Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

Indhold

Dette afsnit beskriver, i hvilket omfang udenlandske selskaber og foreninger mv. er skattepligtige af udbytter, der udbetales af danske selskaber til de pågældende udenlandske selskaber og foreninger mv.

Afsnittet indeholder:

  • Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen
  • ►Fremmede stater og deres institutioner◄
  • Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)
  • Undtagelse
  • Udbytteskattens størrelse
  • Fritagelse for udbytteskat
  • ►Beneficial owner sagerne◄
  • Delvis fritagelse for udbytteskat 1
  • Delvis fritagelse for udbytteskat 2
  • Generel omgåelsesklausul
  • EU-tilpasning af foreningsbeskatningen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen

Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk.1, litra c.

Skattepligten omfatter udbytte til selskaber og foreninger mv., som i øvrigt er undtaget fra skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 5.

Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et selskab eller en forening mv., er ikke begrænset skattepligtige til Danmark. Se TfS1994.236.

►Fremmede stater og deres institutioner◄

►Ved lov nr. 138 af 5. oktober 2022 blev der indsat en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskatteloven. Med bestemmelsen indføres der en begrænset skattepligt af udbytter, der tilfalder en fremmed stat eller en institution, der udgør en integreret del af en fremmed stat.

Udenlandske statslige enheder, der udgør selvstændige enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, er undergivet begrænset skattepligt til Danmark.

Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten, har derimod hidtil været skattefrie. Skattefriheden betød bl.a., at fremmede stater ikke var omfattet af reglerne om begrænset skattepligt af udbytter af danske aktier.

Efter SEL (selskabsskatteloven) § 2 E, stk. 1, vil fremmede stater og deres institutioner være skattepligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og 2, idet skattepligten efter 1. pkt. dog ikke vil omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 5 c. Bestemmelsen betyder, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil blive skattepligtige til Danmark af udbytter, som den pågældende stat måtte modtage ved investering i danske aktier.

Ved udbytter forestås udbytter omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og 2. Dette svarer til definitionen i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, om udenlandske selskabers og foreningers begrænsede skattepligt af udbytter af danske aktier.

Den begrænsede skattepligt vil ikke omfatte udbytter fra danske investeringsselskaber og udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Dermed gælder den samme undtagelse fra udbyttebeskatningen som den, der gælder for udenlandske selskaber og foreninger efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Efter SEL (selskabsskatteloven) § 2 E, stk. 2, vil indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgøre 22 pct. af de samlede udbytter, og skattepligten vil være endeligt opfyldt ved den i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat. Bestemmelsen betyder, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil skulle betale en udbytteskat på 22 pct. af modtaget udbytte. Beskatningen på 22 pct. vil dog blive nedsat eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen beskatning.

Betaling af udbytteskatten skal ske ved indeholdelse af en udbyttekildeskat på 27 pct. efter hovedreglen i KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 1. Der vil via Skatteforvaltningen kunne anmodes om refusion af den del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige udbytteskat.◄

Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL (kildeskatteloven) § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1 og 2, og ►afståelsessummer omfattet af◄ LL (ligningsloven) § 16 B, der skal indeholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv.  Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

  • Det årlige udloddede udbytte
  • Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
  • Nedsættelse af aktiekapitalen

Som udbytte behandles også tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § SEL (selskabsskatteloven) § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.

Undtagelse

Når der foretages udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår

investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat, idet udbyttet ikke er skattepligtigt.

Se også

Se også afsnit

  • C.B.2.10.1 "Likvidationsudlodninger"
  • C.B.2.10.2 "Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen"
  • C.B.3.1 "Det skattemæssige udbyttebegreb"
  • C.B.4.2 "Udlodninger fra investeringsforeninger mv."

Udbytteskattens størrelse

Udbytteskatten af udbytter, der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, anses for endelig opfyldt ved

  • indeholdelse af udbytteskat med 27 pct. efter KSL (kildeskatteloven) § 65 eller
  • den skat, der skal betales efter KSL (kildeskatteloven) § 65 A, stk. 1.

De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL (kildeskatteloven) § 65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat på 22 pct.

Indeholdelsen af udbytteskatten er 27 pct. i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 65, men den endelige udbytteskat er 22 pct. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 8, 2. pkt. De resterende 5 pct. skal derfor tilbagesøges for at nå den endelige udbytteskat på 22 pct.

Ved ændringslov nr. 788 af 4. maj 2021 til SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 8, 2. pkt., er der i visse tilfælde indført en skærpet udbyttebeskatning af selskaber m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i et af de lande, der er opregnet i LL (ligningsloven) § 5 H, stk. 2, og som alle er på EU’s sortliste over skattely.

Skærpelsen indebærer, at sådanne selskaber m.v. fremover skal betale en endelig skat på 44 pct. af udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når vedkommende selskab er udbyttets retmæssige ejer. Indeholdelsespligten af udbyttet sker efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 13 og 14.

►Ved lov nr. 2613 af 28. december 2021 blev Anguilla, Dominica og Seychellerne fjernet fra listen i LL (ligningsloven) § 5 H, stk. 2, med virkning fra 1. januar 2022.

Samtidig blev Trinidad og Tobago medtaget på listen, idet Danmark har opsagt DBO´en med Trinidad og Tobago med virkning fra den 1. januar 2022. Trinidad og Tobago har været på EU’s sortliste siden 2017, men havde ikke hidtil været omfattet af de danske defensive foranstaltninger, fordi en gennemførelse heraf ville stride mod DBO´en med det pågældende land.

Ved lov nr. 710 af 13. juni 2023 blev Anguilla, Bahamas, Costa Rica, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne og Turk- og Caicosøerne medtaget på listen i LL (ligningsloven) § 5 H, stk. 2, med virkning fra 1. juli 2023.◄

Udbyttebeskatning finder anvendelse på betalinger til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i:

1.   Amerikansk Samoa.

► 2. Anguilla.

3. Bahamas.

4. Costa Rica.

5. De Amerikanske Jomfruøer.

6. De Britiske Jomfruøer.

7. Fiji.

8. Guam.

9. Marshalløerne.

10. Palau.

11. Panama.

12. Samoa.

13. Trinidad og Tobago.

14. Turks- og Caicosøerne.

15. Vanuatu ◄

►Bemærk

Rusland kom på EU´s sortliste ved den seneste opdatering i 2023. Ved lov nr. 712 af 13. juni 2023 har Danmark opsagt DBO´en med Rusland. Rusland vil med virkning fra den 1. januar 2024 blive medtaget på listen i LL (ligningsloven) § 5 H, stk. 2.◄

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter

  • bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller
  • en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum.  

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt. Se nærmere herom SKM2011.441.SR og SKM2023.251.HR.

►Beneficial owner sagerne◄

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

►Højesteret afsagde 9. januar 2023 dom i de to første sager om "beneficial ownership", som vedrører kildeskat på udbytter. 

Sagerne angik navnlig, om selskaberne havde pligt til at indeholde udbytteskat af udlodninger til udenlandske moderselskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater samt dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Cypern, Luxembourg og USA.  

I dommen tog Højesteret stilling til, hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU-direktivet. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de enkelte udlodninger.

Højesteret fandt, at moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, i medfør af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, var skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabs-direktivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge.

I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL (kildeskatteloven) § 69, stk. 1, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 1. Skattemyndighederne havde derfor et krav mod det indeholdelsespligtige selskab. Højesteret fastslog, at kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter og rentes rente efter opkrævningsloven. Se SKM2023.251.HR◄

Delvis fritagelse for udbytteskat 1

Hvis de ovennævnte betingelser for fuldstændig skattefritagelse ikke er opfyldt, skal der som udgangspunkt indeholdes 27 pct. i udbytteskat af udbytter, der betales af danske selskaber mv. til aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet. Der er tale om personer samt selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet og som ejer mindre end 10 pct. af aktierne i selskabet.

I de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med fremmede stater, er der imidlertid normalt fastsat en lavere skattesats. Ifølge de aftaler, der følger OECD's modeloverenskomst, er Danmark således kun berettiget til at pålægge en endelig udbytteskat på 15 pct.

Betingelse for den lavere procentsats

Det er en betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er den retmæssige ejer af udbyttet, dvs. at udbyttemodtageren skal være hjemmehørende og fuldt skattepligtig i aftalestaten.

For at sikre, at denne betingelse er overholdt, skal der normalt indeholdes 27 pct. i udbytteskat i forbindelse med udlodningen af udbyttet. Udbyttemodtageren skal herefter anmode om at få refunderet forskellen mellem aftalesatsen og den indeholdte skat på 27 pct.

Delvis fritagelse for udbytteskat 2

Ved Lov nr 1254 af 18/12-2012 (L 10) er der foretaget en ændring i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, og indsat et 7. og 8. pkt. (nu 9. og 10. pkt.) Ændringen har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2013 eller senere.

Ændringen medfører i visse tilfælde en begrænsning af den eksisterende skattefrihed for et udenlandsk (moder)selskab, der modtager udbytte fra et dansk (datter)selskab. Skattefriheden gælder ikke, hvis det danske datterselskab udlodder udbytte til sit moderselskab, der er hjemmehørende i et fremmed land, og der er tale om en videreudlodning af udbytte, som det danske selskab selv har modtaget fra sit (datter)selskab, der er hjemmehørende i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses for at være den retmæssige ejer af det modtagne udbytte.

Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD´s modeloverenskomst.

Ændringen medfører altså, at det udenlandske moderselskab, som modtager udbytte fra det danske (gennemstrømnings)selskab, er begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal derfor indeholde udbytteskat. Udbytteskatten er som nævnt 27 pct., men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsaftalen med det land, hvor det selskab, der modtager udbytte fra det danske selskab, er hjemmehørende, forudsat at det udbyttemodtagende udenlandske selskab er den retmæssige ejer af udbyttet.

Begrænsningen gælder dog ikke i tilfælde, hvor videreudlodningen af udbyttet er omfattet af direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet). Se Skatteministeriets kommentar i SKM2015.603.DEP om direktiv 2011/96/EU's anvendelsesområde, der bl.a. udtaler, at direktivet ikke er anvendeligt på selskaber hjemhørende i Gibraltar.

Se SKM2015.268.SR, om gennemstrømningsbestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 9. og 10. pkt.

Generel omgåelsesklausul

Ved lov nr. 540 af 29. april 2015, lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, er der indført en international omgåelsesklausul i LL (ligningsloven) § 3, som efterfølgende er erstattet af den generelle omgåelsesklausul ved lov nr. 1726 af 27. december 2018, dog med samme materielle indhold.  

I LL (ligningsloven) § 3, stk. 1, er det fastsat, at skattepligtige skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Dette gælder også de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Det er ligeledes fastsat, jf. LL (ligningsloven) § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Se afsnit C.I. for en nærmere gennemgang af LL § 3.

Bemærk

Indførelsen af omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3, begrænser ikke de gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag.

EU-tilpasning af foreningsbeskatningen

Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er foreningsbeskatningen blevet tilpasset med henblik på at være i overensstemmelse med EU-retten. De nye regler har virkning for udlodninger og betalinger i indkomståret 2023 eller senere.

De tidligere regler var i strid med EU-retten, da danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. kun var skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. var skattefritaget af udbytte fra danske selskaber, hvorimod udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. var begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark. Dette udgjorde en forskelsbehandling af danske og udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. og denne forskelsbehandling indebar en restriktion i de frie kapitalbevægelser, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, for de udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., som ikke havde samme vilkår som de danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v.

Den EU-retlige problemstilling var dog ikke kun begrænset til beskatning af udbytter modtaget af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, sondrede ikke mellem, hvorvidt en dansk forening m.v. var almenvelgørende eller ej, idet alle danske foreninger m.v. var undtaget for beskatning af udbytte, medmindre det indgik i foreningens erhvervsmæssige virksomhed, mens alle udenlandske foreninger m.v. var begrænset skattepligtige af udbytte. Det vil sige, at den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt af udbytte modtaget af udenlandske foreninger m.v., udgjorde en restriktion, der ikke var forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen. Endvidere var den EU-retlige problemstilling ikke alene aktuel i forhold til udbytte, idet den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt på renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty modtaget af udenlandske foreninger m.v., ligeledes udgjorde en restriktion, der ikke var forenelig med etableringsretten, jf. artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen.

Reglerne er ændret fra og med indkomståret 2023. Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er danske foreninger m.v. fremover skattepligtige af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty på samme vis, som udenlandske foreninger m.v. allerede er det i dag. De danske foreninger m.v. skal fremover beskattes med 15 pct. af udbytter, mens renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty skal beskattes med 22 pct. Det vil sige, at det fremover vil være uden betydning, hvorvidt danske foreninger m.v.s indtægter i form af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty vedrører en erhjvervsmæssig virksomhed eller ej.

Samtidig er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. fremover ikke skattepligtige af udbytte, som modtages fra danske selskaber. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. forbliver skattefrie af udbytte, mens udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. fremover ikke længere vil være begrænset skattepligtige af udbytte, som modtages fra danske selskaber.

