C.G.2.7.1 Overgangsfradrag (PAL § 10)
Indhold
Dette afsnit handler om overgangsfradraget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Baggrund
- 1982-værdien gives videre ved overførsel af en ordning.
Regel
Når en ordning er oprettet før udgangen af 1982, beregnes et overgangsfradrag. Overgangsfradraget fritager den del af beskatningsgrundlaget, som vedrører opsparing foretaget før 31. december 1982 for beskatning efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven). Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10.
Det betyder, at der kun betales skat af det skattepligtige afkast, som vedrører opsparing foretaget efter den 31. december 1982.
Overgangsfradraget er fastlagt som en forholdsmæssig nedsættelse af beskatningsgrundlaget.
Baggrund
Meningen med overgangsfradraget er at friholde den del af det skattepligtige afkast, som vedrører opsparing foretaget før 31. december 1982 fra beskatning. Overgangsfradraget stammer fra RAL, som blev vedtaget i 1983.
Bestemmelsen i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10 er en videreførelse af § 7, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. Se lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006. Bestemmelsen er dog blevet tilpasset de skattepligtsbestemmelser, der fremgår af PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, hvorefter skattepligten vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger er blevet overført fra livsforsikringsselskabet og pensionskassen til den enkelte forsikringstager eller pensionskassemedlem. Se bemærkningerne til PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10 i L 10 af 28. november 2007.
1982-værdien gives videre ved overførsel af en ordning
Når en ordning overføres efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, skal det afgivende penge- eller pensionsinstitut give en række oplysninger videre til det modtagende penge- eller pensionsinstitut, herunder værdien af pensionsopsparingen ultimo 1982. Se afsnit C.G.4.1.6 Videregivelse af oplysninger mv. ved overførsel efter PBL § 41 om hvilke oplysninger der gives videre ved overførsel.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed