Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.E.4.2.3.2 Omregning af afdødes indkomst

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om omregning af afdødes indkomst ved skatteberegningen for dødsåret.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv..

Hovedregel

Ved beregningen af afdødes indkomstskat skal afdødes indkomst i mellemperioden omregnes til helårsindkomst.

Der beregnes herefter en helårsskat, hvor skatteværdi af afdødes personfradrag er trukket fra.

Helårsskatten nedsættes efter forholdet mellem beløbene for mellemperioden og helårsbeløbene.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 2, 1. pkt., og PSL (personskatteloven) § 14.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.4.2.3.1 om skatteansættelse for hver ægtefælle
  • C.E.4.2.3.3 om modregning imellem ægtefællernes skatteberegninger
  • C.E.4.2.3.4 om overførsel af afdødes skatter til den længstlevende ægtefælle
  • C.E.4.2.3.5 om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL (dødsboskifteloven) § 22 (ægtefælleudlæg).

Bemærk

Når afdødes indkomst omregnes til helårsbeløb, skal der tages hensyn til, om indkomsten er løbende indkomst eller engangsbeløb.

Eksempler på engangsbeløb

Når feriepenge udbetales som følge af dødsfaldet, fordi afdøde var berettiget til løn under ferie, er afdødes feriepenge, der er tjent før dødsåret, engangsbeløb ved omregningen til helårsindkomst. Det er nettobeløbet (feriepengebeløb efter tilhørende indeholdt AM-bidrag er trukket fra), der er engangsbeløb.

Når afdødes virksomhed er solgt i mellemperioden med skattemæssig fortjeneste eller tab på de solgte aktiver - fx driftsmidler, goodwill og ejendomme - er sådanne fortjenester eller tab engangsbeløb ved omregning til helårsindkomst.

Undtagelse

Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden skal ikke omregnes til helårsbeløb, men skal indgå i helårsindkomsten med mellemperiodens beløb. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 63, stk. 2, 2. pkt.

Undtagelsen skal ses på baggrund af, at den længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo indtræder i afdødes skattemæssige stilling på dødsdagen og hermed også overtager afdødes kapitalindkomst pr. denne dag. Hvis afdødes kapitalindkomst blev omregnet til helårsindkomst, ville omregningen medføre, at afdødes beregnede kapitalindkomst fra dødsdagen ville indgå ved skatteberegningen både hos afdøde og hos den længstlevende ægtefælle. For at undgå denne dobbeltregning skal afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgå i helårsindkomsten uden omregning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.