Indhold 

Dette afsnit beskriver, hvornår der skal ske fritagelse for betaling af grundskyld af fredede ejendomme samt, hvor meget fritagelsen omfatter af ejendommen. 

Reglerne om fritagelse for betaling af grundskyld for fredede ejendomme findes i dag i ESL § 5, stk. 1, nr. 6. 

Tidligere har bestemmelsen stået i lov om kommunal ejendomsskat. Formålet var at kompensere ejeren af en fredet bygning for de udgifter, der er forbundet med at eje en sådan bygning. 

Det skyldes ifølge forarbejderne, at når man skal vedligeholde eller istandsætte fredede bygninger, må man anvende særligt producerede materialer og specielle håndværkere. Dertil kommer, at fredede bygninger i sagens natur er gamle og tiltrænger flere og mere gennemgribende istandsættelser og restaureringer end andre bygninger, samtidig med at, man søger at bevare mest muligt af de oprindelige bygningsdele. Dernæst er de fredede bygninger ofte store huse og uhensigtsmæssige sammenlignet med moderne ejendomme. Dertil kommer de mange udsmykninger, som er teknisk vanskeligt og særdeles bekosteligt at restaurere. Se side 10 i betænkning nr. 909 af 2. juli 1980, der lå til grund for bestemmelsen, som blev indført ved lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme nr. 282 af 10. juni 1981, § 1, nr. 1. 

Helt tilbage til Lov nr. 83 af 31. marts 1926 om kommunale ejendomsskatter kunne man fritage fredede ejendomme for grundskyld. Begrundelsen var også dengang at yde en kompensation til ejerne af fredede ejendomme for de udgifter, der er forbundet med vedligeholdelse af disse. 

Fritagelsen omfatter kun den bebyggede grund samt gårdsplads og have. Se ESL § 5, stk. 1, 2. pkt. 

Det betyder, at fritagelsen ikke altid omfatter hele grunden.  

Fritagelsen for fredede ejendomme i ejendomsskatteloven er en videreførelse af bestemmelsen i den tidligere gældende KESL § 7, stk. 1, litra d. Skatteforvaltningen har tidligere udsendt et styresignal om omfanget af fritagelser efter bestemmelsen i lov om kommunal ejendomsskat, og som dermed også gælder for fritagelser for fredede ejendomme efter ejendomsskatteloven. Se SKM2020.370.SKTST. 

Pligtmæssigt skøn 

Efter bestemmelsen omfatter fritagelsen først og fremmest grunden under den fredede bygning.  

Derudover omfatter fritagelsen gårdsplads og have, som hører til den fredede bygning. Hvad, der ikke hører inden for den naturlige forståelse af en gårdsplads eller have, er omvendt ikke omfattet af fritagelsen for grundskyld. 

Vurderingsmyndigheden skal derfor i hvert enkelt tilfælde skønne, hvor stor en del af grunden der naturligt hører til en fredet bygning, der er tinglyst en bevaringsdeklaration på.  

Det gælder uanset, om der er en eller flere bygninger på grunden, og uanset om alle eller kun nogle af bygningerne er omfattet af en fredning og tinglyst bevaringsdeklaration. 

Vurderingen 

Ved fritliggende huse vil det typisk ikke give anledning til tvivl, hvad der udgør gårdspladsen til den fredede bygning. Er der derimod tale om fx en baggård med både fredede og ikke fredede bygninger, må der laves et skøn, hvori der bl.a. kan ses på de historiske tilhørsforhold og hensynet bag fredningen. 

For så vidt angår haver, hvor grunden udgør en naturlig del af rummet omkring huset, og som har en æstetisk funktion såsom prydhave eller holdes med rekreative formål, vil hele grunden udgøre en have og derfor være omfattet af fritagelsen. 

Størrelsen på haven kan imidlertid medføre, at grunden mister karakter af at være en have, der kan fritages for grundskyld sammen med en bygning. Er der således i særlige tilfælde tale om en usædvanlig stor ejendom, kan dette tale for, at kun en mindre del af haven kan fritages for grundskyld. 

Hvad, der udgør en have, skal imidlertid også ses i forhold til den bygning, der er fredet. Til nogle bygninger hører naturligt en større have. Er det tilfældet, kan et større areal eller hele grunden fritages for grundskyld. 

Desuden må der ses på, hvad der er naturligt for det område, hvor den fredede bygning er beliggende. Er der tale om et område, hvor det er sædvanligt med store parceller, vil det tale for, at en større grund kan fritages. Det gælder navnlig, hvis de store parceller er karakteristiske for den type bygning, der ønskes fredet, og at det således er en del af det, der ønskes bevaret. 

