Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.D.8.9.1.2.4.1 Overskudsandele

Afsnittet beskriver skattepligten af overskudsandele for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

De foreninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, hvorved blandt andet forstås andele i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af foreningen mv. selv. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de ansatte i en virksomhed eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende. Se SEL § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt.

Det er uden betydning, på hvilken baggrund foreningen har fået tillagt overskudsandelen. Det er derimod afgørende for beskatningen, at andelen beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud. En indtægtsandel, der beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue eller lignende medfører ikke skattepligt. Desuden er det en forudsætning, at den virksomhed, der yder overskudsandelen, selv er indkomstskattepligtig af overskuddet. Se LSRM 1978, 202 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2006.102.LSR

En landboforening deltog som interessent i en erhvervsvirksomhed.  Foreningen blev anset for selv at drive erhvervsmæssig virksomhed. Retten fandt, at foreningens andel af resultatet var en ideel andel af interessentskabets samlede omsætning, som var sket både med medlemmer og ikke-medlemmer. Overskuddet kunne derfor ikke anses for indvundet ved levering til medlemmerne.  Erhvervsmæssig virksomhed

Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.9.1.2.1 Indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og C.D.8.9.1.2.3 Overskud ved leverancer til medlemmer

LSRM 1978, 202 LSR

En forsikringsagenturforening havde som formål, at medlemmerne kunne få billige forsikringer i en gensidig forsikringsforening. Agenturforeningen var tillagt en andel overskuddet i forsikringsforeningen. Andelen var ikke skattepligtig, da forsikringsforeningen ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, hvorfra overskud blev beskattet. Skattefri overskudsandel 

Skatterådet

SKM2010.158.SR

En forening skulle hjælpe til med den lokale tilrettelæggelse af en kongres. En overskudsandel fra kongressen var indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Erhvervsmæssig virksomhed

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.