Vurderingen af, om en udenlandsk forening m.v. skal betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, skal ske på baggrund af de samme objektive regler, der gælder for danske foreninger.    

Tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat

Foreninger i udlandet, der har modtaget udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty i perioden fra og med den 14. april 2018 og til og med indkomståret 2022, kan tilbagesøge indeholdt kildeskat. I den periode var reglerne om begrænset skattepligt for de udenlandske foreninger af de nævnte indtægter i strid med EU-retten, hvorfor eventuel indeholdt kildeskat kan tilbagesøges. Se Styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse, SKM2022.464.SKTST, for en beskrivelse af praksis i den mellemliggende periode.

Udenlandske foreninger, der svarer til danske investeringsselskaber, kan ikke tilbagesøge indeholdt udbytte. Danske investeringsselskaber har hele tiden været skattepligtige af udbytte fra danske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Tilpasningen af reglerne har virkning for indkomståret 2023. Dvs. for udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, der udbetales i indkomståret 2023, kan udbetaleren igen indeholde kildeskat efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h, og kildeskattelovens § 65, uden at kildeskatten kan tilbagesøges.

Danske og udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger fritages fremover for kildeskat. Dvs. hvis sådanne foreninger modtager udbytte i indkomståret 2023 eller senere, kan der fritages for indeholdelse af kildeskat. De udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., vil kunne søge om skattefritagelsen hos Skatteforvaltningen.

Forældelse

Krav på for meget indeholdt kildeskat på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, forældes efter 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis en anden forældelsesfrist følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, f.eks. artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter der gælder en forældelsesfrist på 4 år for tilbagesøgning af kildeskat.

Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at forældelsesfristen for krav på for meget indeholdt kildeskat løber fra det tidspunkt, hvor en forening i udlandet modtager udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty.

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1179 af 8. juni 2021, at

"Det foreslås, at ændringerne skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere. Da de danske regler for beskatning af foreninger m.v. har været og fortsat vil være i strid med EU-retten i en periode, vil det være muligt at ansøge Skatteforvaltningen om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty dog med respekt for de almindelige forældelsesregler. Det vil sige, at det er muligt at tilbagesøge for meget indeholdt kildeskat på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, der er erhvervet ret til fra og med den 14. april 2018. At reglerne har været i strid med EU-retten, har ikke suspensiv virkning for forældelsesfristen for de omhandlede krav, som der måtte være på den baggrund."

Ved et ændringsforslag blev virkningstidspunktet for denne del af lovforslaget ændret til indkomståret 2023.

Det betyder, at foreninger i udlandet, der har modtaget udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty fra og med den 14. april 2018 og til og med indkomståret 2022, kan tilbagesøge indeholdt kildeskat.

Anmodning om tilbagesøgning af indeholdt kildeskat skal fremsættes senest seks måneder efter udgangen af indkomståret 2022.

Såfremt der efter dette tidspunktfremsættes krav på tilbagesøgning af indeholdt kildeskat, gælder de sædvanlige forældelsesregler.

Anmodning om tilbagesøgning

Anmodning om refusion af udbytteskat skal indgives til Skattestyrelsen, enten elektronisk hvis der ikke tidligere er ansøgt om refusion på kravene eller til Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing, hvis der tidligere er ansøgt om refusion på kravet.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og være vedlagt dokumentation for indeholdelse af kildeskat i strid med EU-retten. Dvs. anmodningen skal indeholde dokumentation for indeholdelse af kildeskat., samt dokumentation for, at der er tale om en udenlandsk forening, der svarer til en dansk forening, f.eks. vedlægge kopi af vedtægter el. lign. for den udenlandske forening.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme
►SKM2023.251.HR◄

►Sag 69/2021 vedrørte kildeskat af to udbytteudlodninger til moderselskabet på Cypern og videre til Bermuda og derefter til USA.

Sag79/2021 vedrørte kildeskat af et udbytte til selskabets moderselskab i Luxembourg med henblik på videreudlodning til bl.a. Caymanøerne.

Sagerne angik navnlig, om de danske selskaber havde pligt til at indeholde udbytteskat af udlodninger til udenlandske moderselskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselska-ber fra forskellige medlemsstater samt dobbeltbeskat-ningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Cypern, Luxembourg og USA.  

I dommen tog Højesteret stilling til, hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU-direktivet.

Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de enkelte udlodninger.

Efter resultatet af disse vurderinger  fik Skatteministe-riet i sag 69/2021 medhold i, at et udbytte på 566 mio. kr. udløste kildeskat, mens selskabet fik medhold i, at en udbytteudlodning på 92 mio. kr. ikke udløste kildeskat.

Det danske selskab skulle i sag 69/2021 anerkende, at det ikke indeholdte kildeskattebeløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven.

Landsrettens dom af 2. juli 2021 ophævedes.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom af 3. maj 2021 for så vidt angår Selskab B, da selskabet ikke havde fremlagt oplysning om, hvad der er sket med det udbytte, som Selskab B havde udloddet til sit moderselskab i Luxembourg.◄

►To sager blev behandlet samlet.◄

  • ►Østre Landsret, B-1980-12 og B-2173-12, SKM2021.304.ØLR◄
  • ►Landskatteretten, SKM2012.26.LSR◄
  • ►Skatterådet, SKM2011.441.SR.◄
SKM2016.281.HR

Østre Landsret havde ikke fundet det godtgjort, at sagsøgeren (et ApS) rent faktisk havde udloddet udbytte til sit moderselskab i Luxembourg. Udbyttet fremgik ikke af moderselskabets årsregnskab. Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren udloddede udbyttet til anden side end moderselskabet, og sagsøgeren var derfor ikke fritaget for indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65, stk. 4, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c. Sagsøgeren var endvidere ansvarlig for betaling af den ikke-indeholdte kildeskat, jf. KSL (kildeskatteloven) § 69, stk. 1.

Skatteministeriet havde subsidiært gjort gældende, at sagsøgerens moderselskab ikke var udbyttets retmæssige ejer ("beneficial owner"), men derimod blot et gennemstrømningsselskab, og at sagsøgeren også af den grund ikke var fritaget for indeholdelse af udbytteskat, men det synspunkt havde landsretten altså ikke anledning til at tage stilling til.

Landsretten bemærkede alene, at efter det anførte fandt retten ikke anledning til at tage stilling til de øvrige under sagen rejste spørgsmål vedrørende moder-/datterselskabsdirektivet, dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg eller en eventuel skærpende ændring af praksis med tilbagevirkende kraft.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. 

