C.F.9.2.9.7.2 Israel - Gennemgang af DBO'en
Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 30 og den tilhørende protokol, punkt 1 - 3.
Afsnittet indeholder:
- DBO'ens 30 artikler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.
Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1.32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
MLI’en
DBO’en er modificeret som følge af Danmarks og Israels indgåelse af den multilaterale konvention (MLI’en), idet DBO’en anses som en omfattet skatteaftale efter MLI’ens artikel 1. I den følgende gennemgang er det nævnt, hvilke konkrete modifikationer der gør sig gældende for denne DBO på grundlag af de forbehold og tilvalg, som Danmark og Israel har taget i forbindelse med indgåelsen af MLI’en.
MLI’en har for denne DBO virkning i Danmark for kildeskatter fra og med den 1. januar 2020.
MLI’en har for denne DBO virkning i Danmark for andre skatter fra og med den 1. januar 2021.
For en beskrivelse af DBO’en uden modifikationer fra MLI’en henvises der til Den juridiske vejledning, version 2022-2.
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en skal præamblen i DBO’en, erstattes af præambelteksten i MLI’ens artikel 6, stk. 1.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1 Overordnet om MLI'en og de enkelte artikler om MLI’en og dens implementering i dansk ret.
Se også afsnit C.F.8.3.1.6 Artikel 6: Formål med en omfattet skatteaftale om MLI’ens artikel 6.
DBO'ens 30 artikler
Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten
Artikel 1 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artikel 1 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 3.
Se afsnit C.F.8.2.2.1 Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 3, stk. 1, som ændret ved MLI’ens artikel 3, stk. 3, anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 3, stk. 1, som ændret ved MLI’ens artikel 3, stk. 3, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 3, stk. 1, vedrører transparente enheder og arrangementer.
Reglen i MLI’ens artikel 3, stk. 1 svarer til artikel 1, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst.
Endvidere finder MLI’ens artikel 3, stk. 2, anvendelse. MLI’ens artikel 3, stk. 2, vedrører begrænsning af lempelse.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.3 Artikel 3: Transparente enheder om MLI’ens artikel 3.
Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten
Artikel 2 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
DBO'en omfatter ikke formueskat.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.2 Artikel 2: Skatter omfattet af modeloverenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artikel 3 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter folkeretten og efter dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
- efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
- anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området.
DBO'en omfatter ikke Grønland og Færøerne.
Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, som har sin virkelige ledelses sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat.
Artikel 3 i DBO'en indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".
Artikel 3 i DBO'en nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.3 Artikel 3: Almindelige definitioner om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
En juridisk person, som er hjemmehørende i et af de to lande efter dette lands lovgivning, og som generelt er fritaget for beskatning, skal anses for at være omfattet af DBO'en. Herved sikres det, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt eksempelvis danske pensionskasser er personer i DBO'ens forstand. Se artikel 4, stk. 2, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 4, stk. 1, anvendelse. Derudover erstattes DBO’ens artikel 4, stk. 4, af MLI’ens artikel 4, stk. 1. MLI’ens artikel 4, stk. 1, vedrører muligheden for ved gensidig aftale mellem de to lande at afklare det skattemæssige hjemsted for en ikke-fysisk person, der er hjemmehørende i begge lande.
Reglen i MLI’ens artikel 4, stk. 1, svarer til artikel 4, stk. 3, i OECD’s modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.4 Artikel 4: Dobbeltdomicilerede enheder om MLI’ens artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artikel 5 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Borerig eller et skib, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster, udgør et fast driftssted ved varighed af mere end 12 måneder. Se artikel 5, stk. 3, i DBO'en.
Forbundne virksomheder, der i det væsentligste udøver samme virksomhed eller er beskæftiget med samme projekt eller operation, anses for udøvet af den virksomhed, de er forbundet med, medmindre aktiviteterne udøves samtidigt. Se artikel 5, stk. 3, i DBO'en.
I artikel 5, stk. 4, litra a)-d), i DBO'en er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 Artikel 5: Fast driftssted om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
MLI’en
Når det gælder faste driftssteder beliggende i tredjelande, medfører Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en, at MLI’ens artikel 10, stk. 1-3, finder anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 10, stk. 1-3, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 10, stk. 1-3, indeholder en anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner.
