C.D.4.1.5.2.2.2 Al anden indkomst fra immaterielle aktiver - partiel substanstest
Indhold
►Dette afsnit beskriver opgørelsen af anden indkomst fra immaterielle aktiver, den partielle substanstest samt betingelserne for anvendelsen af denne.
Opgørelse af anden indkomst fra immaterielle aktiver
Medregning af anden indkomst fra immaterielle aktiver i CFC-indkomsten medfører, at det kan blive nødvendigt at udskille anden indkomst fra immaterielle aktiver fra datterselskabets samlede indkomst.
Denne udskillelse skal ske på baggrund af en vurdering baseret på arms-længdeprincippet. Nærmere bestemt skal udskillelsen foretages på baggrund af en vurdering af den indkomst, som datterselskabet ville have haft i en situation, hvor datterselskabet skulle varetage de samme funktioner, besidde de samme aktiver og påtage sig de samme risici, men hvor datterselskabet ikke selv ejede det immaterielle aktiv. Den del af indkomsten, der kan henføres til et omfattet immaterielt aktiv, vil derfor i visse forretnings-modeller svare til den royaltybetaling, som et datterselskab ville have betalt under en (kontrafaktisk) licensaftale, hvor et andet selskab var ejer af det immaterielle aktiv.
Alle datterselskaber må typisk forventes at opnå et vist normaloverskud, som ikke stammer fra immaterielle aktiver, der er omfattet af CFC-reglerne. Som udgangspunkt er det derfor kun datterselskaber, der realiserer et overskud, som overstiger et sådant normaloverskud, der anses for at generere anden indkomst omfattet af SEL § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 1. pkt.
Armslængdeprincippet er uddybet i OECD’s Transfer Pricing Guidelines 2022, C.D.11 Transfer Pricing Transfer Pricing og C.J.5.2.
Den partielle substanstest◄
Det følger af den partielle substanstest, at anden indkomst fra immaterielle aktiver, der omfattes af litra b, 1. pkt., dog kun skal medregnes til CFC-indkomsten, hvis datterselskabet ikke viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet vedrørende de immaterielle aktiver, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det fremgår af de relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Dette afsnit indeholder
- Videreførsel af en væsentlig økonomisk aktivitet vedrørende de immaterielle aktiver (C.D.4.1.5.2.2.2 Al anden indkomst fra immaterielle aktiver - partiel substanstest.1 )
- Undtagelse til den partielle substanstest (C.D.4.1.5.2.2.2 Al anden indkomst fra immaterielle aktiver - partiel substanstest.2)
- Datterselskaber, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder (C.D.4.1.5.2.2.2 Al anden indkomst fra immaterielle aktiver - partiel substanstest.3)
- Betingelser for at anvende den partielle substanstest (C.D.4.1.5.2.2.2 Al anden indkomst fra immaterielle aktiver - partiel substanstest.4)
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