Stadfæster SKM2015.397.ØLR.
Landsretsdomme
►Østre Landsrets dom af 27. februar 2023 i sag B-2439-13 m. fl◄

►Hovedspørgsmålet i sagerne var, hvem der måtte anses for retmæssig ejer af de omhandlede udbytter og renter fra det danske selskab, som via to danske selskaber blev ført videre til to luxembourgske selskaber og derfra videre til selskaber på Bermuda.

Ved låneaftalerne i strukturen blev etableret en retlig forpligtelse for selskaberne til at videreføre renter og udbytter, og renter og udbytter, hvilket faktisk skete.

Landsretten fastslog, at SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c (udbytte) og SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra d (renter)måtte fortolkes i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet.

Landsretten har ved dommen blandt andet fastslået, at det danske selskab skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbytteudlodninger i 2006, 2007 og 2008 til selskabets moderselskab, der havde hjemsted i Luxembourg og ved rentetilskrivninger i 2006 - 2010 på lån .

Landsretten fandt således, at hverken dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, moder-/datterselskabsdirek-tivet (vedr. udbytte) eller rente-/royaltydirektivet kunne begrunde skattefrihed eller skattenedsættelse for renter og udbytter fra selskabet.

Landsretten gav således givet Skatteministeriet medhold i ministeriets påstande under sagen.   ◄

►Dommen er ikke anket til Højesteret og er således endelig.◄

►SKM2022.469.ØLR◄

►Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c), skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, kunne ikke føre til, at der ikke forelå misbrug. 

Datterselskabets indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. 

Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af KSL (kildeskatteloven) § 69, stk. 1. 

Det beløb, som datterselskabet var ansvarlig for betaling af, skulle tillægges renter fra 14 dage efter SKATs afgørelse om selskabets ansvar, og dette gjaldt, uanset at Landsskatteretten havde omgjort SKATs afgørelse. Landsretten gav ikke selskabet medhold i, at forrentningen af beløbet alene skulle ske efter opkrævningslovens § 7, således at kravet ikke skulle indgå på skattekontoen efter reglerne om én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5. Landsretten fandt dog efter omstændighederne, at der kun kunne kræves renter frem til den 5. januar 2016 og derefter først igen fra 1 uge efter landsrettens dom.◄

►Stadfæstet af Højesteret ved dom af 30. juni 2023. Endnu ikke offentliggjort.◄

SKM2012.121.ØLR Østre Landsret fandt, at et udbetalt udbytte fra et dansk selskab til selskabets moderselskab i Luxembourg ikke blev ført videre af moderselskabet i Luxembourg til de bagvedliggende investorer, men tværtimod tilbageført som et lån til det danske selskab. Moderselskabet i Luxembourg måtte som følge heraf anses for retmæssig ejer af det modtagende udbytte og dermed ikke skattepligtig med hensyn til udbyttet, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Østre Landsret stadfæstede Landsskatterettens kendelse, offentliggjort som SKM2010.268.LSR.

Se også Skatteministeriets kommentar til dommen offentliggjort som SKM2012.100.SKAT.

Landsskatteretten

SKM2020.355.LSR Kontantudlodning til moderselskab i Singapore kunne ikke ske uden indeholdelse af kildeskat, da moderselskabet ikke var retmæssig ejer. Datterselskabsaktier kunne derimod udloddes uden indeholdelse af kildeskat, idet det var oplyst, at der ikke ville ske videreudlodning. Det kunne derfor ikke konstateres, at der foreslå misbrug af de fordele som følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore.

Tidligere SKM2018.466.SR

Skatterådet

►SKM2023.279.SR◄

►Spørger, H10, ønskede bekræftet, at det danske datterselskab, H5, kunne udlodde udbytte skattefrit til H6 som herefter ville videreudlodde en del af udbyttet gennem mellemliggende selskaber i strukturen, for til sidst at ende i H10.

Skatterådet bekræftede at den forespurgte situation ikke ville være omfattet af begrænset skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, da den umiddelbare modtager, H6, kunne anses for at være den retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at eftersom H10 ligeledes ville opfylde betingelserne for skattefrihed efter moder-/datterselskabsdirektivet samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten, såfremt udbytte var udloddet direkte, ville der ikke foreligge misbrug. Skatterådet fandt endvidere, at den generelle omgåelsesklausul i LL (ligningsloven) § 3, ikke ville finde anvendelse, da der ikke var tale om et arrangement der var tilrettelagt med det formål at opnå en skattefordel.◄

SKM2022.555.SR

Spørger, Holdco-1, var ejet af Fonden i Luxembourg. Spørger ejede selskaber hjemmehørende i en række lande, herunder i Danmark. Spørger havde købt en ejendom gennem selskabet Holdco-2 i Danmark. Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra Fonden. I den aktuelle sag var det et dansk selskab, Holdco-2, der betalte renter til Spørger i Luxembourg. Renter påløb som følge af et aktionærlån i Holdco-2 til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede derfor bekræftet, at Spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede, at Spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab.

SKM2022.471.SR

C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B, i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet.

Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.

SKM2022.423.SR

Sagen drejede sig om reglerne for begrænset skattepligt til Danmark af udbytte og renteindtægter, som blev oppebåret af spørgers moderselskab i Luxembourg. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, at moderselskabet var beskyttet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed ville kunne påberåbe sig fritagelse fra dansk kildeskat på renter og udbytter.

Det luxembourgske moderselskab var omfattet af SICAV-RAIF-regimet, hvorfor det var fritaget for indkomstskat. Moderselskabet betalte i stedet en årlig tegningsafsnit på 0,01 pct. af nettoværdien af selskabets aktiver.

Spørgsmålet i sagen var herefter, om spørgers moderselskab var omfattet af den særlige slutprotokol, der fandtes i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som udelukkede visse særligt begunstigende luxembourgske holdingselskaber fra overenskomstens bestemmelser.

Skatterådet bemærkede på baggrund af slutprotokollens baggrundsmateriale, at udelukkelsen ikke gjaldt for såkaldte luxembourgske »investment fund«, dvs. når selskabet utvetydigt havde karakter af et investeringsforetagende. Et luxembourgsk »investment fund« skulle således organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som var kendetegnet for investeringsenheder. Med andre ord udelukkedes et selskab, der ved anvendelse af de luxembourgske regler for investeringsforetagende agerede som holdingselskab, fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser.

Da indkomsten i sagen blev oppebåret af et selskab, som efter Skatterådets vurdering reelt agerede som holdingselskab for koncernens aktiviteter, omfattes det luxembourgske moderselskab af slutprotokollens § 1. Spørgers moderselskab var dermed begrænset skattepligtig af udbytte- og renteindtægter, som modtages fra dets danske datterselskab.

Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.