Reglen i MLI’ens artikel 10, stk. 1, svarer til artikel 29, stk. 8, i OECD’s modeloverenskomst.
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 12, stk. 1, anvendelse. Derudover erstattes DBO’ens artikel 5, stk. 5, af MLI’ens artikel 12, stk. 1. MLI’ens artikel 12, stk. 1, vedrører fastlæggelse af fast driftssted i situationer, hvor en person handler på vegne af et foretagende (brug af afhængige agenter).
Reglen i MLI’ens artikel 12, stk. 1, svarer til artikel 5, stk. 5, i OECD’s modeloverenskomst.
Endvidere erstattes DBO’ens artikel 5, stk. 6, af MLI’ens artikel 12, stk. 2. MLI’ens artikel 12, stk. 2, indeholder en undtagelse fra MLI’ens artikel 12, stk. 1, i de tilfælde, hvor en person selv driver erhvervsvirksomhed i kildelandet (aktivitet, der udøves af uafhængige repræsentanter).
Reglen i MLI’ens artikel 12, stk. 2, svarer til artikel 5, stk. 6, i OECD’s modeloverenskomst.
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 13, stk. 2 (valgmulighed A), anvendelse på DBO’ens artikel 5, stk. 4. MLI’ens artikel 13, stk. 2, vedrører udtrykket "fast driftssted" og hvornår virksomhed er af forberedende eller afhjælpende karakter.
Reglen i MLI’ens artikel 13, stk. 2, er baseret på artikel 5, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 13, stk. 4, anvendelse på DBO’ens artikel 5, stk. 4, som ændret ved MLI’ens artikel 13, stk. 2. MLI’ens artikel 13, stk. 4, vedrører situationer, hvor et foretagende eller et nært forbundet foretagende derudover driver erhvervsvirksomhed samme sted eller et andet sted i kildelandet gennem et fast driftssted, eller hvor den samlede virksomhed (kombinationen af disse virksomheder) ikke er af forberedende eller afhjælpende karakter (anti-fragmenteringsreglen).
Reglen i MLI’ens artikel 13, stk. 4, svarer til artikel 5, stk. 4.1, i OECD’s modeloverenskomst.
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 14, stk. 1, anvendelse. Derudover erstatter MLI’ens artikel 14, stk. 1, bestemmelserne i DBO’en i det omfang, at disse bestemmelser ikke er forenelige. MLI’ens artikel 14, stk. 1, har betydning for denne DBO, når det gælder opgørelse af periode i forbindelse med fastlæggelse af et fast driftssted, når aktiviteten består i bygnings- anlægs-, eller monteringsarbejde (opdeling af kontrakter).
Reglen i MLI’ens artikel 14, stk. 1, er baseret på artikel 5, stk. 3, i OECD’s modeloverenskomst.
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 15, stk. 1, endvidere anvendelse. MLI’ens artikel 15, stk. 1, indeholder en nærmere definition af, hvornår en person er nært forbundet med et foretagende.
Reglen i MLI’ens artikel 15, stk. 1, svarer til artikel 5, stk. 8, i OECD’s modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.10 Artikel 10: Anti-misbrugsregel for faste driftssteder beliggende i tredje-jurisdiktioner om MLI’ens artikel 10.
Se også afsnit C.F.8.3.1.12 Artikel 12: Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem kommissionærarrangementer og lignende strategier om MLI’ens artikel 12.
Se også afsnit C.F.8.3.1.13 Artikel 13: Kunstig undgåelse af status som fast driftssted gennem undtagelse for bestemte former for virksomhed om MLI’ens artikel 13.
Se også afsnit C.F.8.3.1.14 Artikel 14: Opdeling af kontrakter om MLI’ens artikel 14.
Se også afsnit C.F.8.3.1.15 Artikel 15: Definition af en person, som er nært forbundet med et foretagende om MLI’ens artikel 15.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artikel 6 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 Artikel 6: Indkomst af fast ejendom om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artikel 7 i DBO'en indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3, i DBO'en.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4, i DBO'en.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5, i DBO'en.
Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6, i DBO'en.
Bemærk
Artikel 7 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Fortjeneste ved international trafik
Artikel 8 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 8, stk. 1, i DBO'en.
