C.E.3.3.4.4 Dødsboets salg med succession til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejer
Indhold
Dette afsnit beskriver hovedreglen om, hvordan dødsboets salg og andre afståelser behandles skattemæssigt.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Retningslinjer
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Når dødsboet sælger med succession til
- en nær medarbejder
- en tidligere nær medarbejder eller
- en tidligere ejer
efter reglerne i ABL §§ 35 eller 35 A eller KSL § 33 C, stk. 12 eller 13, skal fortjeneste ikke medregnes i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 27, stk. 4.
Se også
Se også afsnit
- C.B.2.13.2 om succession for nær medarbejder efter reglerne i ABL § 35
- C.B.2.13.3 om succession for tidligere ejer efter reglerne i ABL § 35 A
- C.C.6.7.2 om succession i erhvervsvirksomhed for nær medarbejder, tidligere nær medarbejder og tidligere ejer efter reglerne i KSL § 33 C, stk. 12 og 13.
Retningslinjer
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et dødsbo er afskåret fra at sælge en virksomhed med tilhørende opsparet overskud eller konjunkturhenlæggelse til den nævnte personkreds, fordi dødsboet ikke kan sælge en virksomhed med virkning for et tidspunkt, der ligger tidligere end dødsdagen. Dødsboet eksisterer ikke, før dødsfaldet er sket.
Reglen kan kun bruges, når afdøde allerede før sin død har truffet aftale om salg med virkning for begyndelsen af indkomståret. Se afsnit C.E.12.9 Salg til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejere med succession om salg til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejere med succession, når opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse indgår.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