SKM2022.391.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at påtænkt udlodning fra selskabet H2 til dets luxembourgske ejer, H1, ikke var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 2, litra c.

Skatterådet bekræftede, at udlodningen ikke var omfattet af begrænset skattepligt.

Skatterådet fandt, at H1’s ejerandele i H2 var datterselskabsaktier. Skatterådet fandt endvidere, at udbytteudlodningen ikke ville blive skattepligtig til Danmark, idet H1 var omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, samt ansås for den retmæssige ejer af udbyttet.

Af samme årsag fandt Skatterådet, at strukturen ikke kunne have som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, hvorfor ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.

Det var en forudsætning for Skatterådets vurdering, at udbytteudlodningen ikke blev videreudloddet eller på anden måde overført til hovedaktionæren i H1, A, men blev investeret i H6.

SKM2022.390.SR

Spørger ønskede bekræftet, at Spørger og fem overliggende selskaber ikke var begrænset skattepligtige af udbytter udloddet fra Spørgers danske datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Endvidere ønskede Spørger bekræftet, at det øverste amerikanske selskab ikke var begrænset skattepligtig af godskrevne renter på lån ydet af en transparent enhed i koncernen til Spørgers danske datterselskab jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Skatterådet bekræftede, at forespurgte situationer ikke var omfattet begrænset skattepligt.

To luxembourgske selskaber ansås for at være retmæssig ejer af de udbytter, som ikke blev udloddet videre og var dermed omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet. Udbytter, som blev udloddet til amerikanske transparente enheder ansås for udloddet direkte til det øverste amerikanske selskab. Dette selskab ansås som retmæssig ejer og omfattet af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. I spørgsmålet om renter ansås det øverste amerikanske selskab ikke for begrænset skattepligtig af rentebetalinger, idet forholdet var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Skatterådet tog alene stilling til den skattemæssige vurdering af de forespurgte selskaber, hvorfor der ikke er foretaget en skattemæssige vurdering af de to spørgsmål i forhold til et yderligere amerikansk selskab i koncernen.

SKM2022.352.SR

Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden.

Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3.

Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

SKM2022.141.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1’s flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække.

 

SKM2022.140.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Der pågik forhandlinger om salg af ejendommen. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1’s flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække.

 

SKM2022.139.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 3.

H1 var et dansk selskab, der havde ejet fast ejendom i EU-land 1. H1 havde negativ egenkapital. Det ønskedes at flytte selskabets hjemsted til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1’s flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da H1 havde negativ egenkapital, og selskabet derfor ikke ville have nogen midler at udlodde, som ikke umiddelbart forinden var blevet tilført af selskabets aktionærer.

 

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab).

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning.

Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

 

SKM2022.95.SR

Spørger (H3) var et dansk selskab, som ønskede bekræftet at en påtænkt udbytteudlodning til dets moderselskab (H2), der var beliggende i Storbritannien, ikke var begrænset skattepligtig til Danmark. Det var oplyst, at den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2, som var udset til at forestå koncernens ekspansion, til opkøb og investeringer af nye driftsdatterselskaber.

Skatterådet fandt, at H2 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at den påtænkte udbytteudlodning ikke ville blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, som var hjemmehørende på De britiske Jomfruøer.

Skatterådet fandt endvidere, at H2 ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab, da den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2 til de beskrevne formål. På denne baggrund fandt Skatterådet, at H2 skulle anses for at have dispositionsretten over den påtænke udbytteudlodning og derfor skulle anses for at være den retmæssige ejer.

H2 var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2 stk. 1, litra c.

 

SKM2022.12.SR

C A/S ønskede at udlodde udbytte til sit moderselskab, B, der derefter påtænkte at videreudlodde udbyttet til A, der var børsnoteret. Herefter skulle udbyttet anvendes i en samlet udbyttebetaling til aktionærerne i A. C A/S ønskede derfor at vide, om B blev begrænset skattepligtig af udbytte fra C A/S. Skatterådet bekræftede, at B ikke blev begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

 

SKM2021.520.SR

C påtænkte at udlodde 900.000 euro til moderselskabet, B Ltd. i X-land. 200.000 euro af udbyttet skulle anvendes til at afdrage på en mellemregning med C. Ca. 50.000 euro skulle blive i B og anvendes til nye investeringer. 650.000 euro af udbyttet skulle udloddes videre til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede spørger at vide, om B blev begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke udloddedes til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke udloddedes til den personlige aktionær.

Det bindende svar er påklaget til Landsskatteretten.

SKM2021.167.SR

Skatterådet henviser til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, stk. 3, hvorefter Danmark har givet afkald på at beskatte udbytter fra danske selskaber, når den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som er hjemmehørende i USA, og som direkte eller indirekte ejer aktier, der repræsenterer 80 pct. eller mere af stemmerettighederne i det selskab, som udbetaler udbyttet og aktierne har været ejet i en 12 måneders periode. Det er videre en betingelse, at det amerikanske selskab opfylder betingelserne i artikel 22, stykke 2, litra c, punkt i), (Limitation of Benefit bestemmelse).

Skatterådet bekræfter, at H1 Inc. opfylder betingelserne og dermed kan modtage udbyttebetalinger fra H3 A/S og fra H2 ApS, uden at der pålægges kildeskat i Danmark, når vedtagelsen af udbyttet tidligst sker på et tidspunkt hvor H1 Inc. har ejet aktierne i de danske selskaber i en periode på mindst 12 måneder.

 

SKM2021.151.SR

Skatterådet bekræftede, at H2 AB ikke var begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c, af udbytteudlodningen H1 ApS.

Det var Skatterådets opfattelse, at SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, i sig selv indeholdt en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug. Danmark kunne derfor indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, hvis det modtagende svenske selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af udbyttet.

Det var Skatterådets opfattelse, at investorerne havde retserhvervet det beløb, som selskabsretligt var udloddet som udbytte. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at der ikke var tale om misbrug, og at H3 AB derfor ikke kunne anses for et gennemstrømningsselskab. H3 AB havde i kraft af Investment Agreement de facto rådighed over udbyttebeløbet, som selskabet i henhold til aftalen havde anvendt til nyinvestering. H2 AB var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen efter SEL § 2, stk. 1, litra c.

Det var videre Skatterådets opfattelse, at investorerne ikke havde retserhvervet det beløb, som ikke selskabsretligt var videreudloddet som udbytte. H3 AB var derfor ikke et gennemstrømningsselskab i forhold til dette beløb, og H2 AB var følgelig heller ikke begrænset skattepligtig til Danmark af denne del af udbytteudlodningen efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c. Der var herefter ikke grundlag for at bringe LL § 3 i anvendelse.

  

SKM2021.72.SR

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at A-Masterfond skattemæssigt skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler. Fonden indeholdt en lang række af de sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegnede et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk.1, nr. 2. Fordeling af overskuddet skete således i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, deltagernes hæftelse var begrænset til den indskudte kapital og likvidationsprovenuet skulle udbetales i forhold til deltagernes indskudte kapital i tilfælde af likvidation. Dertil kom, at fonden havde en investeringsforvalter, der handlede selvstændigt og uafhængigt af investorerne, ligesom at investorerne ikke havde ejendomsretten - eller på anden måde rådighed - over Fondens aktiver mv.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at deklareret udbytte fra et anpartsselskab, der skattemæssigt var hjemmehørende i Danmark, ikke ville være omfattet af dansk begrænset skattepligt., når A-Masterfond indirekte via en skattemæssig transparent enhed ejede 100 pct. af kapitalen i det udbytteudloddende selskab. Skatterådet bekræftede dermed, at A-Masterfond var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbyttet, og at ejerne af A-Masterfond ikke opnåede en uberettiget fordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, ved at investere gennem A-Masterfond og den transparente enhed.

Spørgsmålene 3-5 bortfaldt herefter.

Spørgsmål 6 vedrørte, om Lux HoldCo ville være begrænset skattepligtig af udbytte fra datterselskabet PropCo2. Skatterådet bekræftede, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbytte udloddet fra det danske selskab, idet Lux HoldCo skulle anses for at være et gennemstrømningsselskab uden beføjelser til at råde over udbyttet. Udbytteudlodning fra det danske anpartsselskab ville herefter ikke være omfattet af dansk skattepligt.

 

SKM2020.559.SR

Et dansk selskab indgik i en koncern, der ultimativt var ejet af en børsnoteret Real Estate Investment Trust (REIT) i USA. Skatterådet bekræftede, at udbytter til selskabets moderselskab i et andet EU-land ikke ville udløse begrænset skattepligtigt i Danmark for moderselskabet eller overliggende selskaber. Skatterådet bekræftede desuden, at rentebetalinger til et koncernforbundet Limited Partnership i USA ikke ville udløse begrænset skattepligtigt i Danmark. Ligningslovens § 3 fandt ikke anvendelse.

 

SKM2020.482.SR

Det ønskedes bekræftet, at spørger (Fonden) kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt. Fonden havde en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, som efter dansk skattepraksis ansås for at være selvstændige skattesubjekter. Lighedspunkterne bestod i, at Fonden blev administreret af et managementselskab, at Fonden havde selvstændige "vedtægter", at ingen af deltagerne hæftede udover deres indskudte kapital, at såvel fordeling af overskud som likvidationsprovenu skete i forhold til den af investorerne indskudte kapital, samt at der var mulighed for at udvide investorkredsen. Derfor måtte Fonden efter en samlet konkret vurdering anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.


Det ønskedes desuden bekræftet, at udbytte modtaget af Fonden fra et dansk anpartsselskab, var fritaget for dansk udbytteskat, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., når Fonden ejede 100 pct. af kapitalen i det danske anpartsselskab.

Det kunne bekræftes, at Fonden kunne modtage udbytte fra det danske helejede datterselskab skattefrit. Der var herved henset til, at Fonden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle betragtes som en "anerkendt pensionskasse", der var hjemmehørende i overenskomstens forstand, idet samtlige investorer i fonden var tyske pensionskasser. Det fulgte herefter af artikel 10, stk. 3 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at kildestatens beskatning ikke måtte overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbytte, hvis den retmæssige ejer af udbyttet var et selskab, som direkte ejede mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte var en transaktionsmæssig vurdering. Selvom vurderingen afhang af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, var det dog på baggrund af det oplyste opfattelsen, at Fonden med stor sandsynlighed ville blive anset for at være den retmæssige ejer af udbyttet fra det helejede danske datterselskab. For dette resultat talte bl.a. det forhold, at Fonden var administreret af et af investorerne uafhængigt tysk kapitalforvalterselskab, der var under tilsyn af de tyske finansmyndigheder, og som samlet set havde ca 150 fuldtidsansatte, der for en række forskellige kunder forvaltede mere end  80 mia. euro. Endvidere var det oplyst, at managementselskabet, der ikke var kontraktligt eller på anden måde juridisk forpligtet til at videreformidle udbytte af de danske helejede datterselskaber til investorerne, havde en uindskrænket ret til - på vegne af Fonden - at disponere over udbytte med henblik på at træffe de investeringsmæssige beslutninger. Den uindskrænkede ret støttedes bl.a. af de forhold, at der var mange investorer, som ingen stemmerettigheder havde i Fonden, samt at Fonden havde fravalgt den tyske bestemmelse om udbyttepolitikken for AIF’er, hvorefter managementselskabet selv frit på vegne af Fonden kunne vælge, hvornår udlodning skulle ske. Der var endvidere ikke omstændigheder, der indebar, at den generelle omgåelsesklausul i LL (ligningsloven) § 3 fandt anvendelse på en evt. udbytteudlodning.

 

SKM2020.445.SR

Det ønskedes bekræftet, at det var i strid med EØS-aftalen, at Danmark beskatter udbytter fra det danske datterselskab H2 A/S til dets moderselskab H1 i Liechtenstein. Dette kunne dog ikke bekræftes. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at moderselskabet i Liechtenstein ikke befandt sig i en situation, der var sammenlignelig med et dansk moderselskab, da moderselskabet i praksis reelt havde mulighed for under visse omstændigheder helt at undgå indkomstbeskatning i Liechtenstein. Det var derudover også Skattestyrelsens opfattelse, at den danske udbyttebeskatning kunne begrundes i det tvingende almene hensyn til sammenhængen i skattesystemet. Dette blev tiltrådt af Skatterådet.

Afgørelsen er påklaget

SKM2020.352.SR

H1 påtænkte at flytte sit hjemsted fra Danmark til EU-land 1. Skatterådet bekræftede, at den grænseoverskridende hjemstedsflytning ikke medførte dansk avance- og udbyttebeskatning af anpartshaverne i H1, herunder, at omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3 ikke skulle anvendes. Det var oplyst, at der ikke var og ikke forventedes overskud i selskabet, og at de øvrige aktionærer havde en vetoret i det tilfælde, at der skule opstå overskud. Spørger havde oplyst, at spørgsmålet om at udlodde udbytte fra H1 i de næste mange år ville være rent teoretisk. Det var derfor en forudsætning for afgørelsen, at der ikke ville blive udloddet udbytte indenfor den nærmeste årrække. Hvis der alligevel udloddedes udbytte, og det viste sig, at formålet med arrangementet alligevel var at undgå betaling af dansk kildeskat, kunne selskabet ikke støtte ret på afgørelsen. LL (ligningsloven) § 3 ville da kunne anvendes på arrangementet.