Hvis et rederi har sin virkelige ledelses sæde om bord på et skib eller en båd, anses ledelsens sæde for at befinde sig i den kontraherende stat, hvor skibets hjemhavn er beliggende, eller, hvis der ikke er en sådan hjemhavn, i den kontraherende stat hvor den, der driver skibet, er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 2, i DBO'en.
Artikel 8 i DBO'en omfatter også fortjeneste ved udlejning af skibe eller fly
- med besætning (time- eller voyage-charter) og
- uden besætning (bareboat-charter), hvis lejeindtægten har nær tilknytning til fortjeneste ved driften af skibe og fly international trafik. Se artikel 8, stk. 3, litra a og b, i DBO'en.
Artikel 8 i DBO'en omfatter også brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere, som anvendes til transport af varer i international trafik. Se artikel 8, stk. 4, i DBO'en.
For skibs- eller luftfartsvirksomhed, der drives i form af et konsortium fx SAS, kan Danmark kun beskatte den del af fortjenesten, som svarer til den andel, som det danske selskab har i det pågældende konsortium. Se artikel 8, stk. 6, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 Artikel 8: Fortjeneste ved skibs- og luftfart om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Forbundne foretagender
Artikel 9 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 Artikel 9: Forbundne foretagender om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Artikel 10 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 10, afsnit C.F.8.2.2.10 Artikel 10: Udbytte.
Kildelandet kan beskatte bruttobeløbet af udbytter med 10 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Hvis det modtagende selskab direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab (dog ikke interessentskab) anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, og denne andel ejes i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbyttet udloddes, kan kildelandet kun beskatte bruttobeløbet af udbytter med 0 pct.
Hvis den retmæssige ejer er den anden kontraherende stat eller denne stats centralbank eller nogen offentlig myndighed eller anden offentlig institution (herunder en finansiel institution), som ejes eller kontrolleres af regeringen i denne anden stat, og som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kildelandet kun beskatte bruttobeløbet af udbytter med 0 pct.
Hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller lignende institution, som udbyder pensionsordninger efter nærmere bestemte kriterier, se artikel 10, stk. 2, litra c, i DBO'en kan kildelandet kun beskatte bruttobeløbet af udbytter med 0 pct.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL (ligningsloven) § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).
Se også
Se afsnit A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI'en finder MLI’ens artikel 8, stk. 1, anvendelse på DBO’ens artikel 10, stk. 2. MLI’ens artikel 8, stk. 1, får betydning for artikel 10, stk. 2, litra a, i DBO'en.
MLI’ens artikel 8, stk. 1, vedrører transaktioner hvor udbytter overføres.
Reglen i MLI’ens artikel 8, stk. 1, er baseret på artikel 10, stk. 2, i OECD’s modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.8 Artikel 8: Transaktioner hvor udbytter overføres om MLI’ens artikel 8.
Artikel 11: Renter
Artikel 11 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte renter, der betales
- til en pensionskasse
- til en person vedrørende erhvervsobligationer
- til regeringen, en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed eller denne stats centralbank, for enhver form for lån, gældsfordring eller kredit ydet af et af disse organer
- for lån, gældsfordringer eller en kredit, som er garanteret eller sikret af en institution, der har til opgave at sikre eller finansiere internationale handelstransaktioner, og som fuldt ud ejes af staten i dette land.
Se artikel 11, stk. 3, litra a - d, i DBO'en.
Kildelandet kan beskatte renter i alle andre tilfælde med højst 5 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 11, stk. 2, litra a, i DBO'en. Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.
Renteindtægt ved erhvervsvirksomhed kan beskattes efter artikel 7 i DBO'en. Se artikel 11, stk. 2, litra b, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 Artikel 11: Renter om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Royalties
Artikel 12 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12 Artikel 12: Royalties.
Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 Royalty og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3 Modtager af udbytte.
Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artikel 13 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved salg af skibe og fly, som anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 3, i DBO'en.
Fortjeneste ved salg af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af varer i international trafik kan kun beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 4, i DBO'en.
Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en stat, erhverver ved salg af aktier, hvis værdi for mere end 50 pct.’s vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat. Andre ejerandele, som ligner aktier, er ikke omfattet af artikel 13 i DBO'en.
For skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik, der drives i form af et konsortium fx SAS, kan Danmark kun beskatte den del af fortjenesten, som svarer til den andel, som det danske selskab har i det pågældende konsortium. Se artikel 13, stk. 7, i DBO'en.
Artikel 13 i DBO'en indeholder en bestemmelse om fraflytterbeskatning af kapitalgevinster og efterfølgende beskatning i tilflytterlandet. Se artikel 13, stk. 8, i DBO'en og protokollen til DBO'en, punkt 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 Artikel 13: Kapitalgevinster om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI’en finder MLI’ens artikel 9, stk. 4, anvendelse. Derudover erstattes DBO’ens artikel 13, stk. 5, af MLI’ens artikel 9, stk. 4. MLI’ens artikel 9, stk. 4, vedrører en situation, hvor der sker afhændelse af aktier eller sammenlignelige interesser og mere end 50 pct. af disse aktier eller sammenlignelige interesser på noget tidspunkt inden for 365 dage før afhændelsen direkte eller indirekte kan henføres til fast ejendom beliggende i et kildeland.
Reglen i MLI’ens artikel 9 svarer til artikel 13, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.
Bemærk
Danmark kan ikke udnytte en beskatningsret som kildeland efter bestemmelsen, idet afhændelsen af denne type "ejendomsaktier" ikke er begrænset skattepligtig efter dansk lovgivning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.9 Artikel 9: Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hovedsageligt hidrører fra fast ejendom om MLI’ens artikel 9.
Artikel 14: Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold
Artikel 14 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se OECD's modeloverenskomst artikel 15 i afsnit C.F.8.2.2.15 Artikel 15: Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold.
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres om bord på et skib eller luftfartøj, som et foretagende i en kontraherende stat anvender i international trafik, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 14, stk. 3, i DBO'en.
Se også
Se også
- Artikel 15 i DBO'en om bestyrelseshonorarer
- Artikel 16 i DBO'en om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 18 i DBO'en om løn for offentligt hverv
- Afsnit C.F.8.2.2.15 Artikel 15: Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 15: Bestyrelseshonorarer
Artikel 15 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 Artikel 16: Bestyrelseshonorar om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 16: Kunstnere og sportsfolk
Artikel 16 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk efter artikel 16 i DBO'en, hvis besøget i kildelandet i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den ene eller begge stater eller fra en institution, som er anerkendt af den ene eller begge stater som en almennyttig institution. Se artikel 16, stk. 3, i DBO'en.
Bemærk
Artikel 16 i DBO'en omfatter vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 18, stk. 3, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 Artikel 17: Entertainere og sportsudøvere om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 17: Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
Artikel 17 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Regel
Private pensioner og andre lignende vederlag kan kun beskattes i bopælslandet, hvad enten de stammer fra tidligere tjenesteforhold eller ikke. Se artikel 17, stk. 2, i DBO'en.
Undtagelse - kildelandsbeskatning
Kildelandet kan beskatte private pensioner og andre lignende vederlag, hvis
- modtageren har haft fradrag i kildelandet for betalte bidrag til pensionsordningen, eller
- modtageren ikke er blevet beskattet i kildelandet af bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver.
Kildelandet kan i disse tilfælde beskatte pension, der udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig for at sikre sig pensionsydelser. Pensionskassen eller institutionen skal være oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret efter landets lovgivning. Se artikel 17, stk. 3, i DBO'en.
Overgangsregel
Personer, som
- den 9. september 2009 var hjemmehørende i Israel, og
- på dette tidspunkt modtog pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger, der kan beskattes i Danmark efter artikel 17 i DBO'en.
fritages for beskatning i Danmark af de pågældende beløb, hvis disse efter artikel 17 eller artikel 21 i den tidligere DBO kun kunne beskattes i Israel. Disse bestemmelser omfattede alle private og sociale pensioner.
Fritagelse for beskatning bortfalder, hvis
- den pågældende ophører med at være hjemmehørende i Israel, eller
- de nævnte pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger ophører.
Dette gælder dog ikke, hvis retten til en ydelse ophører og afløses af retten til en anden ydelse i umiddelbar forlængelse heraf. Fx hvis udbetaling af dansk førtidspension eller anden ydelse ophører på grund af overgang til folkepension. Hvis fritagelsen er bortfaldet, kan den ikke gives på et senere tidspunkt. Se lov nr. 1078 af 20. november 2009 § 2.
