rabat i grundskyld om skatterabat, betingelserne for at opnå rabat og beregningen af rabatten.

Fradrag for stigningsbegrænsning

Endelig skal der for alle andre ejendomme end de ovenfor nævnte fratrækkes begrænsninger i stigninger i grundskylden. Se ESL § 17, stk. 1, 2. pkt.

Se afsnit C.H.4.6 Stigningsbegrænsningsordning for grundskyld om stigningsbegrænsningsordningen.