 

SKM2020.259.SR

Spørger ønskede bekræftet, at den generelle misbrugsbestemmelse i LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse på to udbytteudlodninger fra H1 til dets moderselskab, H2, der var hjemmehørende i DBO-land 3. 

Den ene udlodning (9,5 mio. EURO) skulle ses i lyset af et aktiesalg fra Danmark til et koncernselskab i EU-land 1, hvor der opstod en fordring, der senere tilbagebetales. Den anden udlodning (3,9 mio. USD) skete i forlængelse af koncernens opkøb af en ekstern koncern (H10), der var foretaget af H2. I forbindelse med opkøbet af H10, lånte H2 penge af det ultimative moderselskab, H3. Udlodningen anvendes til at tilbagebetale det koncerninternt lån til H3.

Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningerne, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede ligeledes, at den generelle misbrugsbestemmelse i LL (ligningsloven) § 3 ikke fandt anvendelse på udlodningerne.

Vedrører primært LL (ligningsloven) § 3

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser.

I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og "Head of Legal & Compliance".

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter SEL § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i LL § 3.

Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1.

Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter.

Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål.

Vedrører primært LL (ligningsloven) § 3

SKM2019.349.SR

H2 ejede tidligere en række udenlandske datterselskaber, som blev overdraget til H2's tyske moderselskab, H1, der fungerede som holdingselskab for koncernen. De ultimative fysiske aktionærer var ligeledes hjemmehørende i Tyskland. Overdragelsen af datterselskaberne skete ved salg af aktier til markedsværdi og overdragelsen blev finansieret ved udstedelse af et gældsbrev. H2 ønskede at udlodde gældsbrevet til sit moderselskab H1 og ønskede bekræftet, at udlodningen kunne ske uden kildeskat.

Skatterådet bekræftede, at H1 var retmæssig ejer af udlodningen og at der ikke pålægges nogen kildeskat ved udlodningen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bekræftede ligeledes, at den generelle misbrugsbestemmelse i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, idet arrangementet blev anset for reelt og tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed. Der blev bl.a. lagt vægt på, at H1 havde ansvar for kontrol og styring af udenlandske datterselskaber og dermed rådede over kapitalen, og at det var selskabets egne ansatte, der udøvede denne råden. Holdingselskabet havde løbende geninvesteret udloddet overskud fra datterselskaberne, hvilke understøttede de kommercielle årsager til at opretholde selskabet.

I spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at de aktier som H2 ejede i G1 (Abu Dhabi), kunne betegnes som "koncernselskabsaktier" efter aktieavancebeskatningslovens § 4B. H2 ejede "kun" 49 % af stemmerne, men der var indgået en partneraftale hvoraf det bl.a. fremgik, at den anden part (der ejer de resterende 51 %) var forpligtet til at stemme i overensstemmelse med instruktioner fra H2, således at H2 reelt havde råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Vedrører primært LL (ligningsloven) § 3

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF’er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

 

SKM2018.509.SR

Skatterådet bekræftede, der kunne ske nedsættelse af udbytteskatten til to svenske værdipapirfonde til 15 pct. i medfør af SEL § 2, stk. 3. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske yderligere nedsættelse af udbytteskatten til de pågældende værdipapirfonde til 0 som følge af de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed i TEUF artikel 63, idet den danske udbyttebeskatning på 15 pct. hverken kunne anses for at udgøre en forskelsbehandling i forhold til tilsvarende danske investeringsselskaber, ligesom der ej heller var tale om en restriktion for den frie bevægelighed.

SKM2018.504.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2016 og 2017 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i LL (ligningsloven) § 3.

SKM2018.222.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville være begrænset skattepligt til Danmark i forbindelse med en udlodning af en fordring, hvorved fordringen ville ophøre ved konfusion.

SKM2018.209.SR

Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers hollandske moderselskab NewCo i året hvor Spørger blev endeligt likvideret ikke var undergivet dansk beskatning. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at beskatningen ville skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet. NewCo ville være den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet. Ligeledes var stiftelsen af NewCo ikke udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. LL § 3 fandt derfor ikke anvendelse.

Vedrører primært LL (ligningsloven) § 3

SKM2018.189.SR

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers moderselskab i året, hvor Spørger blev endeligt likvideret, ikke var undergivet dansk beskatning.

SKM2017.626.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers hollandske moderselskab NewCo i året hvor Spørger blev endeligt likvideret ikke var undergivet dansk beskatning. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at beskatningen ville skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet. NewCo ville være den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet. Ligeledes var stiftelsen af NewCo ikke udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. Ligningslovens § 3 fandt derfor ikke anvendelse.

Vedrører primært LL (ligningsloven) § 3

SKM2017.333.SR

Begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c samt LL (ligningsloven) § 3 af udbytter. En koncern flyttede moderselskabet til et dansk selskab fra Bahamas til Luxembourg, forinden det danske selskab også flyttede til Luxembourg, med henblik på at spare administrationsomkostninger. Skatterådet fandt, at der var tale misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet, henset til at flytningen af moderselskabet fra Bahamas til Luxembourg medførte, at likvidationsudlodningen ved at flytte det danske selskab så ville være skattefri. Der forelå ikke velbegrundede kommercielle årsager der var proportionelle med fordelen, som kunne begrunde indrømmelsen af fordelen. Vedrører primært LL (ligningsloven) § 3
SKM2017.74.SR Ej begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c af udbytter. Skatterådet fandt, at et engelsk holdingselskab ikke var den retmæssige ejer af udbytter udloddet fra et dansk datterselskab, men at det øverste driftsselskab i USA, som midlerne skulle videreudloddes til, var den retmæssige ejer heraf. Skatterådet lagde vægt på, at midlerne skulle anvendes af det amerikanske driftsselskab til at tilbagebetale et eksternt lån. Vedrører også LL (ligningsloven) § 3
SKM2016.298.SR Ej begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på repræsentantens oplysning om, at der i medfør af lånet og dets vilkår alene var en teoretisk mulighed for at udlodde udbytte for C S.á.r.l., at fordringen ikke ville blive videreudloddet, men forblive i C S.á.r.l., og at der var fire direktører med tegningsret og dispositionsret i de to luxembourgske selskaber.
SKM2016.222.SR Ej begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede var udloddet, faktisk var anvendt til at finansiere opkøb af et selskab.
SKM2016.221.SR

Ej begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede var udloddet, faktisk var anvendt til at finansiere opkøb af et selskab.