Sociale ydelser
Kildelandet kan beskatte betalinger efter den sociale sikringslovgivning i kildelandet eller efter enhver anden ordning, der stammer fra offentlige midler i kildelandet. Se artikel 17, stk. 1, i DBO'en. Dansk SU er omfattet af artikel 17 i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 Artikel 18: Pensioner om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 18: Offentligt hverv
Artikel 18 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 Artikel 19: Offentligt hverv om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Bemærk
Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af bestemmelserne i artikel 18 i DBO'en, med mindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 18, stk. 3, i DBO'en.
Artikel 19: Studerende
Artikel 19 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 Artikel 20: Studerende om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 20: Anden indkomst
Artikel 20 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 Artikel 21: Andre indkomster om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
Artikel 21: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 21 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Israel kan beskatte efter DBO'en.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Israel, nedsættes den danske skat efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Israel.
Israel giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Danmark kan beskatte efter DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 Artikel 23 A og 23 B: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 22: Ikke-diskriminering
Artikel 22 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artikel 22 i DBO'en indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2, om statsløse personer og stk. 4, andet punktum om gæld.
Intet i denne artikel forpligter et land til at indrømme personer, der ikke er hjemmehørende i dette land de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser som den giver til personer, der er hjemmehørende i landet. Se artikel 22, stk. 5, i DBO'en.
Bestemmelserne i denne artikel finder kun anvendelse på de skatter, der er nævnt i artikel 2 i DBO'en. Se artikel 22, stk. 6, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 Artikel 24: Ikke-diskriminering om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 23: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 23 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.
Artikel 23 i DBO'en indeholder modeloverenskomstens voldgiftsbestemmelser i deres fulde udstrækning. Se artikel 23, stk. 5, i DBO'en.
Der er dog aftalt en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der betyder, at voldgiftsbestemmelserne først får virkning fra det tidspunkt, hvor tilsvarende bestemmelser i en DBO mellem Danmark og et tredjeland får virkning. Se artikel 23, stk. 6, i DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 24: Udveksling af oplysninger
Artikel 24 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.26 Artikel 26: Udveksling af oplysninger om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 25: Bistand ved inddrivelse af skatter
Artikel 25 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.27 Artikel 27: Bistand med opkrævning af skatter om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 26: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder
Artikel 26 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 Artikel 28: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 27: Begrænsning af aftalefordele
Artikel 27 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst. Artikel 27 i DBO'en findes ikke i modeloverenskomsten.
Se også
Se også DBO'en artikel 27 om indholdet af bestemmelsen.
MLI’en
Som følge af Danmarks og Israels indgåelse af MLI'en finder MLI’ens artikel 7, stk. 1, anvendelse. Derudover erstattes DBO’ens artikel 27, stk. 1, af MLI’ens artikel 7, stk. 1. MLI’ens artikel 7, stk. 1, vedrører begrænsning af fordele ifølge DBO’en i forbindelse med arrangementer og transaktioner. Der er tale om en omgåelsesklausul i form af en "Principal Purpose Test" eller "PPT". Den forenklede LOB-bestemmelse i MLI’en finder ikke anvendelse.
Reglen i MLI’ens artikel 7, stk. 1, svarer til artikel 29, stk. 9, i OECD’s modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit C.F.8.3.1.7 Artikel 7: Forhindring af misbrug af aftaler om MLI’ens artikel 7.
Artikel 28: Territorial udvidelse
Artikel 28 i DBO'en svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 Artikel 30: Territorial udvidelse om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om territorial udvidelse.
Artikel 29: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 29. december 2011 og har virkning fra 1. januar 2012.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om ikrafttræden.
Artikel 30: Opsigelse
Artikel 30 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.
DBO'en kan ikke opsiges i de første 5 år efter den er trådt i kraft.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.32 Artikel 32: Opsigelse om OECD's modeloverenskomst artikel 32 om opsigelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
LSR | ||
TfS 1986, 552 LSR | Artikel 14. Ydelser under et kibbutzophold i Israel i form af kost og logi, lommepenge samt betaling af afdrag på studiegæld blev anset for arbejdsvederlag. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed