Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<< >>

C.D.8.9.1.2.5 Efterbeskatning af henlæggelser

En forening mv., der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, kan henlægge efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3. Henlæggelserne skal ikke anvendes inden for en bestemt tidsfrist.

Anvendes de henlagte midler til andet end formålene - stilles de herunder til disposition for erhvervsvirksomheden for kortere eller længere tid, fx i form af udlån, pantsætning eller lignende - indtræder efterbeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Efter bestemmelsen skal de henlagte midler med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den skatteprocent, der gælder for det pågældende indkomstår.

Se også

Se også afsnit C.D.8.9.1.3.2 Udlodninger og henlæggelser om foreningers mv. fradragsret for udlodninger og henlæggelser til almenvelgørende/almennyttige formål.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2021.556.LSR

En forening selvangav ved indkomstopgørelserne for 2005, 2006 og 2007 fradrag for henlæggelser til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3.

I 2011 rettede foreningens revisor henvendelse til det daværende SKAT og oplyste, at hensættelserne var sket ved en fejl, idet foreningen ikke havde almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Foreningen ønskede derfor hensættelserne tilbageført, uden at det udløste skat.

SKAT afviste dette og henviste til, at hensættelserne skulle efterbeskattes efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3, 3, pkt., hvorefter hensættelser, der anvendes til uberettigede formål skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med tillæg af 25 % for det indkomstår, hvori de anvendes.

Foreningen gjorde gældende, at efterbeskatningsbestemmelsen ikke kunne anvendes, fordi hensættelserne ikke var anvendt, men stadig henstod i foreningen.

Landsskatteretten anførte, at der hverken efter ordlyden af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 3, om efterbeskatning, eller forarbejderne hertil, var belæg for at undtage de tilfælde, hvor uddelingerne på et senere tidspunkt fandtes ikke at kunne ske til formålet. Landsskatteretten henviste til, at det var de faktiske forhold, der skulle lægges til grund, og ikke, om foreningen havde været berettiget til at foretage henlæggelserne, jf. SKM2003.413.HR. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.