SKM2016.197.SR

Begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark.

Påklaget til Landsskatteretten.

SKM2016.72.SR

Skatterådet afviste, at besvare spørgsmål om selskabet var begrænset skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af udbytter, da det ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

SKM2015.268.SR

Sagen omhandler gennemstrømningsbestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8 pkt.

Skatterådet bekræftede, at A Ltd. ikke blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodninger af både historiske udbytter og fremtidige udbytter, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8 pkt. Hertil lagde Skatterådet vægt på efter en konkret vurdering, at selskabet faktisk fungerede som gennemstrømningsenhed for udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne) og uden rådighed over udbytterne, men at der ikke forelå misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet koncernstrukturen havde eksisteret længe, og selskabet siden etableringen i x-år havde betydelig realøkonomisk aktivitet i Danmark, hvormed A Ltd.'s køb af koncernen ikke blot var en såkaldt gennemstrømningsinvestering.

SKM2015.206.SR

Selskab G ejede 100 % af kapitalen i Selskab H. Dette selskab drev virksomhed inden for x-branche og gennem ejerskab af andre selskaber. Selskaberne indgik i koncernen under Selskab A Ltd., der var hjemmehørende på Jersey. Skatterådet afviste at svare på, at der ikke ville være dansk udbytteskattepligt for modtageren ved udlodningen af det under "den påtænkte disposition" beskrevne likvidationsprovenu, hvis det udloddedes i det kalenderår, hvor Selskab G endeligt opløstes. Ligeledes afvistes det, at svare på, at der ikke ville være dansk udbytteskattepligt for modtageren ved udlodning af det under "den påtænkte disposition" beskrevne udbytte.

SKM2015.167.SR

Skatterådet bekræftede, at y-landske sambeskatningsbidrag ("koncernbidrag") ydet af A A/S' y-landske filialer til to y-landske selskaber, der indirekte ejede A A/S, K, og I, ikke ville blive anset som skattepligtige udbytter i A A/S. Der forelå ikke et aktionærforhold mellem A A/S og dets y-landske filialer. Der var derfor ikke grundlag for at kvalificere betalingen af koncernbidrag fra de y-landske filialer som udbytte for A A/S.

SKM2014.741.SR

Skatterådet bekræftede, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke var begrænset skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddedes samme år, som selskabet ophørte, idet likvidationsprovenuet ikke var omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen blev videreudloddet af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændredes besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere var fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke var begrænset skattepligtige af aktieavancerne.

SKM2014.737.SR

Skatterådet bekræftede, at A ApS måtte anses for at afstå aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor ledelsens sæde flyttede til Holland.

Skatterådet afviste at besvare, om A ApS skulle indeholde skat af et likvidationsprovenu i forbindelse med skattepligtens ophør, idet der var tale om en transaktion, hvor det ikke var fastlagt, hvem der kunne disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidationsudlodningen var.

Skatterådet bekræftede, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke var begrænset skattepligtige af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland, idet A ApS ved flytning af ledelsens sæde til Holland dermed fik hjemsted i Holland. A ApS' aktier kunne heller ikke henføres til et fast driftssted i Danmark

SKM2013.446.SR

Skatterådet vurderede nogle spørgsmål i forbindelse med en koncerns opdeling i to, herunder blev E ApS's nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber flyttet til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hørte til efter opsplitningen. Skatterådet bekræftede med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse", at E ikke var forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som foretoges i forbindelse med ovenstående omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D  ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bemærkede, at der ikke var taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition indebar for de deltagende parter. 

SKM2012.631.SR Skatterådet fandt, at et udbytte fra et dansk selskab til et amerikansk S-Corp, der blev anset for transparent i USA, men et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, ikke kunne udloddes uden indeholdelse af kildeskat. Dette skyldes, at det amerikanske S-Corp ikke kunne anses for et selskab i dobbeltbeskatningsoverenkomstens forstand.
SKM2012.592.SR Skatterådet fandt, at et likvidationsprovenu ikke ville udløse dansk kildeskat. Det blev dog lagt ind som en forudsætning for svaret, at likvidationsprovenuet ikke blev stillet til rådighed for selskaber i koncernen, som var hjemmehørende i lande med hvem Danmark ikke havde en DBO eller lande uden for EU/EØS.
SKM2012.320.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et moderselskab hjemmehørende i Sverige var retmæssig ejer af en aktiepost og et likvidationsprovenu. Skatterådet bemærkede vedrørende udbytter bestående af fordringer, der ophørte ved konfusion hos modtageren, at det ikke på forhånd var givet, at kildeskat ikke skulle indeholdes, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.
SKM2012.246.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et moderselskab hjemmehørende i Nederlandene var den retmæssige ejer af et udbytte, der blev udbetalt fra et selskab, der også var hjemmehørende i Nederlandene via to danske selskaber og et cypriotisk selskab.
SKM2011.738.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at under forudsætning af, at den konkrete udbytteudlodning ikke havde karakter af at være gennemstrømningsudlodning hvor investeringsafkast videreudloddes til bagvedliggende investorer, samt at det modtagende selskab kunne anses for at have fuld juridisk og økonomisk rådighed og dispositionsret over afkastet, ville selskabet, B AS, være i stand til at modtage udbytte fra A A/S, uden indeholdelse af dansk udbytteskat, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c.
SKM2011.142.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at modtageren af en udbytteudlodning i Luxembourg var den retmæssige ejer. Skatterådet tillagde det betydning, at udbytteudlodningen, der bestod af en fordring, ophørte ved konfusion, og at det oprindelige lånebeløb var blevet anvendt til at opkøbe aktier i et andet selskab.
SKM2011.47.SR Skatterådet afviste på baggrund af en konkret vurdering at tage stilling til, hvorvidt modtageren af en udbytteudlodning i Luxembourg var den retmæssige ejer, idet besvarelsen afhang af en række konkrete fremtidige forhold, der på tidspunktet for anmodningen ikke kunne oplyses. 
Skatteministeriet
SKM2015.603.DEP Skatteministeriet kommenterer LSR j.nr. 14-0073991. Landsskatteretten udtaler sig i sin begrundelse generelt, at rente-/royaltydirektivet gælder i Gibraltar. Skatteministeriet er ikke enig i denne generelle udtalelse.
SKM2012.100.SKAT Skatteministeriet kommenterer Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2012.121.ØLR. Der er tale om den første sag om retmæssig ejer, der er blevet behandlet ved de danske domstole. Skatteministeriet besluttede ikke at anke dommen til Højesteret.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.