Indhold

Dette afsnit beskriver regler om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv..

Hovedregel

Dødsboskatteloven indeholder en række regler om modregning ægtefællerne imellem, fordi der efter de sædvanlige regler i personskatteloven kan modregning kun ske, når ægtefællerne lever sammen ved indkomstårets udløb.

Modregninger kan for dødsåret ske i følgende tilfælde:

a. Når den ene ægtefælle har negativ kapitalindkomst, og den anden ægtefælle har positiv kapitalindkomst, skal den negative kapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, når skat efter PSL (personskatteloven) §§ 6 og 7 (bundskat og topskat) skal beregnes. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 2, 3. pkt.

b. Når den ene ægtefælle ikke kan udnytte skatteværdien af sit personfradrag i sin skatteberegning, kan den ikke udnyttede del overføres til modregning i den anden ægtefælles skatteberegning. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 3.

c. Når den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit grundbeløb i PSL (personskatteloven) § 7, stk. 1, ved beregningen af topskat, kan den ikke udnyttede del af grundbeløbet overføres til den anden ægtefælles beregning af topskat. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 4.

Grundbeløbet i PSL (personskatteloven) § 7, stk. 1, udgør 40.000 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se PSL (personskatteloven) § 7, stk. 13.

d. Når der skal beregnes nedslag i skatterne for den del af nettokapitalindkomsten, der ikke overstiger 50.000 kr.

• skal den ene ægtefælles negative kapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive indkomst efter PSL (personskatteloven) § 11, stk. 3
• skal det nedslag, som den ene ægtefælle ikke kan udnytte ved sin skatteberegning, overføres til modregning i den anden ægtefælles skatteberegning efter PSL (personskatteloven) § 11, stk. 4.
  Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 5

e. Når der skal beregnes kompensationsbeløb efter PSL (personskatteloven) § 26, gælder reglerne i PSL (personskatteloven) § 26, stk. 4-6 og 8, for gifte personer også for dødsåret. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 6.

f. Når aktieindkomsten i dødsåret for den ene af ægtefællerne er lavere end grundbeløbet i PSL (personskatteloven) § 8 a forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 8.

De fradrag, grundbeløb og nedslag efter b. - e., som afdøde ikke har udnyttet, og som kan modregnes i den længstlevende ægtefælles skatter, er afdødes ikke udnyttede beløb i helårsskatten. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 7, 1. pkt.

Bemærk

Når afdøde brugte et fremadforskudt indkomstår (dvs. indkomståret udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag i punkterne b. - e., der kan overføres til ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 7, 2. pkt.

Undtagelse

Når ægtefællerne ikke levede sammen i skattemæssig henseende ved dødsfaldet, kan der ikke ske overførsel fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle af ikke udnyttede fradrag som nævnt i hovedreglen.

Der kan heller ikke ske overførsler

• fra afdøde til den længstlevende ægtefælle
• fra den længstlevende ægtefælle til afdøde

når den længstlevende ægtefælle lever sammen med ny ægtefælle ved udløbet af dødsåret.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 9.

Se også

Se også KSL (kildeskatteloven) § 4 og afsnit C.A.8.1 Overordnet om ægtefællebeskatning om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.