Hele grunden, som bygningen ligger på, kan således som udgangspunkt fritages for grundskyld. 

Det må i den forbindelse også tillægges betydning, om det er muligt at udstykke grunden. Hvis dette ikke er muligt taler det for, at hele grunden er en del af haven til den fredede bygning. 

I særlige tilfælde vil hele grunden til ejendommen imidlertid ikke have karakter af en have til bygningen, og vil derfor ikke kunne fritages i sin helhed. I den situation vil kun den del af grunden, der har karakter af en have til bygningen, kunne fritages for grundskyld. 

Selvstændigt vurderede matrikler 

Hvis grunden til en fredet ejendom udgøres af flere matrikler, der vurderes selvstændigt, vil grunden på andre matrikler end den, hvor den fredede bygning er beliggende, ikke kunne fritages for grundskyld som haven til den fredede bygning efter bestemmelsen om fredede ejendomme. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 7, modsætningsvis. 

Eksempler på omfanget af fritagelser 

Én bygning på grunden 

Eksempel 1 

Er der tale om et fredet byhus, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på byhuset, vil en mindre have og gårdsplads, som sammen med arealet under bygningen udgør hele ejendommen, betyde at hele grunden vil kunne fritages, hvis haven og gårdspladsen efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen. 

Eksempel 2 

Er der tale om en stor villa, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på villaen, og som naturligt vil kræve en grundstørrelse, der er større end almindelige parcelhusgrunde, vil hele grunden kunne fritages, hvis grunden efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen. 

Desuden må der ses på, hvad der er naturligt for det område, hvor bygningen er beliggende, samt den historie, som den fredede bygning med tilhørende arealer repræsenterer. 

Eksempel 3 

Er der tale om et fredet stråtækt hus, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på i et område, hvor parcellerne historisk set er større, og hvor det afspejler den kulturværdi, som man har ønsket at bevare med fredningen, vil en relativt stor have, som faktisk benyttes som have, være omfattet af fritagelsen, hvis grunden efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen. 

Eksempel 4 

Er der tale om fredning af en stor herregård, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration på bygningen, og hvortil der hører en park, vil hele grunden under den fredede bygning samt parken kunne fritages for grundskyld, hvis grunden efter en konkret vurdering i øvrigt findes at høre naturligt til bygningen. 

Derimod vil tilhørende landbrugsjord ikke være fritaget. 

Flere bygninger på grunden 

I de tilfælde, hvor der er flere bygninger på en ejendom, og kun nogle af dem er fredede og omfattet af en bevaringsdeklaration, må det skønnes, hvilke dele af gårdspladsen og haven der naturligt hører til den/de fredede bygning/bygninger. Fritagelsen vil så kunne ske for grunden under bygningen samt den del af haven og gårdspladsen, som hører til den/de fredede bygninger. 

Eksempel 1 

Er der tale om et byhus, hvor kun forhuset er omfattet af fredningen og bevaringsdeklarationen, men et baghus ikke er omfattet, er det kun arealet under den fredede bygning samt den del af haven og gårdspladsen, som skønnes at høre til den fredede bygning, der er omfattet. 

Det er kun egentlige selvstændige bygninger på grunden med tilhørende andel af gårdsplads og have, som ikke bliver omfattet af fritagelsen. Er der tale om mindre bygninger, som ikke har en selvstændig anvendelse til fx udlejning, er deres andel af grunden også omfattet af fritagelsen, hvis det vurderes, at grunden hører naturligt til den fredede bygning. 

Eksempel 2 

Er der tale om en fredet villa, hvor der er tinglyst en bevaringsdeklaration, og hvortil hører en sædvanlig carport, som ikke udlejes, er grunden under denne bygning også omfattet af fritagelsen, hvis grunden i øvrigt skønnes at høre naturligt til villaen. 

Bemærk 

Ejendomme, der er fritaget for betaling af grundskyld, fordi ejendommen er fredet, kan ikke pålægges dækningsafgift. Se ESL § 11, stk. 1-2 modsætningsvis og § 12, stk. 3. 

Delvis fritagelse 

Opfylder kun en del af ejendommen herefter betingelserne for fritagelse, vil der kun kunne gives fritagelse for denne del. Se ESL § 5, stk. 2. Se afsnit C.H.4.3.3.1.1.8 Delvis fritagelse om delvis fritagelse. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.